Kære Eva,
Jeg har kun læst dit første indlæg og ikke hele tråden, så jeg aner ikke om jeg falder helt ved siden af hvad der ellers er skrevet, men nu skriver jeg alligevel.
Jeg har set dine billleder, og jeg er også en fra heppekoret, der har skrevet tilbage til dig at jeg synes dine bryster er blevet flottet (og det er de!) , men der er nogle ting jeg er kommet til at tænke på i forhold til den artikel du gerne vil medvirke i.
Du har her på siden oprettet en del indlæg der kredser om temaet krop og kropsopfattelse. både hvad angår vægt, hvor meget man tænker over hvad man spiser, om kvinder ikke bare generelt bare er utilfredse med deres kroppe, og vi ikke bare altid vil være selvkritiske, ønske ting anderledes osv. osv.
Så er det jeg tænker: Hvad ændrede din brystoperation? Var det udseende af dine bryster? Var det mænds opfattelse af dig? Var det din egen opfattelse af dig selv? Var det din lykkefølelse? Var det din tilfredshed med dig selv?
Du får det nogengang til at fremstå som om det virkelig var fedt at få den operation og at det ændrede dit liv på en meget positiv måde. men når jeg læse nogle af dine andre indlæg, tænker jeg at operatione IKKE ændrede din grundlæggende utilfredshed med dig selv!
Du er langt flottere end jeg er, og du har en langt smukkere krop en jeg har. Men jeg kunne aldrig drømme om at få en brystoperation! Jeg er så stolt af mine slatne hængebryster, tænk engang i 3 år har de givet føde til 3 forskellige børn! det er da vildt!!! Det kan ses på dem! Tænk at min krop har kunne præstere at skabe tre dejlige børn! Det ses tydeligt på mit slappe maveskind, men jeg har slet ikke lyst til at ligne en 15 årige stram og spændstig skolepige! Jeg har levet et liv, mit liv, og det har sat sine mærker på min krop. For mig villle det være skræmmende hvis man slet ikke kunne se det på mig!
Mit skræk-eksempel er min farmor. Hun passede utrolig godt på sig selv hele livet, og man kunne stort set ikke se at hun blev ældre. Hun havde næstet aldrig prøvet at vaske op, for det slider på hænderne at lave den slags arbejde, så hun havde de fineste frøkkenfinger (altså hun var selvfølgelig gift!), Men livet, ja, det gik hun glip af!
Med moderne teknologi kan du hævde at man både kan leve livet OG ligne en porcelænsdukke som min farmor gjorde. Men nej tak! For mig er der for meget 'plastik og u-ægthed' over det. -og så synes jeg netop at din historie bekræfter mig i, at man ikke bliver lykkeligere eller mere tilfreds med sig selv af at lægge sig under kniven.
Ingen tvivl om at det er fedt at blive bekræftet, og det er da helt sikkert også dejligt for dig, at vi er så mange herinde der skriver hvor godt vi synes du ser ud (og det gør du!) men det forhindre dig jo ikke i at du stadig tænker andre tanker når du ligger i sengen og falder i søvn om aftenen. (det har du ihvertfald skrevet et indlæg om).
Din brystoperation ændrede ved noget ydre i dig, men jeg tror ikke det ændrede noget indre i dig.
-og den side af historien synes jeg hører med når du fortæller din historie til bladet. -Bare lige for at undgå at der rundt omkring i det ganske land ikke sidder ulykkelige kvinder, der tror at deres liv ville blive meget bedre og lykkeligere hvis de får nogle pæne bryster.
-og så til allersidst vil jeg gerne sige,....øh, ja jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men over internettet hvor man jo dybest set ikke kende hinanden, så skal man jo være forsigtig med både at dømme/bedømme andre og dels forsigtig med hvad man skriver, fordi man let kan komme til at træde hinanden over tæerne. -og det skal du vide, at jeg på ingen måde vil jokke ind over dine grænser, eller gøre dig ked af det eller noget i den retning. Jeg har blot delt mine tanker omkring dit projekt med dig! Mere ligger der ikke i det!
Hav en god dag!
Anmeld
