Mine forældrer havde gemt en del ting fra os børn, f eks en høj stol og tremmesengen, så den slags har vi sluppet at tænke på hos dem. Men de ting som har manglet har de endten lånt fra mine søsken, når vi kom rejsende (bor langt væk), eller også har vi selv måttet tage det med.
De har aldrig beholdt vores ting for at have dem. Det synes jeg er en underlig ting, at gøre.
Til gengæld ville jeg heller aldrig direkte bede dem om at købe ting - men det kan godt være, at hvis vi boede så tæt på at børnene f eks ofte overnattede der, så ville jeg nok købe tandbørster og forskelligt, som bare kunne være der.
Hos mine svigerforældrer er det lidt anderledes. De gange de overnattede som helt små, tog vi rejsesengen med og satte op. De har på eget initiativ købt en brugt højstol og nogle børneplastiktallerkener og kopper. Min svigermor bad om, at børnene kunne have lidt skiftetøj liggende der, og da tog jeg nogle lidt slidte ting, som de ikke brugte til andet end reserve og lagde der sammen med en pakke bleer. Det fungerede fint.
Jeg ville i udgangspunktet ikke forvente, at bedsteforældrerne købte ting, men hvis vi f eks havde ekstremt dårligt råd, og børnene skulle være der ofte, ville jeg lægge problemet frem og spørge, om de havde mulighed for at hjælpe.
Anmeld