Mor og meget mere skriver:
Nu får du omsorgssvigt til at lyde som et fænomen, der kun finder sted i bestemte socialklasser. Omsorgssvigt er et bredt begreb og dækker blandt meget andet også over både velstående og veluddannede forældre, der ikke har tid og kræfter til at se og tale med deres børn - selvom facaden er nydelig.
Du opfatter det ikke som sandsynligt, at en del af de abortsøgende kvinder rent faktisk vurderer deres egen situation korrekt, når de mener, at de ikke har ressourcer og overskud til at tage sig af et barn på nuværende tidspunkt? Og at der dermed kunne blive tale om omsorgssvigt i større eller mindre målestok, hvis de fik barnet?
For mig lyder det, som om du opfatter det som problematisk og suspekt, såfremt kvinderne rent faktisk vurderer deres situation korrekt og får en abort på det i mine øjne bedst tænkelige grundlag - at de ikke magter opgaven som mødre på det tidspunkt, de får aborten. Er det da at foretrække, at det er kvinder med optimale muligheder for at give deres barn, hvad et barn kræver, der får abort?
Personligt bliver jeg langt mere trist, når en kvinde, der set udefra har de allerbedste betingelser for at give et barn en god opvækst, vælger abort, end når der er tale om en meget, meget ung pige, en misbruger eller en kvinde i en usikker livssituation - eller et par, der i forvejen har for travlt i deres liv til at tage sig af de børn, de allerede har. Det har absolut intet med social udrensning at gøre - det handler om et lønligt håb om, at de abortsøgende kvinder for en stor dels vedkommende træffer valget på et gennemtænkt grundlag. Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at ønske sig, at flertallet af aborter er ubegrundede.
Der er tusindvis af forskellige grunde til at kvinder vælger abort, og jeg tror bestemt ikke man skal skærer dem alle over en kam!
Derfor blev jeg også meget provokeret at synspunktet med at når kvinder vælger en abort, så er barnet uønsket og måske bliver det omsorgssvigtet. Det tror jeg nemlig ikke på!!!! Jeg tror at NOGLE aborter, kunne være blevet til meget omsorgssvigtede børn, og jeg tror at NOGLE aborter kunne være blevet til højt elsket og velfungerende børn!!!
Fra min omgangskreds har jeg to eksempler på at 'det modsatte' valg er blevet taget.
En fra min folkeskoleklasse blev gravid og hun opdagede det ikke. hun var 4 måneder henne før nogle begyndte at kommentere hendes mave og spurgte om hun ikke var gravid. Så gik der et stykke tid før hun tog sig sammen til at gå til lægen, og jo hun var gravid, men langt ud over abortgrænsen. Hun blev tilbudt en abort, at sociale årsager, fordi hun var så ung, røg hash og drak rigtig meget, og i det hele taget slet slet ikke var et sted i sit liv, hvor hun kunne tage vare på et barn. Men hun kunne ikke få sig selv til at få en abort, så hun valgte barnet. Andre have nok taget imod abort med kyshånd, og hendes sagsbehandler så rigtig gerne at hun havde truffet et andet valg. Men er det synd for den pige fødte, at hun ikke blev en abort? Jeg ved det virkelig ikke!
Så har jeg en velfungerene veninde, som lige har tilvalgt en abort. hun har kæmpet i mange år for at blive gravid, været hele turen igennem med insimination, IUI osv. Masser af forsøg og mange mange år har hun brugt på det. Det sled deres parforhold op, og de gik fra hinanden. Hun møder så en ny kæreste og efter 1 måned er hun gravid. Hun vælger en abort, fordi hun kender ikke rigtig hendes nye kæreste, og ved ikke om det er manden i hendes liv. Er det, det rigtige valg? Når hun nu har kæmpet så meget, og nu er i slutningen af 30erne? Jeg ved det ikke, men det er jo hendes liv og hendes valg!
Jeg synes det er fuldstændig umuligt at sige om andres valg om det er det rigtige eller forkerte. Det er deres valg og det må de leve med!!! Men i og med at der er en lovningen, og vi i danmark har en abortgrænse, så synes jeg også at vi er nød til at debatere det. Ligger den grænse det rigtige sted? Er det den rigtige støtte, information og omsorg abortsøgende kvinder bliver mødt med? Hvor meget bygger på 'samfundsmoralen' og hvad bygger på videnskab? Foreksemel ved vi i dag meget mere om forster og forsterudvikling end vi gjorde for 40 år siden dengang abortgrænsen blev sat til 12. uge
JEG synes at vi er nød til at gradbøje abort. Det er ikke bare for eller imod abort! Der er tilfælde hvor abort er det eneste menneskelige fornuftige at gøre! (14årige pige der er voldtaget f.eks. Det ville være så forfærdeligt hvis hun ikke omgående kunne få en abort!), men der er også tilfælde hvor finder abort forkasteligt! (det mest ekstreme er når barnet har et forkert / uønsket køn, og det sker jo rundt om i verden at aborter udføres af den årsag alene), Men hvor går grænsen, hvor meget/lidt skal der til for at en abort er legal? Hvad nu hvis man er fysisk handicappet? Barnet mangler en lillefinger? Barnet mangler en hånd? Barnet mangler en underarm? Eller hele armen? Hvor skal vi sætte grænserne? Skal det være den enkelte der bestemmer? Eller skal vi have en samfundsnorm der siger, at alle børn der er skabt med en manglende finger, de har ret til at leve, uanset hvad forældrene mener om det. Eller er det ikke noget samfundet skal blande sig i? Skal barnet have nogen rettigheder? Hvad så med de børn der fødes uden en hånd, fordi de har forældre der valgte det til. Hvilket samfund fødes de ind i, hvis der er frit valgt, og andre kigger mistroisk på forældre, fordi de synes forældrne tog et forkert valg, og hellere så at deres barn var blevet en abort, så barnet ikke skulle koste samfundet penge i form af hjælpemidler?
Nu ved jeg godt at jeg lige fik blandet syge og raske foster sammen! -men det viser jo også bare hvor komplekst et område det her er. Der er SÅ mange aspekter i det, og netop DERFOR mener jeg at en debat er vigtig!
