Kontanthjælp - SURT opstød!

Jeg synes at det er virkelig flot at i kan leve af så lidt. For det er der ikke mange der kan.

Jeg har flere penge end det til mig selv, min søn, 2 katte, (snart en hund) og en bil. og JEG kan have svært ved at få det til at løbe rundt nogle måneder, når 3 dele på bilen pludselig ryger eller lignende.

Så flot at i kan.

men altså. Jeg forstår godt at mange går lidt i baglås over det. Jeg har selv en veninde på kontanthjælp. Det er hun fordi at det er F***ing umuligt at få læreplads. Hende og kæresten må muligvis flytte fra hinanden, fordi at han så tjener lige præcis nok til at hun vil få i omegnen af 500kr. udbetalt når den nye reform træder i kraft.

Det er bare ikke nok til at de kan få det til at hænge sammen.
Dette kunne de selvfølgelig have tænkt over først. Problemet er bare at den reform slet ikke var på bordet da de flyttede sammen, og at de derfor ikke bare kunne forudse at de ikke ville have råd til at sidde i en ganske almindelig 3 værelses.

og ja. Der er masser af stillingsopslag. Der er bare i omegnen af 400 ansøgere til hver af de job, og dem man kan få bare sådan er oftest stillinger hvor der skal løftes (byggearbejde o.lign) eller de der callcentre hvor man så aldrig får sin løn udbetalt.

Tag det fra en der har sendt 100+ ansøgninger det sidste halve år. Jeg var osse røget på KH hvis ikke at jeg havde droppet at få en læreplads, og var startet på HF.
-Jeg hader at gå der, men sådan er det. For jeg har sjovt nok heller ikke råd til at leve for den nye "enlig forsørger" takst. Heller ikke selv om jeg solgte bilen.

På den måde er der bare mange der uforskyldt bliver ramt. Mennesker der sidder med helt almindelige huslejer, forsikringer mm. men som nu pludselig mister måske en 3del af deres nettoindkomst, og derfor lige pludselig ikke engang har råd til at købe de mest nødvendige ting

Jeg kan godt forstå at folk brokker sig når de lige pludselig får sådan en kæmpe økonomisk lussing. Specielt fordi det ikke er alle der sådan liiiige kan komme ud på jobmarkedet igen. Selvom de ville.

Hvad foreslår du at de mennesker gør?

baby012 skriver:

Selvfølgedig er det svært! 

Gik selv fra et job som salgsasdistent med 22000 om måneden til su hvor jeg får 7200 

men du skal jo ikke leve for 5000? Du har vel en mand/kæreste som også tjener penge.? 

Da jeg fik SU havde jeg 5100 efter skat, hvoraf jeg gav 3000 i ''husleje'' til min kæreste, som opvejede forbrug, og det at skraldemanden kommer mm.
Det var 2100 tilovers. Hvor 1000 af dem (plus minus fra måned til måned selvfølgelig &nbsp gik til mad, og det samme med 1000 af hans.

De resterende 1100 blev 500 sat til ''opsparing'' -ikke luksus, men til uforventede sager.

Såsom dyrlæge, tandlæge eller andet som kunne dukke op.

Og for resten (600 kroner) kunne jeg betale min telefonregning (på 100 pr.mdr)
Så 500 tilbage. og mere havde han ikke.
Og jeg har ingen sport, biler eller noget jeg kan vælge fra. Jeg har sat alle dyr til salg.

Så nej, jeg vil ikke mene jeg kan forsørge et barn for 500 kroner om måneden. Og nu hvor jeg ikke får SU mere... Jamen så er det jo bare 4600 der mangler. plus det til at forsørge et barn.

M&J87 skriver:

Du har ret til su under barsel. Det vil jeg få

Men jeg er ikke studerende. Så har jeg ikke ret til det?

M&J87 skriver:

Du er jo berettiget til su. Og når du får barn, bliver man sidestillet med en voksen, altså over 20 år.

Jeg er ikke studerende, så kan ikke se hvorfor jeg skulle være berettiget til SU=?
Men jeg klager da bestemt ikke, og vælger klart SU frem for kontanthjælp hvis jeg kan få det selvom jeg ikke læser?

grinny skriver:

5500 FØR SKAT, så først skal du lige trække skatten fra  Så omkring 3500-4000 udbetal og med en kæreste på elevløn ca. 8000 om måneden - det er mellem 11.000 -12.000 og ja, det synes jeg bliver hårdt

Er det ikke muligt for dig at enten videreuddanne dig eller få job i en af de mange madbutikker, føtex, bilka eæ. lign. imens du søger job/elevplads? 

....... Det er sjældent at folk bare BUM ender på kh, som regel ligger der mere historie bag end du lige kender til og derfor har vedkommende ikk "bare" søgt et job. Eller også har de, men har ikk fået det fordi der er SÅ mange om buddet. 

min egen svigermor har fx, har vekslet mellem sygdom og ledighed de sidste 3,5 år og har snart kun 5 måneders dagpenge tilbage og risikerer derfor at ryge på kh. Hun har søgt og også fået job, flere gange, men har måtte stoppe efter kort tid pga tilbagevendene angst og stress dette er ikk blevet behandlet godt nok før hen, men fordi vi lever i et samfund hvor man bare skal videre hurtigst muligt, så kunne hun ikk forblive sygemeldt til hun var HElT på benene igen og har dermed måtte melde sig ledig  og søge arbejde. 

Her snakker vi om en dame der, før stress og angst, har været mega buisnesswoman med en løn på ca 50000kr månedligt.  Men alle kan rammes  af kriser!! 

Synes du skal tænke en smule mere før du "taler". 

grinny skriver:

5500 FØR SKAT, så først skal du lige trække skatten fra  Så omkring 3500-4000 udbetal og med en kæreste på elevløn ca. 8000 om måneden - det er mellem 11.000 -12.000 og ja, det synes jeg bliver hårdt

Ja det er hårdt. 

Synes bare lidt man glemmer at være taknemmelig for at vi overhoved får hjælp.. 

Prøv at sig til en amerikaner at vi får penge af staten til at uddanne os og også når vi ingen penge Har, de ser næsten ligeså måbende ud som når man fortæller den om hvor meget vi betaler i skat. 

Synes bare det er groft at ville direkte gå fra hinanden pga. Det  Man må jo så under ingen omstændigheder have noget forhold til hinanden da det er socialt bedrageri.. Kan slet ikke forstå det 

baby012 skriver:

Får du ikke su ? 

Nej, jeg får ingenting.
Og jeg har en opsagt lejlighed hvor jeg skal betale 3 måneders leje... Men uden indkomst.

Sisse Vinther skriver:

Jeg er ikke studerende, så kan ikke se hvorfor jeg skulle være berettiget til SU=?
Men jeg klager da bestemt ikke, og vælger klart SU frem for kontanthjælp hvis jeg kan få det selvom jeg ikke læser?

Du skrev i et andet indlæg at du går på ungdomsuddannelse ? 

Sisse Vinther skriver:

Da jeg fik SU havde jeg 5100 efter skat, hvoraf jeg gav 3000 i ''husleje'' til min kæreste, som opvejede forbrug, og det at skraldemanden kommer mm.
Det var 2100 tilovers. Hvor 1000 af dem (plus minus fra måned til måned selvfølgelig &nbsp gik til mad, og det samme med 1000 af hans.

De resterende 1100 blev 500 sat til ''opsparing'' -ikke luksus, men til uforventede sager.

Såsom dyrlæge, tandlæge eller andet som kunne dukke op.

Og for resten (600 kroner) kunne jeg betale min telefonregning (på 100 pr.mdr)
Så 500 tilbage. og mere havde han ikke.
Og jeg har ingen sport, biler eller noget jeg kan vælge fra. Jeg har sat alle dyr til salg.

Så nej, jeg vil ikke mene jeg kan forsørge et barn for 500 kroner om måneden. Og nu hvor jeg ikke får SU mere... Jamen så er det jo bare 4600 der mangler. plus det til at forsørge et barn.

Men hvorfor vælger du så at sætte barn i verden nu, hvor du ikke engang kan forsørge dig selv?