Ærligt så mener jeg ikke at man kan være en god forælder, hvis man får børn som enten barn eller teenager. Der sker en masse med ens personlige udvikling. Både med det fysiske og så sandelig også med det psykiske i den alder.
Man bør ikke få børn før man er færdiguddannet, har et godt job og i et fast parforhold. Hvis man end ikke kan forsørge sig selv, hvordan skal man så kunne forsøge et barn? Derudover mener jeg at det er godt, at komme ud og få en masse personlig erfaring. Gå i byen, drik dig i hegnet, rejs ud i verden, undersøg tingene, få dig en uddannelse og så videre.
Der er da helt sikkert nogle forældre, som bliver glimrende forældre for deres børn, selvom de er unge. Ingen regel uden undtagelse, men generelt har unge forældre alle ods imod sig.
Jeg bliver sikkert hamrende upopulær blandt unge forældre nu, men det er min mening.
Tja, du kan i hvert fald godt få på puklen af mig, og jeg er vel ikke engang det, man kalder ung mor...
Det er simpelthen i min verden den holdning der er (en af) årsagerne til, at samfundet bruger så uendelig mange penge på fertilitetsbehandlinger (ikke at jeg er imod dem).
Biologisk topper en kvindes fertilitet i starten af 20'erne. Biologisk er der kvinder, der simpelthen ikke er i stand til at undfange (naturligt) i en alder af 27.
Hvis man går ud fra en gennemsnitlig person, der gerne vil have en videregående uddannelse efter gym, og måske endda en, der har taget 10. Klasse med, så er man typisk først færdig, når man er omkring de 26, hvis man så derefter skal have et job, forudsat man er heldig, at man får et, og så lige skal etablere sig på jobbet inden børn, så ender vi hurtig i en alder af omkring de 30 - her forudsat, at man har fundet manden undervejs.
Som tidligere nævnt, så kan det nu allerede være for sent for nogen, for andre går man så i gang i starten af 30'erne, hvilket så ikke altid er så let, da fertiliteten jo allerede der er for stærkt nedadgående.
(Jeg går i øvrigt ud fra i hele denne smøre, at vi kan være enige om, at det at der er nogen, der føder børn er en vigtig forudsætning for at opretholde et nogenlunde sundt velfærdssamfund).
Men et af de store problemer i samfundet i dag er jo netop, at vi ikke føder børn nok til at kunne forsørge den store og stigende ældrebyrde, vi føder ikke børn nok til at kunne opretholde et velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Dette delvis pga. Fertilitetsproblemer, og delvis grundet at dem, der starter i en sen alder oftest ikke får så mange børn. - og hvis der så samtidig er så faste holdninger til, at man skal vente så og så længe... Tja, jeg er dybt uenig!
Jeg siger ikke, at jeg mener, man skal få børn mens man selv er barn, jeg opponerer blot imod den holdning, at man skal være helt færdig med alt, før man skal få de famøse 2 børn.
Og for lige at skitsere min egen situation, så er jeg 33, har i dag 3 børn, de 2 fik jeg, da jeg studerede og var hhv. 24 og 26 år - den sidste fik jeg her som 32 årig.
Jeg har en kandidatgrad, har et godt job (som jeg i øvrigt fik nærmest inden, jeg var færdig, hvor det tydeligt blev sagt mellem linjerne, at det bestemt ikke var en ulempe, at jeg allerede havde fået 2 børn).
Jeg har været sammen med min mand, fra jeg var 19, han er 7 år ældre end mig, og han påbegyndte faktisk en ny uddannelse da vi fik nr 2. (uha uha - det var dog med voksenlærlig - løn, så i det mindste ikke på SU, hvis det gør det bedre&hellip
Jeg har fået su, ja, taget et lån (som jo egentlig ikke er en samfundsbelastning, idet jeg betaler tilbage med renter), og har da også på et tidspunkt fået en smule boligsikring. Har aldrig fået ekstra su, idet min mand arbejdede.
At drikke har aldrig sagt mig noget, jeg rejser med mine børn og jeg går stadig til enkelte fester.... Såe..
Jeg falder måske ikke i kategorien ung mor? - men bestemt i kategorien, at jeg burde have ventet mindst 5 år, så jeg kunne nå at få uddannelsen og jobbet i hus først...
Well, beklager den lange smøre, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det, at få børn under uddannelse er så ildeset...
