Kan man bare få lov?

C-Dog skriver:

Okaaaay?! Du er dygtig til at kopiere tekst? :-P Kan ikke helt se hvad det er du forventer af mig her...

Så C-dog og modesty, så lukker i den vist her, eller tager den privat.

Der er ingen grund til at vi skal risikere at blive ramt af jeres mudder.

modesty skriver:

Der er mange generaliseringer i den her tråd ja. 

Så C-dog og modesty, så lukker i den vist her, eller tager den privat.

Der er ingen grund til at vi skal risikere at blive ramt af jeres mudder.

ano14316 skriver:

Så C-dog og modesty, så lukker i den vist her, eller tager den privat.

Der er ingen grund til at vi skal risikere at blive ramt af jeres mudder.

Mudder? Hvis du mener sludder, så er det da lidt underligt at kalde det at folk snakker/debattere osv for sludder synes du ikke? Det er vel det det går ud på herinde, folk der snakker med andre folk om ting hvor folk har forskellige meninger og syn på tingene. Mine, eller andres ord er ikke sludder.

Så C-dog og modesty, så lukker i den vist her, eller tager den privat.

Der er ingen grund til at vi skal risikere at blive ramt af jeres mudder.

Den er lukket herfra.

Jeg har termin om under 3 uger, jeg er panisk for at føde, jeg er blevet tilbudt pks på baggrund af to meget voldsomme fødsler. Men på trods af min voldsomme angst så er tanken om et ks så fjernt, jeg forstår ikke at tanken om en operation som et ks faktisk er er at foretrække over en fødsel.

Jeg synes det er fint for dem som ikke kan føde, dem som har tungtvejende argumenter for det. Men ellers synes jeg ikke det burde være en mulighed som andre nævner så har barnet sundest af at komme ud vaginalt, og her fulgte så en lang teknisk forklaring fra min jordmor veninde. Ting som min egen jordmor ikke har fortalt. Og det har bare gjortvat jeg er endnu mere opsat på at føde normalt igen, på trods af to traumatisk fødsler bag mig

lineog4 skriver:

Vil først sige jeg er imod brugerbetaling. Men de som er for plejer at være for at sygesikringen betaler hvis der er en medicinsk grund til indgrebet og det vil der jo være hvis man har reel angst da dette kan føre til psykose og andre sjove ting om det ikke lyttes til og måske endda behandles - jeg håber da ikke de har sluppet dig der og tror kejsersnittet er det eneste der til for når vores "bange" flytter sig fra frygt til angst er det noget der skal behandles og hjælpes.

Jeg har selv frygtet ikke bare fødslen men alt hvad der har med det at få børn at gøre. Jeg kunne slet ikke knytte mig til min søn hverken som gravid eller da han blev født og et godt stykke tid efter da det for mig var mest sandsynligt han døde - den frygt var skabt af et traume jeg havde gået igennem. Men til trods for det ville jeg aldrig kalde det angst da angst er en diagnose der kræver hjælp - okay jeg krævede måske også hjælp men ikke på den måde - angst er en psykiatrisk lidelse og frygt er noget der kan være i os alle og kan fylde enormt og være ødelæggende (var det for mig) men det er ikke angst.

Jeg har diagnosen, men uanset om man har den eller ej synes jeg ikke, at kvinder bør presses ud i noget de ikke vil. Også selvom de selv har valgt at få børn, det er bestemt ikke fødslen det skal komme an på.

SjeBets skriver:

Jeg har termin om under 3 uger, jeg er panisk for at føde, jeg er blevet tilbudt pks på baggrund af to meget voldsomme fødsler. Men på trods af min voldsomme angst så er tanken om et ks så fjernt, jeg forstår ikke at tanken om en operation som et ks faktisk er er at foretrække over en fødsel.

Jeg synes det er fint for dem som ikke kan føde, dem som har tungtvejende argumenter for det. Men ellers synes jeg ikke det burde være en mulighed som andre nævner så har barnet sundest af at komme ud vaginalt, og her fulgte så en lang teknisk forklaring fra min jordmor veninde. Ting som min egen jordmor ikke har fortalt. Og det har bare gjortvat jeg er endnu mere opsat på at føde normalt igen, på trods af to traumatisk fødsler bag mig

Du har helt sikkert to traumatiske oplevelser i bagagen, men hvis du havde en direkte angst for fødslen, som jeg fx. har hvor jeg er stensikker på at jeg dør under pressefasen og veerne, så er jeg stensikker på, at du også havde søge andre veje end vaginal fødsel denne gang.

Perla skriver:

Hold da op.......der er ikke meget empati at spore der! 

Enig, der kan jo være mange årsager til at den er planlagt

Lykke:) skriver:

Jeg har diagnosen, men uanset om man har den eller ej synes jeg ikke, at kvinder bør presses ud i noget de ikke vil. Også selvom de selv har valgt at få børn, det er bestemt ikke fødslen det skal komme an på.

Der er jeg så lodret uenig - hvis det du mener er man ikke måde pres må forsøge at vise og forklare i forhold til vaginal fødsel. Det viser sig at 46% af de som ønskede kejsersnit grundet frygt vælger vaginal med de rette samtaler og info - ikke at give det fordi det kan føles som et pres af nogen og hoppe direkte til for mig den sværeste løsning for såvel mor og barn nemlig operationen er for uacceptabelt i et sundhedsvæsenet der jo burde vide bedre fagligt end kvinden der ikke tør føde.

At en med angst, at en med traumatiser oplevelser efter snak, Info, samtaler osv gives et kejsersnit til trods for der ikke er en fysisk begrundelse er for mig acceptabelt også selv om det er dyrt.

Lykke:) skriver:

Du har helt sikkert to traumatiske oplevelser i bagagen, men hvis du havde en direkte angst for fødslen, som jeg fx. har hvor jeg er stensikker på at jeg dør under pressefasen og veerne, så er jeg stensikker på, at du også havde søge andre veje end vaginal fødsel denne gang.

Jeg har angst for at føde, jeg hyler næsten dagligt over det. Men ja... på trods af mine meget voldsomme fødsler så overlevede jeg. Jeg skal ikke udtale mig om dine problemer men siger bare Hvordan at jeg har valgt at rationeret mine tanker og tanken om at gå igennem en operation gør mig lige så angst da det heller ikke altid går godt. Og jeg ved at jeg og mine børn har, trods de voldsomme fødsler overlevet at føde vaginalt.