Den naturlige fødsel

havde bestilt kejsersnit, men lillepigen kom før tid så det kunne ikke rigtig anbefales der grundet de troede jeg ikke havde så meget tid.. Må sige at da jeg endelig fik taget mig sammen til rygbedøvelse ( har nålefobi) var det bare det bedste nogensinde. Det gjorde at det hele ikke blev så slemt. Havde mange smerter i ryggen ( ja mine veer gav sig til udtryk i ryggen og ikke maven- åbenbart noget der sker nogengange) jeg kunne ikke lægge og måtte ikke side eller stå for jordmoder.
Jeg er der hvor jeg tænker- vi har teknologien ( lidt Walter agtigt) så lad os da bruge den og dem der ikke ønsker det- fred være med dem. Det er helt ok, så længe jeg får lov at vælge til, må de gerne vælge fra.

den sprøjte er den bedste jeg nogen sinde har prøvet- har aldrig fortrudt trods jeg har haft nogle bivirkninger af den.

Fødte uden form for smertelindring og håber på en ligeså naturlig fødsel næste gang.

En super god kronik, og meget tankevækkende.

Masig skriver:

Min gik også pludselig igang for tidligt, og eneste lindring var varmt vand...

Ja jeg håber da også det er velovervejet, men man kan så tænke over hvorfor det pludselig er blevet så nødvendigt med medicinering lige pludselig? Hvad er grunden til at vi har mere brug for det nu end tidligere?

Jeg har svært ved at tro på der er belæg for næsten hver 4. Fødsel ender i kejsersnit, for det betyder hver 4. Fødsel for måske 150 år siden gik galt alene af grunde der kan afhjælpes ved kejsersnit - godt nok havde i en høj dødelighed blandt spædbørn men en del af disse var jo ikke ved selve fødslen men af mange andre årsager. Der tror jeg man er for hurtig til at acceptere ønsket om kejsersnit af andre årsager end medicinske.

Men med hensyn til smertelindring der er vel en gyldig grund: smerten forbundet med fødslen  Jeg har selv har "kun" fået lattergas og kun 2 af gangene, ved egentlig ikke om jeg fik det tilbudt første gang, Men 4. Gang var det bare slet ikke en hjælp og prøvede en gang og smed masken væk. Men grunden er jeg er mere bange for en nål i rygraden end at føde  Og synes da en fødsel med epidural må være lige så fantastisk som en uden.

Vedrop og igangsættelse, ja egentlig synes jeg det giver sig selv - eller også er det fordi jeg har oplevet hvor svært det er at få lov at blive sat i gang. Jeg skulle føde min søn 11 måneder efter jeg havde mistet vores datter, og jeg tiggede og bad da jeg nåede termin om at blive sat i gang og de pressede og pressede for jeg skulle gå længere og længere, kompromisset blev 4 dage over termin og med de mest dystre forudsigelser om det nok endte i kejsersnit eller laaaaaang fødsel når jeg nu ikke ville vente til jeg var en uge over tid (skal lige siges min søn var næsten 5 kilo og det blev en lynfødsel på 1 1/2 time fra første ve)... Så der tror jeg ud fra egne erfaringer at det er vægtige grunde.

Jeg fik en sprøjte med noget smertelindrende, og de håbede at stoppe fødslen. At fødslen ikke stoppede, ja, har jeg så klaret den med eller uden smertelindring??

Det eneste jeg fik under den aktive fødsel var en varmepude, og klyx. Intet andet. Husker jeg bad om noget til at tage smerterne, jeg fik 3 muligheder, og intet af det var hvad jeg ønskede. Så jeg snuppede en varmepude. Af hvad jeg husker, så fik jeg faktisk en sprøjte for at løsne moderkagen, men jeg aner ikke hvorfor/hvorfor ikke man skal have den

Det eneste jeg ved var bare at jeg fødte for tidligt, og både jeg selv og sygehuset prøvede at stoppe det, uden at de gik aktivt i gang med at stoppe det, med medicin...

Men er det så også forkert når de netop går ind aktivt og giver vehæmmende medicin??

M (: skriver:

Jeg håber da virkelig der er af den årsag som lineog4 omtaler; at det er for at nedsætte spædbarnsdødeligheden/antallet af kvinder, der mister livet under fødslen. Derudover tror jeg desværre, at en del kvinder i dagens Danmark er "besatte" af kontrol og er panisk angst for kontroltab (og smerter). Derfor kan den "lette" løsning for nogen være, at vælge PKS. Dermed ikke sagt at det ikke kan være den rette beslutning, men tror det er "for nemt" at beslutte sig for, at det der fødsel det kan/vil jeg ikke.. 

Tænkt lidt over det med kontrol da jeg læste med her. Jeg vil også helst have kontrol i teorien for er så håbløs så jeg alligevel mister kontrollen fordi jeg er for impulsiv og barnlig

Jeg var sindsyg bange for at føde for 11 år siden, ikke op til men da det småstartede, var bange for at miste kontrollen, bange for smerter, bange for om jeg kunne. Den gang var epidural ikke så "moderne", der fandtes den almindelige og prinsesse udgaven hvor man kunne gå. Den almindelige blev man lammet fra livet og ned og resten af fødsel foregik så liggende i sengen. Prinsesse udgaven var forbeholdtjaja prinsesser, så jeg fik slet ikke tilbudt epidural og fødte alene med karbad som lindring. Og opdagede jo jeg slet ikke mistede kontrollen tværtimod jeg, urmig, overtog kontrollen fuldt ud, selvom jeg sov mellem presseveerne (det var en laaaaang opstart) så havde jeg fuldt kontrol, alle omkring var kun der for at støtte og jeg ejede situationen. 

Det blev endnu mere tydeligt i de efterfølgende fødsler, jeg kunne føde uden joordemoder, for hun var der bare hvis noget gik galt og så til at tage imod barnet, resten kontrollerede jeg, jeg kunne fortælle hvor lang fødslen var osv. 2 af gangene anede jordemoder ikke jeg var nået de 10 cm men jeg vidste det godt og følte egentlig bare de var i vejen. Så man skal nok have fokus på hvad er kontrol, for jeg har aldrig haft så meget kontrol som når jeg føder... 

Faith skriver:

Ved min første fødsel fik jeg epidural. Ved min anden fødsel fødte jeg uden nogen former for smertelindring. Fortryder ingen af delene!

 

Præcis samme historie her.

M (: skriver:

Jeg håber da virkelig der er af den årsag som lineog4 omtaler; at det er for at nedsætte spædbarnsdødeligheden/antallet af kvinder, der mister livet under fødslen. Derudover tror jeg desværre, at en del kvinder i dagens Danmark er "besatte" af kontrol og er panisk angst for kontroltab (og smerter). Derfor kan den "lette" løsning for nogen være, at vælge PKS. Dermed ikke sagt at det ikke kan være den rette beslutning, men tror det er "for nemt" at beslutte sig for, at det der fødsel det kan/vil jeg ikke.. 

Jeg tror du har ret, men forstår bare personligt ikke, hvordan man kan ønske PKS fremfor vaginal fødsel, hvis man har muligheden... ja det gør da forbandet ondt at føde, men når barnet er ude, er det jo overstået... Ved KS er der jo smerter efterfølgende, som jeg personligt gerne vil undvære... Og bryder mig ikke om tanken om at skulle skæres op i maven, medmindre det virkelig er nødvendigt... Men sådan er vi jo forskellige, synes bare det er ærgeligt at folk vælger en naturlig fødsel fra hvis de har muligheden for at føde selv.... Det er jo trods alt det vi er skabt til, og synes da klart alle burde have lov at opleve det....

lineog4 skriver:

Jeg har svært ved at tro på der er belæg for næsten hver 4. Fødsel ender i kejsersnit, for det betyder hver 4. Fødsel for måske 150 år siden gik galt alene af grunde der kan afhjælpes ved kejsersnit - godt nok havde i en høj dødelighed blandt spædbørn men en del af disse var jo ikke ved selve fødslen men af mange andre årsager. Der tror jeg man er for hurtig til at acceptere ønsket om kejsersnit af andre årsager end medicinske.

Men med hensyn til smertelindring der er vel en gyldig grund: smerten forbundet med fødslen  Jeg har selv har "kun" fået lattergas og kun 2 af gangene, ved egentlig ikke om jeg fik det tilbudt første gang, Men 4. Gang var det bare slet ikke en hjælp og prøvede en gang og smed masken væk. Men grunden er jeg er mere bange for en nål i rygraden end at føde  Og synes da en fødsel med epidural må være lige så fantastisk som en uden.

Vedrop og igangsættelse, ja egentlig synes jeg det giver sig selv - eller også er det fordi jeg har oplevet hvor svært det er at få lov at blive sat i gang. Jeg skulle føde min søn 11 måneder efter jeg havde mistet vores datter, og jeg tiggede og bad da jeg nåede termin om at blive sat i gang og de pressede og pressede for jeg skulle gå længere og længere, kompromisset blev 4 dage over termin og med de mest dystre forudsigelser om det nok endte i kejsersnit eller laaaaaang fødsel når jeg nu ikke ville vente til jeg var en uge over tid (skal lige siges min søn var næsten 5 kilo og det blev en lynfødsel på 1 1/2 time fra første ve)... Så der tror jeg ud fra egne erfaringer at det er vægtige grunde.

Smertelindring kan jeg som sådan ikke se det store i, nogle er jo bare mere modtagelig for smerte end andre.. Jeg var heldig at min fødsel ikke var så slem rent smertemæssigt (eller jeg måske bedre kunne klare smerten), men nogle er jo mere uheldige og så skal de jo have lov til medicinsk smertelindring... Det er nok også mest KS jeg studser over, synes bare det er mange der vælger det, og jeg mener personligt ikke man burde have lov uden at det er strengt nødvendigt... Dem der vælger det fordi de ikke gider smerten ved en vaginal fødsel, synes jeg er rigtig ærgeligt.... De går jo også glip af den følelse det giver at føde selv + der jo trods alt er en del komplikationer ved KS også... 

Min første fødsel endte i et AKS - med både ve-stimulerende og epidural. Her 2. gang gik det så stærkt at jeg ikke nåede at få smertestillende, og det har jeg det fint med, så jeg oplevede en fødsel så naturligt som muligt 

jeg synes det er "for nemt" at få ks idag. Det er en operation og hvis hverken mor eller barn fejler noget, så er den vaginale fødsel bare sundere for både mor, barn, krop og sind end et ks. At så mange vælger pks selv som førstegangsfødende, det begriber jeg ikke. men jeg tror det handler om den der kontrol. Og det er superærgeligt. Ikke fordt at ks er forfærdeligt, har selv fået aks, men det ER bare sundere for både mor og barn at gennengå den proces en fødsel er. 

Smertelindring, synes jeg er helt fint, når nu vi har det, kan man jo ligeså godt gøre fødslen til en god oplevelse frem for et traume. MEN smertelindring skal da aldrig være fast del af proceduren???! Det skal være HVIS den fødende ønsker det og ikke ellers. Jeg selv havde veer og vestorm i over 40 timer, og var sindssygt glad da jeg endelig fik den epi I de sidste 5timer. Men havde min fødsel varet bare 24timer, så havde jeg klaret den fint uden. Jeg fik også drop, men igen, kun fordi min krop vitterligt gik i stå, ikke fordi det "skulle" de. 

Så ja, jeg synes det er vigtigt at vi har mulighederne, men jeg synes man skal tage indgrebene væk fra de faste procedurer, og så lytte til den fødende istedet! Jeg har heldigvis kun oplevet det på den måde, så jeg føler mig da helt heldig :-D