Han skred sgu selvom jeg er syg!

nielsen80 skriver:

Kunne ikke være mere enig!

Herhjemme er det da en selvfølge, at hvis en er syg i weekenden, så sætter den anden sit behov til side, og passer vores fælles barn - træls ja, men sådan er det jo at have børn sammen. Heldigvis er vi ikke så tit syge.

Er faktisk chokeret over hvor mange der synes det er ok, at man efterlader sin syge kæreste alene med fælles barn for at gå ned og træne....ikke arbejde eller andet, nej det her er for at træne, noget man sagtens kan udsætte til dagen efter eller en hverdags aften. Den ville ikke gå her - men tror ikke hverken jeg eller kæresten kunne få den tanke at gøre det i første omgang.

Til TS jeg ville klart tage en alvors snak med ham - det her handler i min verden om at tage ansvar og tilsidesætte sine egne behov, når der opstår nødsituationer(som ens partner er syg).

Hihihi selvom jeg synes mit barn er skøn at være sammen med, så er det nu aldrig sjov at skulle aflyse evt planer, som man har gået og glædet sig til - derfor træls.

Rinepigen skriver:

den ene var jo så henvendt til mig  men helt ærligt du må da indrømme at jo sådan er mænd bare.. hvis ikke man siger tingene ligeud til dem ja så gør de hvad de selv finder rigtigt.. det der med at gå og være fornærmet og tøsesur det hjælper altså bare ikke for de fatter ikke hentydningen... de er jo af gode grunde ikke tankelæsere så hvorfor ikke bare melde rent ud med det samme i stedet for at være den der "han skal komme til mig" for ellers bliver jeg sur.. 

Come on.. ikke have styr på sine prioriteter  det er tale om måske 3 timers fravær fra hjemmet og han har endda passet datteren hele dagen ellers så kæresten kunne få sovet ud.. så er det vel ikke for meget forlangt at hun så lige kunne holde ud i de få timer og ja smide en film på og lægge sig ved siden af på sofaen 

 

Nu har jeg været syg siden nytårs aften, og manden har "passet" sin datter hver dag uden brok. Nej, sådan er mænd ikke ... Ikke dem jeg kender... Og ja, jeg synes helt klart det er ikke at have styr på sine prioriteter, i og med at han ved hans kæreste faktisk helst så ham blive hjemme... og ... Ja så er det altså også en selvfølge herhjemme at , uanset hvilke aftaler man skulle have, så er de aflyst hvis ens partner er meget syg.. Jeg kan ikke lide at være alene med min datter når jeg er syg, som i meget syg selvfølgelig, og det kan min mand heller ikke. Så med det i mente , vil vi da aldrig lade hinanden i "stikken" når vi begge ikke bryder os om dEt. Og så Er det altså ikke alle børn der bare kan blive sat foran tv'et og så er der "fred" ... Den ville ikke gå herhjemme ! Alt for meget krudt i numsen. Når man er så heldig at være 2, kan jeg sagtens forstå at man regner med sin partner i sådanne tilfælde ... 

Rinepigen skriver:

den ene var jo så henvendt til mig  men helt ærligt du må da indrømme at jo sådan er mænd bare.. hvis ikke man siger tingene ligeud til dem ja så gør de hvad de selv finder rigtigt.. det der med at gå og være fornærmet og tøsesur det hjælper altså bare ikke for de fatter ikke hentydningen... de er jo af gode grunde ikke tankelæsere så hvorfor ikke bare melde rent ud med det samme i stedet for at være den der "han skal komme til mig" for ellers bliver jeg sur.. 

Come on.. ikke have styr på sine prioriteter  det er tale om måske 3 timers fravær fra hjemmet og han har endda passet datteren hele dagen ellers så kæresten kunne få sovet ud.. så er det vel ikke for meget forlangt at hun så lige kunne holde ud i de få timer og ja smide en film på og lægge sig ved siden af på sofaen 

 

mænd er kun sådan fordi vi kvinder lader det være sådan.

Ja han har været sammen med sit barn hele dagen- det er jo hans barn... Det er sgu ikke en stor bedrift han der har udrettet. Han har passet sit barn mens kæresten var syg og hun er stadig syg, så han skal stadig passe sit barn for han er en FORÆLDER. Og en forælder har sgu et ansvar og her må han tage sig sammen og tage sit ansvar.

Nej det er ikke sjovt at skulle aflyse noget man har glædet sig til, men hun er syg, noget hun ikke kan gøre for og ikke har gjort med vilje, og verden er nu bare engang sådan når man er voksen må man nogen gange gøre ting der ikke er særlig sjove fordi man har et ansvar. Han er voksen ikke 8 år så han kan sgu godt aflyse noget han har glædet sig til selvom det ikke er sjovt.

Mænd forlanger ligestilling på børneområdet i forhold til samvær, så skal vi kvinder sgu også give dem ligestilling mht. ansvar og ikke lade "sådan er mænd" stadig leve for det er ikke sandt. Enlige fædre kan godt så kan dem i forhold sgu også tage deres del. HUN passer garanteret barnet hvis han er syg.

Husk han skal træne (som kan udsættes) OG være sammen med venner. Tror altså vi snakker mere end 3 timer og er man meget syg kan få timer være slemt nok. Han ville sikkert ikke finde sig i det hvis det var omvendt.

Sådan som han svare hende tyder 100% på at han godt ved at hun ikke mener det er ok.

Nej her har han tænkt på sig selv og netop tænkt: nu har jeg jo været sammen med barnet hele dagen. Nu har jeg fortjent pause. Men gu har han ej. Han kæreste har fortjent at kunne være syg og pleje sig selv. Han skal sgu bare snakke med kæresten inden han smutter og udnytter at hun ikke kan være lige så hurtig.

Så til den syge kæreste: find dig ikke i det. Han skal være voksen og det er nu

isabellasmor skriver:

Nu har jeg været syg siden nytårs aften, og manden har "passet" sin datter hver dag uden brok. Nej, sådan er mænd ikke ... Ikke dem jeg kender... Og ja, jeg synes helt klart det er ikke at have styr på sine prioriteter, i og med at han ved hans kæreste faktisk helst så ham blive hjemme... og ... Ja så er det altså også en selvfølge herhjemme at , uanset hvilke aftaler man skulle have, så er de aflyst hvis ens partner er meget syg.. Jeg kan ikke lide at være alene med min datter når jeg er syg, som i meget syg selvfølgelig, og det kan min mand heller ikke. Så med det i mente , vil vi da aldrig lade hinanden i "stikken" når vi begge ikke bryder os om dEt. Og så Er det altså ikke alle børn der bare kan blive sat foran tv'et og så er der "fred" ... Den ville ikke gå herhjemme ! Alt for meget krudt i numsen. Når man er så heldig at være 2, kan jeg sagtens forstå at man regner med sin partner i sådanne tilfælde ... 

Jeg opfattede det med mænd er sådan som at de ikke kan læse ens tanker. Og det er ikke bare mænd, det er mennesker. Jeg tror jeg kan læse min mands tanker og handler ud fra det og nogen gange bliver han edderspændt for det var jo ikke det han ønskede fx at jeg aflyste noget fordi han var småsyg - han kunne sagtens klare det hvis bare han lige fik et par timet på øjet og et par panodiler.

Det er skisme da vigtigt at vi som kvinder (og mænd) ikke regner med andre kan læse vores tanker og så bliver sure når de ikke handler som vi ønskede. Fortæller vi ikke hvad vi ønsker eller forventer sætter vi det andet menneske i en umulig situation. Jeg gør det selv, og bliver så gal på mig selv bagefter. Jeg har tendensen til at sige: nej det går nok og håbe han siger: nej jeg bliver sgu hjemme... Jeg arbejder med og lærer mig selv at jeg skal være klar i mælet, give min bedre halvdel muligheden for at gøre det "rigtige" ved at fortælle ham hvad jeg synes det "rigtige" er.

 

isabellasmor skriver:

Nu har jeg været syg siden nytårs aften, og manden har "passet" sin datter hver dag uden brok. Nej, sådan er mænd ikke ... Ikke dem jeg kender... Og ja, jeg synes helt klart det er ikke at have styr på sine prioriteter, i og med at han ved hans kæreste faktisk helst så ham blive hjemme... og ... Ja så er det altså også en selvfølge herhjemme at , uanset hvilke aftaler man skulle have, så er de aflyst hvis ens partner er meget syg.. Jeg kan ikke lide at være alene med min datter når jeg er syg, som i meget syg selvfølgelig, og det kan min mand heller ikke. Så med det i mente , vil vi da aldrig lade hinanden i "stikken" når vi begge ikke bryder os om dEt. Og så Er det altså ikke alle børn der bare kan blive sat foran tv'et og så er der "fred" ... Den ville ikke gå herhjemme ! Alt for meget krudt i numsen. Når man er så heldig at være 2, kan jeg sagtens forstå at man regner med sin partner i sådanne tilfælde ... 

jo jo men der er jo tilladt at åbne munden og sige sin mening og spørge om han vil blive hjemme istedet for at forvente han selv kommer og siger han bliver hjemme.. 

altså hvad ville man så gøre hvis begge forældre er syge.. skal man så skændes om hvem er er mest syg og ikke kan passe barnet.. ? 

og jeg siger heller ikke han er fredet fordi han har passet sin datter den dag men det jeg hentyder til er at mænd ikke er tankelæsere og man bliver nød til at åbne munden hvis man ønsker de bliver hjemme eller lign. 

Hvis man ikke har aftalt og snakket om det er ok, var jeg selv blevet rigtig ked af det, hvis min mand bare smuttede.
Jeg har selv raget noget til mig og lagt i sengen, hele formiddage. Og er alene med børnene, da min mand er gået op for at sove, da han skal arbejde i nat. Man hjælper hinanden hvis man bliver ramt af sygdom

lineog4 skriver:

Jeg opfattede det med mænd er sådan som at de ikke kan læse ens tanker. Og det er ikke bare mænd, det er mennesker. Jeg tror jeg kan læse min mands tanker og handler ud fra det og nogen gange bliver han edderspændt for det var jo ikke det han ønskede fx at jeg aflyste noget fordi han var småsyg - han kunne sagtens klare det hvis bare han lige fik et par timet på øjet og et par panodiler.

Det er skisme da vigtigt at vi som kvinder (og mænd) ikke regner med andre kan læse vores tanker og så bliver sure når de ikke handler som vi ønskede. Fortæller vi ikke hvad vi ønsker eller forventer sætter vi det andet menneske i en umulig situation. Jeg gør det selv, og bliver så gal på mig selv bagefter. Jeg har tendensen til at sige: nej det går nok og håbe han siger: nej jeg bliver sgu hjemme... Jeg arbejder med og lærer mig selv at jeg skal være klar i mælet, give min bedre halvdel muligheden for at gøre det "rigtige" ved at fortælle ham hvad jeg synes det "rigtige" er.

 

Jeg er enig, ingen af os er tankelæsere, men vi er sq da heller ikke helt dumme? som jeg skrev, herhjemme, er det sådan at vi efterhånden kender hinanden rimelig godt , hvis jeg selv skal sige det. Tror min mand er enig  Og som sagt, ingen af os ville bryde os om at være alene med vores datter når vi er syge, hvis den ene er frisk, og har mulighed for at være der... Hvilket man vel godt kan fristes til at påstå at ts's mand har? Han vælger, trods han VED hans partner har brug for ham, at tage ud..... 

Der er jo ikke kun tale om 2-3 timer,når han også skal ud og spise osv.,så snakker vi nærmere min. 5-6 timer,og det er skisme ikke i orden,når man er blevet voksen,og har et ansvar over for andre mennesker. 

Var det min kærste der gjord det,så havde han fået et gevaldigt spark ud af vagten,hans familie kommer bare i 1.række til hver en tid. 

isabellasmor skriver:

Jeg er enig, ingen af os er tankelæsere, men vi er sq da heller ikke helt dumme? som jeg skrev, herhjemme, er det sådan at vi efterhånden kender hinanden rimelig godt , hvis jeg selv skal sige det. Tror min mand er enig  Og som sagt, ingen af os ville bryde os om at være alene med vores datter når vi er syge, hvis den ene er frisk, og har mulighed for at være der... Hvilket man vel godt kan fristes til at påstå at ts's mand har? Han vælger, trods han VED hans partner har brug for ham, at tage ud..... 

Nej ingen af os er tankelæsere

Jeg tror faktisk ikke min mand ville vide om jeg helst ville have han blev hjemme - også fordi jeg ved det ikke en gang selv. Har som skrevet tidligere kun været slået helt ud en gang i den tid vi har haft børn, har ellers sagtens kunne have børnene alene. Min mand har også kun en gang været slået ned en gang og der var vi på ferie med mormor så det var aldrig på tale om han skulle have vores datter alene for vi var to kvinder der nærmest sloges om hende 

Jeg har kendt min mand i 22 år nu og med nogen ting kan jeg læse ham som en åben bog - jeg tror han egentlig vil sige det samme om mig, men der er stadig rigtig mange gange han overrasker mig og jeg ham, så nej vi alle bliver nød til at åbne munden og i hvert fald ikke lave den klassiske "skæld ud når du ikke har gjort hvad jeg har tænkt " ting - det er jeg i hvert fald nød til. Plus jeg er nød til at pakke mit tankelæser udstyr væk og sige jeg ved hvad min mand tænkte i gerningsøjeblikket, hvem kender ikke det: nej men jeg ved du tænkte... Jeg ved du ved, at jeg.... Hvis nu jeg spurgte kunne det være jeg ikke havde ret... Hvis jeg ikke havde lært det (er stadig i lære, og det samme er min mand, men han har ikke helt samme tendens til at tro han kan tankelæse), så havde vores forhold ikke holdt....

Jeg ville aldrig være sammen med en mand, som ikke kan udsætte egne behov, hvis jeg var syg til at tage sig af sit eget barn... Tænk at det ikke er en naturlig ting for ham..

Ts skriver det var træning og venner.... are you kitting me... Hvis det var job, så er det anden ting, men træning... Wauw det er livs vigtigt.... Det må jeg nok sige... 

Mænd kræver ligestilling i form af samvær, bopæl, men når sådan et fjols ikke engang kan tage fri fra træning, er det så berettiget? Og når flere af jer skriver, at sådan tænker mænd jo, så er de jo ikke i nærheden af ligestilling... 

Meen jeg må da heldigvis indrømme, at jeg kender mange mænd, som påtager sig det ansvar, som følger med, når man får børn og hvor man ikke skal skrive det i neon, at man self bliver hjemme, når konen/kæresten er syg....