Hvordan fungerer et almindeligt parforhold m børn?

Aagaard skriver:

Det lyder også som en dejligt fungerende og ligeværdig hverdag.

Det ville jeg så gerne have. Lilje - det er et meget smukt navn

Tak for hjælpen

Det fungerer hvertfald. Jeg er smertepatient, så jeg går og tager opgaverne i bidder. Når jeg har afleveret, så er det hjem at slappe af, efter en time eller halvanden kan jeg måske ordne køkkenet, og ind og slappe af igen... Hele tiden er det med at tænke over sine opgaver, og nogen gange ligner hjemmet, noget hvor en bombe er sprunget. Men jeg vil hellere spare på energien til familien kommer hjem, for vores datter er god til at hjælpe med at rydde op. Så tager det 10 min istedet for jeg bruger en time, og bliver træt...

Manden brokker sig en gang i mellem også, men sådan er det bare. Sidst han brokkede sig over der ikke var blevet støvsuget, fik han at vide at så kunne han da selv gribe den. Siden brokkede han sig ikke over det, eller noget andet

Team Putte skriver:

herhjemme går jeg desværre sygemeldt med dobbelt diskusprolaps i lænden og det giver selvfølgelig nogle udfordringer!

Far står selv op i hverdagen da han møder tidligt på job.. Jeg står op med Ida når hun vågner og står for tøj, morgenmad og aflevering i vs hvor jeg så handler ind på vej hjem.. Alt efter hvor ondt jeg så har er det normalt ikke meget jeg laver før jeg henter Ida igen kl 15 far kommer hjem kl 16 og laver aftensmaden til kl 17, vi spiser sammen og så gør jeg Ida klar til bad men far rydder op efter maden.. Så bader far Ida og senere gør jeg hende klar til natten og far putter

jeg tørrer støv af og lægger tøj sammen.. Jeg rydder op så fremt det ikke betyder jeg skal bukke mig ned på gulvet.. Ellers laver min kæreste faktisk det meste huslige

i weekenden står vi op sammen, også selvom klokken er 5 når Ida vågner, og hjælpes ad med tingene så tager vi gerne en lur på sofaen når Ida sover til middag

Det lyder som om at i har fundet en go måde at gøre det på, en hvor du kan gøre det du kan uden at gøre for meget og i deler alligevel en go del om det.
Må jeg spørge om man bliver rask fra en dobbel diskospollaps? og om det bliver værre eller bedre?
hvordan tackler din mand at du har så ondt?

Du undlader selvfølgelig bare at svare hvis jeg kommer for tæt på

M_V skriver:

Først får du lige en

Jeg er på barsel med vores datter, og det er mig der står for de fleste praktiske ting herhjemme.
Min kæreste tager i skole/arbejde Kl. 7 og er hjemme mellem 17-18 de fleste dage,
Det er mig der handler og laver aftensmad, samt smør jeg hans madpakke.
Jeg har vores datter om natten i hverdagene og min kæreste har hende altid om natten i weekenden, så jeg kan få sovet
(Hun er flaskebarn).

I weekenden deles vi om opgaverne i hjemmet, og der kan han også godt lave mad eller tage op og handle.

Tak for hjælpen og for krammet. 
Det bliver mere og mere tydeligt for mig, jo flere jeg læser at jeg er nødt til at finde på en løsning. Jeg kan vidst ikke forliges med det her liv ( hold op jeg følger mig nederen, der er åbenbart kun begrænset i "modgang og medgang" hos os)

VIPpigen skriver:

Det fungerer hvertfald. Jeg er smertepatient, så jeg går og tager opgaverne i bidder. Når jeg har afleveret, så er det hjem at slappe af, efter en time eller halvanden kan jeg måske ordne køkkenet, og ind og slappe af igen... Hele tiden er det med at tænke over sine opgaver, og nogen gange ligner hjemmet, noget hvor en bombe er sprunget. Men jeg vil hellere spare på energien til familien kommer hjem, for vores datter er god til at hjælpe med at rydde op. Så tager det 10 min istedet for jeg bruger en time, og bliver træt...

Manden brokker sig en gang i mellem også, men sådan er det bare. Sidst han brokkede sig over der ikke var blevet støvsuget, fik han at vide at så kunne han da selv gribe den. Siden brokkede han sig ikke over det, eller noget andet

Må jeg spørge hvad en smertepatient er?

Åh jeg ville gerne vide hvordan han kan holde til at elske en der har ondt  - jeg er ved at gå i tusinde stykker af det og af usikkerheden, for det er så uforudsigeligt det hele her hjemme, den ene dag koster det måske kun 20% af hans energi for dagen at sætte i opvaskeren andre 60% og det kan skifte fra ok efter han (endelig - ok jeg er pisse bitter) er kommet op om morgenen til at være så han ikke kan andet end at sidde i sin stol med våde øjne og kæmpe for at bevare fatningen gennem smerterne over middag. Det er bare så utrolig hårdt og se på og det gør at jeg er nødt til at trække mig fra ham følelsesmæssigt, jeg går simlepthen i stykker af at se på at han har så ondt hvis jeg er for tæt knyttet til ham - jeg kan ikke holde til det.

Ved du hvordan din mand/kæreste tackler det?

Aagaard skriver:

Også et fantastisk samarbejde og tænk at stå op sammen! - jeg vil SÅ gerne have det liv, med at man gør hverdags tingene sammen eller som de andre gør, skiftes og deler om opgaverne.

Jeg er også ret vild med det.. Vi har dog haft nogle rigtig dumme nætter så jeg har fået lov til at sove.. 

 

Aagaard skriver:

Tak for hjælpen og for krammet. 
Det bliver mere og mere tydeligt for mig, jo flere jeg læser at jeg er nødt til at finde på en løsning. Jeg kan vidst ikke forliges med det her liv ( hold op jeg følger mig nederen, der er åbenbart kun begrænset i "modgang og medgang" hos os)

Du skal overhovedet ikke føle dig nederen, du er ikke selv herre over situationen du og din familie er i lige nu.
Kan virkelig godt forstå det må være hårdt, har dog aldrig stået i lign. situation, men tror jeg ville have det ligesom dig.

Husk også at tænke lidt på dig selv, så du ikke bliver kørt helt ned.

håber i sammen kan finde en løsning

Aagaard skriver:

Hej kvinder og mænd

Jeg er så uheldig at min kæreste har været ramt først af en svær depression og derefter nu har udviklet kronisk psoriasisgigt i mange led i hele kroppen og har rigtig ondt - det her har jo betydet at vi faktisk aldrig har fundet vores "plads" i forhold til at få en familie med et barn til at fungeret i hverdagen. Jeg ku derfor godt tænke mig at høre lidt om hvordan jeres hverdag ser ud med et eller flere børn. Hvem gør hvad? Og hvorfor? Hvem står op med ungerne om morgenen? Hvem laver mad, finder og giver tøj på, hvad med aflevering og afhentning? Gymnastik eller andre aktiviteter for børnene og for jer? Hvad med aftensmad og hygge og putning? Rengøring og oprydning? Hvordan fungerer et normalt forhold? 

 

Håber i kan hjælpe mig lidt på vej her :-)

Rent ud sagt.. Så er det MIG der gør næsten alle disse ting! 

Min kæreste er dog god til at lave mad eller bare handle ind hvis jeg ber ham om det. 

Og så kan han da osse godt køre børnene afsted om morgen, hvis de er klar og jeg har laver madpakke, givet dem tøj samt sko og jakke på! 

 

Jeg går så osse hjemme.. (Piskelsmæld). 

Så til tider kan det være Ekstremt hårdt!!!! 

Så tager det hele stille og roligt. 

M_V skriver:

Du skal overhovedet ikke føle dig nederen, du er ikke selv herre over situationen du og din familie er i lige nu.
Kan virkelig godt forstå det må være hårdt, har dog aldrig stået i lign. situation, men tror jeg ville have det ligesom dig.

Husk også at tænke lidt på dig selv, så du ikke bliver kørt helt ned.

håber i sammen kan finde en løsning

Tak - Nej vi bestemmer ikke meget selv (hverken N eller jeg).
Vi arbejder på at sælge vores hus og så flytte fra hinanden - vi håber dog på at kunne bliver sammen, for måske den ro det giver gøre at jeg kan lære at overleve at han har så ondt

Aagaard skriver:

Det lyder som om at i har fundet en go måde at gøre det på, en hvor du kan gøre det du kan uden at gøre for meget og i deler alligevel en go del om det.
Må jeg spørge om man bliver rask fra en dobbel diskospollaps? og om det bliver værre eller bedre?
hvordan tackler din mand at du har så ondt?

Du undlader selvfølgelig bare at svare hvis jeg kommer for tæt på

Uha der er gode dage og dårlige dage.. Har jeg meget ondt en hverdag hvor jeg så ikke kan være så meget på fra han kommer hjem, og han har haft en stressende dag på jobbet, så er det ikke altid overskudet er der fra hans side.. ja eller min for den sags skyld.. Kroppen bruger meget energi på at holde smerterne ud.. Det forstår man jo så udmærket godt, men generelt synes jeg han håndterer det praktiske rigtig godt, men han har det selvfølgelig rigtig skidt med at jeg har så ondt som jeg har

Har ingen idé om om jeg bliver rask... Alle de kloge mennesker siger jo at man bare skal træne ryggen op og i løbet af 6 mdr. vil den diskus der er smuttet ud være tørret ind og dermed ikke gøre ondt mere.. Min sidder dog og trykker på nerven så jeg har ondt i lænden ned over balden og hele vejen ned til anklen.. Nu har jeg gået siden april.. Det bliver kun værre! Gået til fysioterapeut siden juli, og det holder smerterne nogenlunde i skak men bedre bliver det ikke.. Jeg har været på rygklinik for små 14 dage siden og skal nu vurderes af kirurger d. 29. november.. Det betyder ikke at de vil operere men det er positivt at de vil se mig efter en web-konsultation med hende fra rygklinikken

Bshizzle skriver:

Rent ud sagt.. Så er det MIG der gør næsten alle disse ting! 

Min kæreste er dog god til at lave mad eller bare handle ind hvis jeg ber ham om det. 

Og så kan han da osse godt køre børnene afsted om morgen, hvis de er klar og jeg har laver madpakke, givet dem tøj samt sko og jakke på! 

 

Jeg går så osse hjemme.. (Piskelsmæld). 

Så til tider kan det være Ekstremt hårdt!!!! 

Så tager det hele stille og roligt. 

Er han også syg? eller er det bare bedst på den måde? - nogen har det jo bedst med at gøre tingene selv.
Jeg kan ikke leve med at gøre alting selv - bliver pisse bitter, selvom N (min kæreste) altså er syg med gigt og derfor bl.a er længe om at starte om morgenen og det koster 2 dage på langs for ham at støvsuge vores 40kmv stue. Han går også hjemme og gør da forskellige ting som at sætte en vask over og lægge det i tørretumbleren og sætte i opvaskeren - det "koster" bare så meget og han er ikke go til at spare sig, så oftest har han så ondt om aftenen at der ikke er meget overskud tilbage til Milja og jeg og det er der bliver brugt på Milja. Så er der intet til mig.
Jeg ved fandme ikke hvordan vi nogensinde skal få et fungerende forhold ud af dette her.