Hmm det synes jeg nu heller ikke jeg skriver, jeg skriver at forholdet ikke er eller bliver det samme når de bliver ældre... (måske skrev jeg ikke lige de sidste 3 ord).
Jeg har ikke selv en dominerende mor, og i øvrigt et rigtig godt forhold til hende.. Men måske det lige er tilfældigt i min og min mands familie, at mor-datter ringer sammen næsten hver dag, hvor mor-søn måske snakker sammen hver 14. dag (nu snakker vi hygge opkald, om vind og vejr og hvordan går det). Mænd og drenge har i mange tilfælde bare ikke det samme behov for at snik snakke, hvor piger er mere følsomme osv.
Håber da at jeg får et ligeså godt forhold til min søn som til min datter, og jeg vil da gøre mit for at vi får et ligeså tæt bånd og forhold. Det er bare hvad jeg ser fra de omkring mig, og hvordan det er i vores familier nu 
Men det er en lang snak, der kan være svær at tage på skrift (og forklare på skrift), jeg er ikke så firkantet som jeg måske lyder, svarede bare ærligt 
Elsker dem begge uendeligt højt 
Jeg tror det handler om ,hvor vidt mor er int i sine sønner.
Rigtig mange i vores generation er vokset op med at drenge skulle vokse op til at blive mænd,og derfor når de nåede ud over plejestadig så overlod kvinderne dem til fædrene.
Min mand er ud af en flok på 4 drenge,og de har heldigvis haft en mor der int sig for sine drenge og de er rigtig glade for hende.
Må indrømme at ingen af mine veninder ringer til deres mor på dagligt basic -Synes det lyder voldsomt 
Det der sniksnak har de med deres jævnaldrende veninder,og det synes jeg i min verden også lyder mere "normalt"
Min store datter og min store søn er lige meget i kontakt
med os -
Drenge/mænd har også behov,vi har bare et samfund der synes man er "bøsset" hvis man som mand er følsom-Rigtige drenge græder ikke ...
Men du har ret i at man self, tænker i de baner man er vant til,håber bare at du kan se at du selv præger dit forhold til din søn .Så det er lige så meget op til dig hvor tætte I skal være -også når han er voksen 