Mor før man er 18 år?

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Nej det har jeg ikke. Det er en ydelse "alle" får og ikke en fordi man ik selv ka klare sig

Dybt dobbeltmoralsk

Jeg synes det er et meget trist syn du har og jeg tør næsten ikke spørge dig om førtidspensionister så heller ikke burde få børn Hvis alle tænkte som dig ville vi uddø

Tvebakken skriver:

Tja, du kan i hvert fald godt få på puklen af mig, og jeg er vel ikke engang det, man kalder ung mor...

Det er simpelthen i min verden den holdning der er (en af) årsagerne til, at samfundet bruger så uendelig mange penge på fertilitetsbehandlinger (ikke at jeg er imod dem).
Biologisk topper en kvindes fertilitet i starten af 20'erne. Biologisk er der kvinder, der simpelthen ikke er i stand til at undfange (naturligt) i en alder af 27.
Hvis man går ud fra en gennemsnitlig person, der gerne vil have en videregående uddannelse efter gym, og måske endda en, der har taget 10. Klasse med, så er man typisk først færdig, når man er omkring de 26, hvis man så derefter skal have et job, forudsat man er heldig, at man får et, og så lige skal etablere sig på jobbet inden børn, så ender vi hurtig i en alder af omkring de 30 - her forudsat, at man har fundet manden undervejs.
Som tidligere nævnt, så kan det nu allerede være for sent for nogen, for andre går man så i gang i starten af 30'erne, hvilket så ikke altid er så let, da fertiliteten jo allerede der er for stærkt nedadgående.
(Jeg går i øvrigt ud fra i hele denne smøre, at vi kan være enige om, at det at der er nogen, der føder børn er en vigtig forudsætning for at opretholde et nogenlunde sundt velfærdssamfund). 

Men et af de store problemer i samfundet i dag er jo netop, at vi ikke føder børn nok til at kunne forsørge den store og stigende ældrebyrde, vi føder ikke børn nok til at kunne opretholde et velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Dette delvis pga. Fertilitetsproblemer, og delvis grundet at dem, der starter i en sen alder oftest ikke får så mange børn. - og hvis der så samtidig er så faste holdninger til, at man skal vente så og så længe... Tja, jeg er dybt uenig!
Jeg siger ikke, at jeg mener, man skal få børn mens man selv er barn, jeg opponerer blot imod den holdning, at man skal være helt færdig med alt, før man skal få de famøse 2 børn.

Og for lige at skitsere min egen situation, så er jeg 33, har i dag 3 børn, de 2 fik jeg, da jeg studerede og var hhv. 24 og 26 år - den sidste fik jeg her som 32 årig.
Jeg har en kandidatgrad, har et godt job (som jeg i øvrigt fik nærmest inden, jeg var færdig, hvor det tydeligt blev sagt mellem linjerne, at det bestemt ikke var en ulempe, at jeg allerede havde fået 2 børn).
Jeg har været sammen med min mand, fra jeg var 19, han er 7 år ældre end mig, og han påbegyndte faktisk en ny uddannelse da vi fik nr 2. (uha uha - det var dog med voksenlærlig - løn, så i det mindste ikke på SU, hvis det gør det bedre&hellip
Jeg har fået su, ja, taget et lån (som jo egentlig ikke er en samfundsbelastning, idet jeg betaler tilbage med renter), og har da også på et tidspunkt fået en smule boligsikring. Har aldrig fået ekstra su, idet min mand arbejdede.
At drikke har aldrig sagt mig noget, jeg rejser med mine børn og jeg går stadig til enkelte fester.... Såe..
Jeg falder måske ikke i kategorien ung mor? - men bestemt i kategorien, at jeg burde have ventet mindst 5 år, så jeg kunne nå at få uddannelsen og jobbet i hus først...

Well, beklager den lange smøre, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det, at få børn under uddannelse er så ildeset...

Nemlig! Jeg er 32 og venter barn nr. 2 (var 30 da jeg fik min datter)- og jeg er under uddannelse. At jeg først tager uddannelse nu er der sikkert mange der synes er dumt, men jeg har simpelthen ikke været klar og ikke fundet drømmeuddannelsen før, og jeg ville hellere arbejde end at påbegynde uddannelser som jeg ikke ville have gennemført alligevel da jeg var i 20'erne.
Skulle jeg vente med børn indtil jeg havde taget uddannelse ville jeg være 35 - og min kæreste ville være 38, det synes jeg er sent for os...

Til gengæld har jeg arbejdet og tjent gode penge i 10 år og dermed bidraget med en god slat skattepenge som jeg nu selv får lidt tilbage af via SU, tilskud til institution og lidt boligsikring - det har jeg overhovedet ingen problemer med.
Når jeg er færdiguddannet vil jeg (håber jeg) atter bidrage med en god slat penge i statskassen 

Synes ikke at andre skal diktere hvornår man bør/ikke bør få børn - der findes både gode og dårlige forældre blandt både "unge" og "gamle" - det handler om modenhed og hvorvidt man er klar og ikke udelukkende om hvor gammel man er.

Når det er sagt synes jeg også man bør vente til man er fyldt 18 - mest af praktiske årsager (her taler jeg om planlagte graviditeter)

Tvebakken skriver:

Tja, du kan i hvert fald godt få på puklen af mig, og jeg er vel ikke engang det, man kalder ung mor...

Det er simpelthen i min verden den holdning der er (en af) årsagerne til, at samfundet bruger så uendelig mange penge på fertilitetsbehandlinger (ikke at jeg er imod dem).
Biologisk topper en kvindes fertilitet i starten af 20'erne. Biologisk er der kvinder, der simpelthen ikke er i stand til at undfange (naturligt) i en alder af 27.
Hvis man går ud fra en gennemsnitlig person, der gerne vil have en videregående uddannelse efter gym, og måske endda en, der har taget 10. Klasse med, så er man typisk først færdig, når man er omkring de 26, hvis man så derefter skal have et job, forudsat man er heldig, at man får et, og så lige skal etablere sig på jobbet inden børn, så ender vi hurtig i en alder af omkring de 30 - her forudsat, at man har fundet manden undervejs.
Som tidligere nævnt, så kan det nu allerede være for sent for nogen, for andre går man så i gang i starten af 30'erne, hvilket så ikke altid er så let, da fertiliteten jo allerede der er for stærkt nedadgående.
(Jeg går i øvrigt ud fra i hele denne smøre, at vi kan være enige om, at det at der er nogen, der føder børn er en vigtig forudsætning for at opretholde et nogenlunde sundt velfærdssamfund). 

Men et af de store problemer i samfundet i dag er jo netop, at vi ikke føder børn nok til at kunne forsørge den store og stigende ældrebyrde, vi føder ikke børn nok til at kunne opretholde et velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Dette delvis pga. Fertilitetsproblemer, og delvis grundet at dem, der starter i en sen alder oftest ikke får så mange børn. - og hvis der så samtidig er så faste holdninger til, at man skal vente så og så længe... Tja, jeg er dybt uenig!
Jeg siger ikke, at jeg mener, man skal få børn mens man selv er barn, jeg opponerer blot imod den holdning, at man skal være helt færdig med alt, før man skal få de famøse 2 børn.

Og for lige at skitsere min egen situation, så er jeg 33, har i dag 3 børn, de 2 fik jeg, da jeg studerede og var hhv. 24 og 26 år - den sidste fik jeg her som 32 årig.
Jeg har en kandidatgrad, har et godt job (som jeg i øvrigt fik nærmest inden, jeg var færdig, hvor det tydeligt blev sagt mellem linjerne, at det bestemt ikke var en ulempe, at jeg allerede havde fået 2 børn).
Jeg har været sammen med min mand, fra jeg var 19, han er 7 år ældre end mig, og han påbegyndte faktisk en ny uddannelse da vi fik nr 2. (uha uha - det var dog med voksenlærlig - løn, så i det mindste ikke på SU, hvis det gør det bedre&hellip
Jeg har fået su, ja, taget et lån (som jo egentlig ikke er en samfundsbelastning, idet jeg betaler tilbage med renter), og har da også på et tidspunkt fået en smule boligsikring. Har aldrig fået ekstra su, idet min mand arbejdede.
At drikke har aldrig sagt mig noget, jeg rejser med mine børn og jeg går stadig til enkelte fester.... Såe..
Jeg falder måske ikke i kategorien ung mor? - men bestemt i kategorien, at jeg burde have ventet mindst 5 år, så jeg kunne nå at få uddannelsen og jobbet i hus først...

Well, beklager den lange smøre, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det, at få børn under uddannelse er så ildeset...

Amen!

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Det er det da heller ik overhovedet men man står jo da langt stærkere hvis man er ovre det kapittel og ka klare sig selv

Det er jo lidt af en illusion, at du klarer dig selv. Får du ikke både beskæftigelsesfradrag, børnepenge og evt. befordringsfradrag? Du er måske også klar til at lægge de 13.000, som en vuggestueplads koster uden tilskud? Betaler du også selv fuldt for lægebesøg mm.?

Nu ved jeg ikke, hvor du får din løn fra, men er du offentligt ansat, så er det jo også samfundets penge, som du får. De private tjener jo også den største del af deres penge ved at levere ydelser af forskellig art. Altså er det samfundets penge, som de får ind på kontoen. Vi er altså alle en del af samfundet, om du vil det eller ej. Og vi får alle vores penge fra en fælles kasse. Nogle får bare mere end andre og nogle får pengene som løn og andre får dem som SU. Nogle har efterhånden fået så mange penge fra den fælles kasse, at de har penge til at købe et hus. Til det får de også lidt hjælp via rentefradraget. Andre må leje sig ind et sted og får evt. et tilskud, da priserne efterhånden er så høje, at ingen kan sidde i lejeboligerne med små indkomster. Men igen nogle får rentefradrag andre får boligstøtte, og andre igen får slet ikke noget.

Du får altså også økonomisk hjælp fra samfundet, men det hedder bare noget andet end tillæg og ydelser.  

 

For at besvare tråden

Selv er jeg 17 og bliver 18 om halvanden uge. Min kæreste er 21 og bliver 22 om 5 måneder.

Jeg er gravid 6+2 og det er 100 % planlagt. Grunden til at vi valgte at få børn nu er ligesom alle mulige andre par på 30 år. Vores ønske om et barn overskyggede alt andet. Jeg bliver student sommeren 2014 og min kæreste er medejer af et stort svensk firma og tjener på den anden side af 40.000 om måneden.

D. 28. december flytter vi i hus på 110 m2. Vi har en bil. Ingen lån. Vores lille baby kommer efter jeg har fået huen på. Så til den tid er både hus og økonomi i orden.

Fordelene ved at få børn tidligt er at det bliver MEGET nemmere at få job senere. Arbejdsgiveren vil se positivt på at du ikke pludselig skal på barsel, og det kan være en risiko at ansætte en kvinde på 22-30 år hvis hun ikke har børn endnu.

Jeg planlægger et års barsel med den lille, og bagefter sygeplejerske udd. Så er jeg uddannet og med børn når jeg er 23 og klar til at give den gas med arbejdet

Vi er begge modne fornuftige mennesker, at drikke sig i hegnet siger os absolut ingenting. Jeg synes ikke der er noget galt i at planlægge børn i 17-18 års alderen, hvis man er mentalt og økonomisk parat til det.
Samtidig er der også MANGE der får børn fordi de bare ikke tænker sig om eller af alle mulige andre åndssvage årsager. Og det er ikke i orden. Men ærligt talt synes jeg ikke der er noget der taler imod vores beslutning om at få børn nu

Håber det kunne hjælpe.

Simona skriver:

For at besvare tråden

Selv er jeg 17 og bliver 18 om halvanden uge. Min kæreste er 21 og bliver 22 om 5 måneder.

Jeg er gravid 6+2 og det er 100 % planlagt. Grunden til at vi valgte at få børn nu er ligesom alle mulige andre par på 30 år. Vores ønske om et barn overskyggede alt andet. Jeg bliver student sommeren 2014 og min kæreste er medejer af et stort svensk firma og tjener på den anden side af 40.000 om måneden.

D. 28. december flytter vi i hus på 110 m2. Vi har en bil. Ingen lån. Vores lille baby kommer efter jeg har fået huen på. Så til den tid er både hus og økonomi i orden.

Fordelene ved at få børn tidligt er at det bliver MEGET nemmere at få job senere. Arbejdsgiveren vil se positivt på at du ikke pludselig skal på barsel, og det kan være en risiko at ansætte en kvinde på 22-30 år hvis hun ikke har børn endnu.

Jeg planlægger et års barsel med den lille, og bagefter sygeplejerske udd. Så er jeg uddannet og med børn når jeg er 23 og klar til at give den gas med arbejdet

Vi er begge modne fornuftige mennesker, at drikke sig i hegnet siger os absolut ingenting. Jeg synes ikke der er noget galt i at planlægge børn i 17-18 års alderen, hvis man er mentalt og økonomisk parat til det.
Samtidig er der også MANGE der får børn fordi de bare ikke tænker sig om eller af alle mulige andre åndssvage årsager. Og det er ikke i orden. Men ærligt talt synes jeg ikke der er noget der taler imod vores beslutning om at få børn nu

Håber det kunne hjælpe.

Tak for dit svar

Jeg ved at der er nogle unge som virkelig gør det meget velovervejet osv

Hvordan er eet med de udfordringer der ligger i at du er under 18 og derfor ikke myndig endnu

Og stort tillykke med spiren

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Nej så firkantet er det selvfølgelig ikke men man ska godt nok ha en meget meget lav løn før man ikke burde ku få det til at rande rundt unden div. tillæg og støtter

Jeg mener nu ikke at en indkomst op til 439.000 årligt, er en meget meget lav indkomst?

Maja84 skriver:

Tak for dit svar

Jeg ved at der er nogle unge som virkelig gør det meget velovervejet osv

Hvordan er eet med de udfordringer der ligger i at du er under 18 og derfor ikke myndig endnu

Og stort tillykke med spiren

Har ikke oplevet nogle problemer i forhold til det

Min læge snakker til mig som var jeg en hvilken som helst anden gravid kvinde. Og eftersom jeg bliver 18 d. 3. december tror jeg ikke der bliver nogle problemer overhovedet.

Tvebakken skriver:

Tja, du kan i hvert fald godt få på puklen af mig, og jeg er vel ikke engang det, man kalder ung mor...

Det er simpelthen i min verden den holdning der er (en af) årsagerne til, at samfundet bruger så uendelig mange penge på fertilitetsbehandlinger (ikke at jeg er imod dem).
Biologisk topper en kvindes fertilitet i starten af 20'erne. Biologisk er der kvinder, der simpelthen ikke er i stand til at undfange (naturligt) i en alder af 27.
Hvis man går ud fra en gennemsnitlig person, der gerne vil have en videregående uddannelse efter gym, og måske endda en, der har taget 10. Klasse med, så er man typisk først færdig, når man er omkring de 26, hvis man så derefter skal have et job, forudsat man er heldig, at man får et, og så lige skal etablere sig på jobbet inden børn, så ender vi hurtig i en alder af omkring de 30 - her forudsat, at man har fundet manden undervejs.
Som tidligere nævnt, så kan det nu allerede være for sent for nogen, for andre går man så i gang i starten af 30'erne, hvilket så ikke altid er så let, da fertiliteten jo allerede der er for stærkt nedadgående.
(Jeg går i øvrigt ud fra i hele denne smøre, at vi kan være enige om, at det at der er nogen, der føder børn er en vigtig forudsætning for at opretholde et nogenlunde sundt velfærdssamfund). 

Men et af de store problemer i samfundet i dag er jo netop, at vi ikke føder børn nok til at kunne forsørge den store og stigende ældrebyrde, vi føder ikke børn nok til at kunne opretholde et velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Dette delvis pga. Fertilitetsproblemer, og delvis grundet at dem, der starter i en sen alder oftest ikke får så mange børn. - og hvis der så samtidig er så faste holdninger til, at man skal vente så og så længe... Tja, jeg er dybt uenig!
Jeg siger ikke, at jeg mener, man skal få børn mens man selv er barn, jeg opponerer blot imod den holdning, at man skal være helt færdig med alt, før man skal få de famøse 2 børn.

Og for lige at skitsere min egen situation, så er jeg 33, har i dag 3 børn, de 2 fik jeg, da jeg studerede og var hhv. 24 og 26 år - den sidste fik jeg her som 32 årig.
Jeg har en kandidatgrad, har et godt job (som jeg i øvrigt fik nærmest inden, jeg var færdig, hvor det tydeligt blev sagt mellem linjerne, at det bestemt ikke var en ulempe, at jeg allerede havde fået 2 børn).
Jeg har været sammen med min mand, fra jeg var 19, han er 7 år ældre end mig, og han påbegyndte faktisk en ny uddannelse da vi fik nr 2. (uha uha - det var dog med voksenlærlig - løn, så i det mindste ikke på SU, hvis det gør det bedre&hellip
Jeg har fået su, ja, taget et lån (som jo egentlig ikke er en samfundsbelastning, idet jeg betaler tilbage med renter), og har da også på et tidspunkt fået en smule boligsikring. Har aldrig fået ekstra su, idet min mand arbejdede.
At drikke har aldrig sagt mig noget, jeg rejser med mine børn og jeg går stadig til enkelte fester.... Såe..
Jeg falder måske ikke i kategorien ung mor? - men bestemt i kategorien, at jeg burde have ventet mindst 5 år, så jeg kunne nå at få uddannelsen og jobbet i hus først...

Well, beklager den lange smøre, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det, at få børn under uddannelse er så ildeset...

Perfekt skrevet!

Jeg var selv 24 da jeg fødte min søn og han var 100 % planlagt. Jeg fødte ham lige op til afleveringen af min bachelor. Og fortsatte efterfølgende på kandidaten. Jeg holdte altså ikke barsel i den forstand men valgte at studere hjemmefra i halvandet års tid.
Men en af de enorme fordele der er ved at få børn under uddannelse, udover dem du har nævnt her, er at man har så meget mere tid med sit barn og ikke mindst har en enorm mulighed for fleksibilitet! Jeg kunne selv fordele og administrere min tid på skolearbejdet, således at jeg ikke skulle have en arbejdsdag fra 8-16 fx og mit barn skulle være i institution fra 7.30-16.30 fra starten. Og det nød jeg til fulde og er sikker på at det kun har været til gavn for min lille guldklump. Det er først nu i en alder af 2,5 år at han har fået længere dage.
En anden ting er fleksibiliteten i forbindelse med sygdom hos barnet. Jeg skulle ikke tænke i barnets første sygedage eller dårlig samvittighed over for mine kolleger osv.

Men jeg ville på ingen måde have undværet, al den tid og fleksibiliteten det gav mig at få et barn under uddannelse :-).