Citat: At skrive at børn tages ud af inst. hænger jo ikke sammen med at man jo kan få betalt inst når man har 2 x kh. Så er det vel ikke nødvendigt at tage sine børn ud?
øhm nej? Det kan vi da i hvert fald ikke...
vi får betalt en del af det som det alm økonomiske tilskud ALLE i Dk kan søge og få udregnet fra ens indtægter...
men vi skal stadig af med over 1600 kr hver mdr for at vores søn kan få det sociale liv vi ikke kan give ham herhjemme...
nu er vi så "så heldige" at min kæreste er psykisk syg så vi kan søge om det der hedder Socialpædagogisk friplads som betyder at netop pga hans sygdom og at vi ikke har noget opstøttende netværk af familie, så kan vi få hjælp til at vores søn stadig har en chance for en mere normal tilgang til det sociale end vi har, ved at kommunen betaler det resterende for os...
men det er bestemt ikke nemt at få og det er ikke noget vi tidligere har fået oplyst nogen som helst steder, fra selvom min kæreste har været syg fra førend jeg blev gravid.
Dog ikke i samme grad, da det blev værre netop efter reviladeringsforløb med tvungen aktivering, til trods for psykiaterne advarede imod at det højst sandsynligt ville forværre hans tilstand...
nu står kæresten overfor nok aldrig at kunne blive et helt menneske igen, og et arbejdsliv som han drømmer om for at forsørge sig selv og os er også helt væk... han skal være heldig hvis han kan få det de kalder en tålelig hverdag uden medicin...
og vi står overfor at vores eneste link til omverdenen, vores bil, måske skal sælges da der vil være restpenge i den efter næste måneds sidste afdrag.
Et 7 år langt lån og MANGE hårdt opsparede penges vedligeholdelse har gjort vores bil stadig er flot at se på, så den vil være mere værd end de max 20.000 kr den må være for at min kæreste stadig kan få kontanthjælp fra januar af...
vi kan ikke klare os uden bilen, hvis min kæreste skal have en chance for også at være med i det sociale med vores søn i oplevelser af forskellige slags... Eller hvis han skal kunne aflaste mig i forhold til hjælp med indkøb...
så jeg ved faktisk ikke hvad vi gør fra januar af lige nu...
havde ellers glædet mig til at lånet var væk og vi kunne begynde at ligge til side til at købe ting til vores søn som han får brug for hen ad vejen...
Som f.eks. cykel, ny madras til hans seng, ny seng, indrette hans værelse så det passer bedre til ham og hans lege...
bruge penge på at kunne se min familie en gang om måneden fast så han fik et forhold til sin mormor og morfar inden de ikke er her mere...
Ja så mange planer og drømme skudt i smadder af uvished og bange anelser...Jeg står overfor at fra d. 23/6-14 så skal jeg også søge KH hvis jeg ikke finder et job inden der da jeg er en af dem der er røget ud af dagpengene... Så der vil det hele starte forfra med mareridt om vi overhovedet vil få penge og hvad vi så skal gøre fremadrettet...
det skal nok hjælpe på vores søns udvikling at vi går rundt med den slags bekymringer oven i alt det andet...
men vi er jo også helt selv skyld i at vi står uden job for vi kunne jo bare et arbejde ikke regering? giv mig et og jeg vil gladeligt tage imod det... sad faktisk idag og seriøst overvejede at tage et arbejde der ville betyde at jeg kun ville nå at se vores søn i en times tid inden han skulle sove hver aften og så i weekenderne da transporttiden ville være så stor at jeg ville skulle tage hjemmefra førend hans vuggestue åbner og først være hjemme 1 time efter den lukker... og det til trods for at jeg VED at min kæreste ville bukke under med stress indenfor 3 måneder da han ikke ville kunne klare at være alene med vores søn så meget som det ville kræve... så jo jeg er ret desperat efter at få et arbejde og hvis det var så nemt at få hvorfor er jeg så nu efter 4 års arbejdsløshed og 1 års barsel stadig ledig?....
