Køn

lineog4 skriver:

Med artiklen om yndlingsbørn og såmænd også tråden om prinsessetøj, så bliver jeg nød til at spørge: hvilket køn vil I helst have, jeg mener hvis I kun kunne få et barn ville I så helst have en pige eller en dreng. 

Der er statistikker der viser kvinder er mere tilbøjelige til at at presse på for det 3. Barn hvis de har to drenge end hvis de har to piger....

Jeg selv har et lidt unaturligt forhold til det med køn (tror jeg) - jeg mangler en pige og synes det at få piger er lige en kende mere heldigt. Og nej betyder ikke jeg ikke knusleselsker mine drenge, men har et behov for at fortælle jeg har en pige når jeg går med mine to drenge, for synes andre synes det er synd især hvis de har piger - ja ja ja ved godt det ikke er rigtigt, men følelser er svære at argumentere imod.

Derfor så jeg lige muligheden for at vise mig selv jeg enten har en unaturlig fokus på køn eller ikke.... 

Jeg ved det faktisk ikke. Det er ikke en tanke der har strejfet mig. Jeg ved min kæreste gerne vil have en pige. Men jeg vil gerne have en af hver, og hvis jeg KUN kunne få en, ville jeg ikke kunne vælge hvad køn det så skulle være.

Det kan jeg slet ik svare på. Har nemlig en af hver (så heldig føler jeg mig) Så kan ikke svare på det.

Vi har 2 drenge og 1 pige. Tænkte slet ikke over kønnet første gang, da det eneste der betød noget var om barnet var sund og rask!
2. gang ønskede jeg mig mest en dreng, for det vidste jeg jo hvad var for en størrelse. Ønsket om et 3. barn udsprang sig ikke af ønsket om en pige eller dreng, men et ønske om at gøre vores familie komplet, jeg følte nemlig der manglede et barn i familien.
Det blev så en lille pige, og det syntes jeg da også er intet mindre end fantastisk

Der er nogen der skriver at de tror at mormoderen har et tættere forhold til børnebørnene end farmoderen. Sådan er det bestemt ikke her. Jeg var et nærmest ikke eksisterende forhold til min mor, imens jeg har et super dejligt og varmt forhold til min svigeforældre, og jeg ville ikke bytte dem for noget i verden

Jeg troede jeg ønskede mig en dreng, helt vildt da jeg blev gravid. Jeg troede jeg ville være en af de utaknemlige mødre som ville tude øjnene ud, hvis vi skulle have en pige...

Vi fik en pige, og jeg ønsker mig det ikke anderledes... Nu venter vi nummer 2, og vi ønsker os begge en pige... Bliver det en lillebror, så er han ligeså velkommen, jeg er jo bare lykkelig over at mit barn forhåbentlig er sundt og rask.

Så for mig er det virkelig underordnet hvad jeg får, enten som det eneste barn, eller generelt. Jeg elsker min datter himmelhøjt, og ville ikke bytte hende hvis jeg fik at vide jeg kunne få en dreng... Nu er problemet bare at min datter pludselig har fundet ud af at hun ikke skal have en lillebror, eller lillesøster..... Nææ, hun skal have en STOREBROR..... Hvordan pokker laver jeg sådan en

Du skriver I ønsker jer begge 2 en pige,men samtidig at for dig er det underordnet hvad I får-

Det er det vel ikke ,hvis I ønsker jer en pige?

Når det gælder børn, har jeg, i hvert fald i mit arbejde, altid haft bedst kemi med drenge, så jeg har altid haft tanken, at jeg virkelig gerne ville ha' en dreng.
Dog ser man tit, at det, mht. børnebørn, er mormor og morfar (ja, generelt morens side af familien) der får mest tid og kontakt til ungerne, medmindre de bor meget langt væk eller andre særlige grunde spiller ind, naturligvis, og den tanke er en meget stor faktor hos mig - selvom det selvfølgelig ligger laaangt ude i fremtiden

Derudover har jeg selv et vanvittigt godt forhold til min mor og vil utrolig gerne opleve det med min egen datter...

Så bottomline må være, at mit allerstørste ønske er min. 1 af hver!!

Vi har 1 pige... Denne gang kunne jeg rigtig godt tænke mig en dreng :-) men hvis der kommer en pige mere er vi også glade :-)

HavdeHavrebjergs du spurgt mig før jeg fik børn - pige det er det jeg kender, det er det jeg kan forholde mig til, og i en familie med ene piger, ja så aner jeg intet om drenge verdenen. Men jeg fik en dreng - den sødeste, kønneste, mest eftertænksomme, rolige, humoristiske, romantisk anlagte og godhjertede dreng  Og han fik en lillebror - den mest grinende, charmerende lille gut 

Så nu er det jo helt perfekt. Jeg tror "håbet" om et bestemt køn kommer med de fordomme der er om kønnene. Pigerne er søde, yndige og stillesiddende, mens drengene er nogle vildbasser, som man ikke har noget forhold til efter de er flyttet

håber jeg kan bevise alt imod disse fordomme - og blive VERDENS bedste sviger- og farmor

jeg har en drøm om at få en pige

Carina:-) skriver:

Du skriver I ønsker jer begge 2 en pige,men samtidig at for dig er det underordnet hvad I får-

Det er det vel ikke ,hvis I ønsker jer en pige?

Men jeg skriver også at en lillebror er ligeså velkommen... Grunden til en pige, er simpelthen fordi vi har alt til sådan en i forvejen... Vi skal have solgt vores datters gamle tøj, hvis vi får en dreng, fordi vi skal have tøj til ham, har ikke rigtig tænkt mig at smide ham i alt det lilla jeg har af hendes babytøj...

Det er rent praktisk at en pige mere ville være nemmest...

Lillebror eller lillesøster er lige velkommen.

Jeg har altid forestillet mig at jeg skulle have en dreng. Havde dog på fornemmelsen med det samme jeg blev gravid, at det var en pige.... Og det er en pige. Og helt ærligt så skulle jeg virkelig vænne mig til tanken! Jeg er glad for jeg fik det at vide under graviditeten for hvis jeg først havde fundet ud af det ved fødslen, tror jeg at jeg ville have haft svært ved det..... Men nu er min lille pige her 24 dage gammel, og jeg har aldrig elsket nogen så højt, eller følt noget så rigtigt og kan på ingen måde forestille mig hvis hun havde været en dreng... Det ville være jeeeelt forkert :b