Det er jo ikke spørgsmål om hvad man ikke vil have, me et spørgsmål om hvad man gerne vil have. At jeg virkelig ønsker mig en pige er jo ikke det samme som jeg ikke vil have drenge.
Jeg synes egentlig det er befriende så mange tør ærligheden fordi det at ønske sig et bestemt køn ofte er tabu for man skal jo bare være glad for man kan få børn og at disse er raske.
Tro mig efter jeg har oplevet at livet ikke er simpelt og at en positiv graviditets test, en god nakkefoldscanning og misdannelsesscanning ikke er ensbetydende med et levende barn, så er jeg mere end taknemmelig for de mirakler jeg er blevet velsignet med uafhængigt af hvad der er mellem benene. Men jeg har også lært det er okay at sige sine ønsker højt og præferencer til køn, øjenfarve eller hvad ved jeg er ikke af det onde men blot præferencer. Og jeg kan personligt ikke drømme om en kønsløs baby, men kan godt drømme om forskellige køn hver dag.
Tak til jer alle sammen for svar, som egentlig levede op til det jeg gik rundt og troede nemlig at der er overvejende flest der ønsker sig piger... Men at vi er rigtig mange der har fået fantastiske drenge og ikke ville bytte dem for 100 piger 
For skal lige sige, jeg har to drenge jeg ikke ville bytte for noget og de er de mest fantastiske mennesker (altså sammen med deres søster) og jeg er den stolteste mor, den mest taknemmelige mor og jeg bliver verdens bedste farmor ....
Anmeld