Tænkt lidt over det med kontrol da jeg læste med her. Jeg vil også helst have kontrol i teorien for er så håbløs så jeg alligevel mister kontrollen fordi jeg er for impulsiv og barnlig
Jeg var sindsyg bange for at føde for 11 år siden, ikke op til men da det småstartede, var bange for at miste kontrollen, bange for smerter, bange for om jeg kunne. Den gang var epidural ikke så "moderne", der fandtes den almindelige og prinsesse udgaven hvor man kunne gå. Den almindelige blev man lammet fra livet og ned og resten af fødsel foregik så liggende i sengen. Prinsesse udgaven var forbeholdtjaja prinsesser, så jeg fik slet ikke tilbudt epidural og fødte alene med karbad som lindring. Og opdagede jo jeg slet ikke mistede kontrollen tværtimod jeg, urmig, overtog kontrollen fuldt ud, selvom jeg sov mellem presseveerne (det var en laaaaang opstart) så havde jeg fuldt kontrol, alle omkring var kun der for at støtte og jeg ejede situationen.
Det blev endnu mere tydeligt i de efterfølgende fødsler, jeg kunne føde uden joordemoder, for hun var der bare hvis noget gik galt og så til at tage imod barnet, resten kontrollerede jeg, jeg kunne fortælle hvor lang fødslen var osv. 2 af gangene anede jordemoder ikke jeg var nået de 10 cm men jeg vidste det godt og følte egentlig bare de var i vejen. Så man skal nok have fokus på hvad er kontrol, for jeg har aldrig haft så meget kontrol som når jeg føder...
Og det er jo super positivt at du gennemgik den udvikling - og er du i dag ikke glad for, at du ikke kunne vælge anderledes ved første fødsel?
Jeg var da også bange og nervøs for om jeg ville kunne føde, og jeg var ovenikøbet varslet et stort barn; bekymringer var der nok af! Men da jeg så gik spontant i fødsel 36+3 var der IKKE tid til bekymringer; jeg måtte ligesom bare følge min krop og stole på, at den vidste, hvad den lavede.. Og jeg blev overvældet og positivt overrasket over min egen formåen!
Når jeg selv skal sige det, gik det p*sse godt, og er efter egen, min kærestes og JMs mening en "superføder".. Så selvom man er bange for at midste kontrollen (og det må man sige man gør, når man som førstegangsgravid føder for tidligt; hvordan har barnet det? Hvad skal der ske efter? Er min krop klar? Kan jeg finde ud af det? Tager det flere dage?), så behøver det ikke at være en dårlig oplevelse at gøre det alligevel!