Når det ikke er lykken at være mor..

Anonym skriver:

Har valgt at være anonym, da jeg hader mig selv for at føle som jeg gør Har bare brug for at få luft.

Har aldrig villet have børn, bryder mig sjældent om andres børn, og har altid været overbevist om, at jeg ikke ville blive en god mor...

For nogle år siden blev min kæreste så skruk, og da jeg efter to år løb tør for undskyldninger, der kunne trække tiden, såsom uddannelse, jobopstart og lignende gik jeg til sidst med på at starte pb. Efter noget tid blev jeg gravid, og begyndte faktisk at glæde mig lidt - havde det fantastisk som gravid!

Nu står jeg så med et barn på syv uger, og er SÅ frustreret! Jeg græder dagligt af frustration og mangel på energi, og kan slet ikke nikke genkendende til andre mødres fortællinger om, at det er lykken at være mor og om deres fantastiske, glade baby. Min baby græder og er utilfreds, eller er i bedste fald stille eller sover. Andre herinde skriver om 5 ugers tigerspringet, min baby har været omklamrende og ked i næsten 5 uger nu... har snakket med læge og sundhedsplejerske, som siger det er helt normalt og det går over i tremånedersalderen..

Jeg elsker min baby, men må indrømme, jeg tit tænker tanken, at det er den største fejltagelse, jeg nogensinde kommer til at begå..
Forhåbentlig bliver det bedre, når min baby bliver ældre og der begynder at komme nogle lyspunkter bare engang imellem, så det hele ikke bare er én lang, sej kamp

Ej sådan havde jeg også, var træt sur stresse ked af det  Depression . Men det går et stykke tid. Efter 6 mdr var jeg rigtigt glad for ham, når jeg ser tilbage da han var baby fortryd jeg at jeg ikke nødt at lege og smile til ham.   Men ny er jeg bare glad.  det skal nok gå men det tag tid. 

tarkoflen skriver:

Den der lykkefølelse og at man elsker sit barn over alt på jorden fra det sekund man føder, den havde jeg heller ikke! Den kommer snigende, og jeg vil tro, at det bliver endnu mere, for jeg kan mærke den mere og mere, og Thea er trods alt snart 8 måneder!

Thea er et ønskebarn, og jeg var sikker på, at jeg bare ville være lykkelig det øjeblik jeg fik hende i mine arme. Med det var jeg ikke. Jeg blev ikke fuldstændig overvældet af, at det bare var det bedste der var hændt mig, og jeg var virkelig flov over det! Især fordi vi har fået en rimelig nem lille datter. Men mit efterfødselsforløb var alt andet end hvad jeg havde drømt om, så måske det er derfor? Hvem ved, en ting er i hvert fald sikkert, du må ikke gå og have det så skidt alene! Jeg forstå slet ikke, at din sp og læge ikke allerede har bedt dig tage en test vedrørende fødselsdepression! Det synes jeg faktisk de burde, have været opmærksomme på!

Har du en eller anden form for bæredims? Vores manduca sele har reddet mig, når Thea ikke har synes der var nogen grund til at sove om dagen, og bare ville være tæt på mig! Jeg gav hende max tryghed og jeg havde armene fri! Det gav mig lidt overskud og jeg blev ikke fuldstændig ødelagt i armene af at gå rundt med hende. Til tider var det det eneste sted hun kunne finde ro og sove. Så jeg ville overveje om ikke det var en måde at give dit barn tryghed på, men at du også føler at du kan gøre noget, at af det du gerne vil.

Jeg håber du har nogle du kan snakke med!

Og så må du tro på, at du ikke er den eneste, der har haft det sådan! Det er skide hårdt at blive mor, og alting bliver med et forandret!

Tak for svar.
Havde komplikationer og var indlagt de sidste uger. Derudover kom min baby lidt for tidligt, så jeg var ikke blevet "færdig" med at være gravid og begyndt at glæde mig til at føde.
Selve fødslen var en drømmefødsel, men fordi min baby kom lidt tidligt, blev vi skilt ca 20 min efter fødslen og så først hinanden 4 timer senere, og der gik yderligere et døgn inden jeg frit kunne tage min baby op, som det passede mig.

Jeg har en vikle, som jeg bruger rigtig meget for at Skåne min ryg. Den lille sover fint om natten, men vi kan godt kæmpe hele dagen for at få min baby til at sove 3 x 30 min.

Anonym skriver:

Tak for svar.
Havde komplikationer og var indlagt de sidste uger. Derudover kom min baby lidt for tidligt, så jeg var ikke blevet "færdig" med at være gravid og begyndt at glæde mig til at føde.
Selve fødslen var en drømmefødsel, men fordi min baby kom lidt tidligt, blev vi skilt ca 20 min efter fødslen og så først hinanden 4 timer senere, og der gik yderligere et døgn inden jeg frit kunne tage min baby op, som det passede mig.

Jeg har en vikle, som jeg bruger rigtig meget for at Skåne min ryg. Den lille sover fint om natten, men vi kan godt kæmpe hele dagen for at få min baby til at sove 3 x 30 min.

Det lyder lidt som dele af mit forløb. Jeg fik at vide om fredagen at jeg ville blive sat i gang mandag, og det var jeg slet ikke klar til! Og jeg blev sat i gang 38+0 så det var jo ikke vildt tidligt, men jeg var ikke klar, og havde forestillet mig noget helt andet, glæden ved at tænke er det nu eller ej og den spænding, som nogle synes er fjollet, men det var en del af det for mig.

Så det er du ikke alene med!

Thea sov heller ikke ret meget det første lange stykke tid, og det var svært at få hende til at overgive sig, det bliver heldigvis bedre og bedre, men det er ikke nemt! Selvom baby sover godt om natten er det meget hårdt, at man ikke har noget som helst tid til sig selv om dagen, bare til et bad eller to minutter til ingenting! Det synes jeg også! Det hjalp lidt, da Thea kom ud og sove, i stedet for at sove inde i lejligheden. Sover jeres baby ude?

Godt du har en vikle, det kan hjælpe dig lidt

tarkoflen skriver:

Det lyder lidt som dele af mit forløb. Jeg fik at vide om fredagen at jeg ville blive sat i gang mandag, og det var jeg slet ikke klar til! Og jeg blev sat i gang 38+0 så det var jo ikke vildt tidligt, men jeg var ikke klar, og havde forestillet mig noget helt andet, glæden ved at tænke er det nu eller ej og den spænding, som nogle synes er fjollet, men det var en del af det for mig.

Så det er du ikke alene med!

Thea sov heller ikke ret meget det første lange stykke tid, og det var svært at få hende til at overgive sig, det bliver heldigvis bedre og bedre, men det er ikke nemt! Selvom baby sover godt om natten er det meget hårdt, at man ikke har noget som helst tid til sig selv om dagen, bare til et bad eller to minutter til ingenting! Det synes jeg også! Det hjalp lidt, da Thea kom ud og sove, i stedet for at sove inde i lejligheden. Sover jeres baby ude?

Godt du har en vikle, det kan hjælpe dig lidt

Ja, det lyder henad mit forløb. Jegablev dog ikke sat igang, men fødte naturligt, hvilket jeg er rigtig glad for!

Min baby sover ikke ude, for jeg kan sjældent vinde kampen om at sove i barnevognen. Når den lille først har skreget i en time, og jeg har kørt, vugget, nusset på kind og holdt i hånd, snakket beroligende, sunget, osv.
Så er jeg så grædefærdig selv, at jeg giver op, går hjem og vugger min baby i søvn i armene.

Team Putte skriver:

jeg havde også en krise da jeg blev mor.. Jeg ved ikke om det er det samme for dig men du får lige min historie så du måske kan gøre det sammen jeg prøvede at leve op til alle de forventninger jeg troede der var til mig som mor.. Jeg styrtede rundt så snart den lille sov for at lave mad, gøre rent osv.. Det stressede mig super meget! Så jeg rev stikket ud og kravlede ind i en god babyboble! Kun mig og min datter lod opvask være opvask og støvsugeren få en pause.. Ingen gæster, ingen planer.. Kun mig og hende og det hjalp i den grad! Jeg kunne sove når hun sov og det gav enormt meget overskud! Jeg slappede mere af og derfor slappede hun også mere af.. Det var skønt bare at kunne fokusere på hende og egne behov, og kæresten der bare forventede vi begge var i live når han kom hjem fra arbejde, så skulle han nok lave det praktiske efterhånden som der kom mere overskud optog jeg kontakten til omverdenen og at lave noget husligt.. Men havde vi en off-dag forventede kæresten stadig ikke en masse når han kom hjem

er det noget af det samme du bøvler med? Det kan være stressende med en lille bebs der bare gerne vil hygge og ligge i arm hele dagen hvis man har alle mulige andre jern i ilden..

Er det ikke det du bøvler med så beklager jeg min lange smøre håber du snart får noget overskud tilbage så du kan nyde din lille skønne bebs på din egen måde og ikke sådan som omverdenen dikterer

Tak for svar og fordi du ville dele din historie.
Jeg har helt sikkert for mange forventninger til mig selv, men de ligger nok på et andet niveau. Jeg bliver ked og føler mig mislykket når jeg ikke kan få min baby til at sove, når jeg ikke kan læse hvad der er galt, når jeg ikke får taget mig ordentligt af mig selv, når jeg bliver irriteret over, at min baby bliver ved at græde, etc.
De fleste dage når jeg kun fra sengen og til sofaen. Hvis jeg når på toilettet, i tøjet eller at sætte en maskine vasketøj over er det stort. Jævnligt har jeg ikke fået morgenmad endnu, når kæresten kommer hjem sidst på dagen.

modesty skriver:

Mange her i tråden nævner at det ikke er en dans på roser at blive mor, at den første tid kan være hård - og det er helt korrekt, det er pisse hårdt for de fleste. Mange nævner også ordet fødselsdepression, men jeg må indrømme at jeg ikke er enig. 

Jeg bider nemlig mærke i en meget stor forskel på dig og dem der skriver i din tråd, og det er at du (flot og modigt) indrømmer at du faktisk ikke havde lyst til at få et barn.

Det er ikke fordi jeg vil sparke til én der ligger ned, men personligt mener jeg at det er en kæmpe fejl at få et barn medmindre man ønsker det med hud og hår. Jeg har en mor i min mødregruppe som havde det som dig, og her, over 2 år efter, har hun stadig ikke det tætte og symbiotiske forhold til sit barn som faren har. Barnet søger konstant faren, fordi det jo godt kan mærke at moren ikke har den naturlige og umiddelbare kærlighed til det.

Jeg siger IKKE at det kommer til at blive sådan for dig og dit barn. Det kan lige så godt gå i en helt anden, og bedre, retning for jer.

Men jeg tror at det vil være en rigtig god idé hvis du finder en god psykolog som kan hjælpe dig med at finde din nye rolle som mor. Ikke fordi jeg tror at du har en fødselsdepression, men fordi jeg tror at du har brug for at kunne tale 100% ærligt om dine forbehold angående mor-rollen og dit barn. Du har brug for at kunne sætte ord på de tanker og følelser som er totalt tabu i samfundet, men som der jo ER kvinder der oplever.

Hvis du også kan snakke med din mand om dine følelser, vil det selvfølgelig være optimalt. Ved han hvordan du har det?

Godt at du rækker en hånd ud herinde - og find nu en kompetent fagperson i den virkelige verden som kan hjælpe dig.

 

Tak for svar, det gav stof til eftertanke. Jeg tror, et har ret. Jeg synes ikke selv, jeg passer på en depression. Jeg har ikke appetitløshed og har ingen problemer med at sove (ud over, at min baby ikke vil sove ret meget).
En af grundene til, jeg var meget tilbageholdende med pb, da kæresten foreslog det, er som sagt jeg var bange for at blive en dårlig mor. Jeg har gennem hele graviditeten forberedt mig mentalt på, at det ville blive en hård kamp at blive forældre, og vil sige, det er lettere end min værste frygt.
Kæresten derimod har nok overvurderet sine evner lidt. Når den lille tager en grædetur, kan han ikke klare mere end 1-2 timer og så er jeg nødt til at overtage, for så er han helt psykisk færdig.
Han ved godt jeg har det svært og kæmper med overskuddet, men da han har svært ved at aflaste mig særlig længe ad gangen, bliver det til, at han nusser mig på ryggen og fortæller mig, at jeg ikke må græde og at jeg ikke skal være ked.

Anonym skriver:

Ja, det lyder henad mit forløb. Jegablev dog ikke sat igang, men fødte naturligt, hvilket jeg er rigtig glad for!

Min baby sover ikke ude, for jeg kan sjældent vinde kampen om at sove i barnevognen. Når den lille først har skreget i en time, og jeg har kørt, vugget, nusset på kind og holdt i hånd, snakket beroligende, sunget, osv.
Så er jeg så grædefærdig selv, at jeg giver op, går hjem og vugger min baby i søvn i armene.

Du lyder præcis ligesom mig, ud over at Thea sov hvis jeg gik med hende = ingen ro til mor

Jeg fandt ud af, at jeg skulle lade være med at vugge, nusse, synge, holde i hånd og hvad jeg ellers gjorde, for det var det, der holdte hende vågen... Jeg skulle i bad en dag og det var jeg nødt til på lige det tidspunkt, selvom den lille bandit ikke gad noget... Så jeg lagde hende i liften ved siden af bruseren, gik i bad og kiggede ud til hende indimellem og pludselig sov hun, og jeg havde INTET gjort for at få hende til at sove, bare ladet hende ligge og pludre sig selv i søvn. Det virker hvis jeg fanger hende på det rigtige tidspunkt, og det har jeg efterhånden lært, men nu er hun jo så også snart 8 måneder

Men det tager tid at lære sin baby at kende og tolke de forskellige signaler. Ikke at det er den store hjælp nu, men du bliver lige så stille klogere på din baby

tarkoflen skriver:

Du lyder præcis ligesom mig, ud over at Thea sov hvis jeg gik med hende = ingen ro til mor

Jeg fandt ud af, at jeg skulle lade være med at vugge, nusse, synge, holde i hånd og hvad jeg ellers gjorde, for det var det, der holdte hende vågen... Jeg skulle i bad en dag og det var jeg nødt til på lige det tidspunkt, selvom den lille bandit ikke gad noget... Så jeg lagde hende i liften ved siden af bruseren, gik i bad og kiggede ud til hende indimellem og pludselig sov hun, og jeg havde INTET gjort for at få hende til at sove, bare ladet hende ligge og pludre sig selv i søvn. Det virker hvis jeg fanger hende på det rigtige tidspunkt, og det har jeg efterhånden lært, men nu er hun jo så også snart 8 måneder

Men det tager tid at lære sin baby at kende og tolke de forskellige signaler. Ikke at det er den store hjælp nu, men du bliver lige så stille klogere på din baby

Det er i så fald endnu ikke lykkedes mig at fange min baby på det rigtige tidspunkt. Selv om øjnene er lige ved at glide i (har gabt 1-2 gange og derefter fået en hurtig ren ble), så bliver der skreget i vilden sky 1-2 min efter kroppen rammer vuggen, og så må jeg jo tage op og trøste, når det ikke stilner af
Hvornår lægger du dit barn? Ved godt det er et lidt diffust spørgsmål

Anonym skriver:

Det er i så fald endnu ikke lykkedes mig at fange min baby på det rigtige tidspunkt. Selv om øjnene er lige ved at glide i (har gabt 1-2 gange og derefter fået en hurtig ren ble), så bliver der skreget i vilden sky 1-2 min efter kroppen rammer vuggen, og så må jeg jo tage op og trøste, når det ikke stilner af
Hvornår lægger du dit barn? Ved godt det er et lidt diffust spørgsmål

Det er også bare mega svært at ramme det rigtige tidspunkt, især i starten. Og det var lidt som vinden blæser, nogle gange var jeg heldig, andre gange ikke. Jeg tror du skal prøve at tage tid på, hvornår baby viser træthedstegn, så baby er skiftet inden og klar til at putte, når træthedstegnene viser sig. Da Thea var yngre kunne der godt kun gå mellem en time til halvanden mellem lurene. Jeg troede ikke det kunne passe, men jeg prøvde og det blev bedre. Nu er det mellem to og to en halv time sådan ca.

Det er møg svært at tyde, hvornår det er træthed, og ja i aften er en af de dagen, hvor vi åbenbart ikke har fanget hende på det rigtige tidspunkt.

tarkoflen skriver:

Det er også bare mega svært at ramme det rigtige tidspunkt, især i starten. Og det var lidt som vinden blæser, nogle gange var jeg heldig, andre gange ikke. Jeg tror du skal prøve at tage tid på, hvornår baby viser træthedstegn, så baby er skiftet inden og klar til at putte, når træthedstegnene viser sig. Da Thea var yngre kunne der godt kun gå mellem en time til halvanden mellem lurene. Jeg troede ikke det kunne passe, men jeg prøvde og det blev bedre. Nu er det mellem to og to en halv time sådan ca.

Det er møg svært at tyde, hvornår det er træthed, og ja i aften er en af de dagen, hvor vi åbenbart ikke har fanget hende på det rigtige tidspunkt.

Det var en god ide at tage tid fra baby vågner til første gab! Vi har haft en meget atypisk dag, hvor den lille vågnede kl halv 9, og det lykkedes mig at få baby til at sove efter kun en halv times kamp omkring kl halv 11! Resten af dagen har den lille faldet i søvn ved brystet, og en enkelt gang fik jeg endda lagt i seng!
Kun her ved sidste amning faldt baby ikke i søvn men ligger nu og spræller og siger lyde på sin fars ben. Der har stort set ikke været gråd - I am amazed!?