Hvem skal Jeres børn vokse op hos, hvis I dør...

Bastian skriver:



Hun er i øvrigt kun 60, og jeg kunne ikke forestille mig, at det i dag bliver betragtet som værende gammel.

Selvom 60 år ikker nogle alder idag, så er man desværre for gammel til at få lov til at få forældremyndigheden over sine børnebørn, hvis forældre skulle gå bort...

Vi havde nemlig også tænkt på mine forældre, hvis min mand og jeg gik bort til vores 2 børn...

Og det skal lige sige, at min forældre er henhold vis 51år (min mor) og 59år (min far)... Men idag er vi glad for  at de endeligt blev valgt fra.. Vi synes de skulle have lov til at bare være bedsteforældre...

Vi har valgt at det er min søster og hedes mand der skal have vores 2 børn..

Det er et meget bevidst valgt, at det er bleve dem.. Vi ønskede nogle som kunne kombinere hvordan vi gerne ville have vores børn opdraget på også min søster's måde, at gøre det på.. Det var også vigtig for os, at det endeligt var nogle der kunne være aktive med vores børn osv..

For mig personligt, har det haft stor betydning, at det blev min søster, for det ville være det tætteste mine børn kom på, at have deres mor i nærheden, idet min søster både af sind, personlighed og udsende ligner mig...

Jeg er sikker på, at andre familiemedlemmer, gerne også ville have dem.. Og ved også at min svigerfamilie har undret sig over at ingen af min mands søskende har været  tænkt ind i billedet..

Men som min mand og jeg snakkede, så var det vigtig, at dem der skulle have vores børn kunne give dem tryghed, nærvær og anderkendesel som de børn og senere mennesker de ville voksne op og blive, uden pres om eks. at man skal gå på uni for at blive til noget.. At læse til læge er bedre end at blive tømre, selvom det så ikke er læge børnene drømmer om, men at blive tømre.. 



 

Eva skriver:



Hvad ved du ikke om I får brug for??-smiler

Livsforsikring ..

Vi har lavet en engang , men det droppede vi igen .. For vi passer meget på os selv ..

Betina88 skriver:



Livsforsikring ..

Vi har lavet en engang , men det droppede vi igen .. For vi passer meget på os selv ..

Ok...ja, jeg har altså og ikek fordi jeg ikke passer på mig selv...men fordi jeg ikke tror at alle andre passer på mig...og skulle der ske mig noget, så vil jeg gerne kunne leve videre som jeg gør nu...du kan jo feks få en mén grad og dermed et beløb udbetalt....
Jeg synes det er modigt at I tør lad være-smiler
Knus Eva.

Eva skriver:



Ok...ja, jeg har altså og ikek fordi jeg ikke passer på mig selv...men fordi jeg ikke tror at alle andre passer på mig...og skulle der ske mig noget, så vil jeg gerne kunne leve videre som jeg gør nu...du kan jo feks få en mén grad og dermed et beløb udbetalt....
Jeg synes det er modigt at I tør lad være-smiler
Knus Eva.

Hehe , ja .. Vi lever på en dramatisk måde at ikk' få lavet en livsforsikring ..

Nu hvor H1N1 kommer til Danmark , så bli'r vi meget inde i vores lejlighed ..

Betina88 skriver:



Hehe , ja .. Vi lever på en dramatisk måde at ikk' få lavet en livsforsikring ..

Nu hvor H1N1 kommer til Danmark , så bli'r vi meget inde i vores lejlighed ..

Tja...gør du bare grin med det....synes nu ikke det er sjovt.
Min x var ved at miste livet og var indlagt længe og fik 200.000kr udbetalt og det hjalp os...
Livsforsikringer er en af de forsikringer jeg aldrig håber jeg får brug for men som jeg ville være lykkelig for hvis uheldet var ude..'
Knus og god aften...

Vi har haft diskussionen læææænge derhjemme, men kan ikke blive enige.... hvad gør man så????
Jeg synes vores bedste veninde uden børn skal have dem... de er tæt knyttet til hende. Men hun har nogle uheldige valg mht mænd, så hende vil min mand ikke vælge. Han synes hans mor, som er en meget frisk 64 årig, som de er meget tæt knyttet til. Men jeg synes hun er for gammel...-
Han har 3 brødre, hvor kun den ene kan være en mulighed for mig, men det vil min mand ikke.. Det skal ikke være min søster.
men nu har vi snakket om et vennepar der er rigtig glade for Jeppe og Mikkel, de bor i samme by og har to store børn, 13 og 16.
Men synes det er svært, især når vi ikke kan blive enige!!!
Har i sjov sagt at vi ikke kan bevæge os ud sammen, for en af os skal jo være her, når vi ikke kan give Jeppe og Mikkel et hjem hvis vi begge går bort!!!

Heidi

Det har vi aldrig talt om... Jeg ved godt at man egentligt burde, men det ligger bare slet ikke i min bevidsthed...

Men HVIS det er, så vil det jo nok være hos nær familie eller noget i den stil..

Mine forældre er ikke gamle. Min far er 51 og min fars kone er 41 fx... Min mor er 49... ellers er der jo min svoger... Han er godt far materiale, men han har bare ingen kone endnu...

MEN - Jeg tror ikke det er noget jeg får sat på papir... For det sker jo ikke Det SKAL ikke ske, at det bliver nødvændigt i hvertfald

Uhh... det er noget jeg har tænkt SÅ meget over det sidste stykke tid... desværre uden at komme frem til en løsning

Børnenes far vil ikke kunne have dem begge fuld tid, det er han sket ikke interesseret i. Han synes de hveranden weekend han har dem nu er
rigeligt
Mine forældre har jeg ikke et særlig godt forhold til, og vil under ingen omstændigheder have at de skal opdrage mine børn!! Min bror er overhovedet ikke interesseret i børn, og børnenes reservebedster er 62 og 70, så de ville være for gamle til at få plejetilladelse. Så jeg håber virkelig, virkelig ikke at jeg dør før tid... for så ender børnene hos fremmede... desværre

jeg har tænkt over det HVER gang der skulle vægles fadder til barnedåben, og vi har da også sagt dem der stod fadder, (eller faktisk har vi ikke sagt det til dem, men skrevet et brev til, om spurgt om de ville være fadder) , at hvis vi skulle gå hen og dø, så sagde de også ja, til at tage sig af barnet. Det med at stå fadder er ikke 'bare' noget der vare en enkelt søndag formiddag, men en forpligtigelse der holder resten af livet. Sådan ser de færreste på det, og det er defor vi har skrevet og spurgt fadderne, så de havde mulighed for at overveje det grundígt inden de svarede. Hvis de blev spurgt mundtlig er det jo nemmere at komme til at sige ja, og så kan det være svært bagefter at at komme og sige at det ansvar ønsker man ikke.

Vi har nøje udvalgt vores faddere, og jeg tror og håber på at vores børn er i bedste hænder.

Jeg har også skrevet hvad jeg gerne vil have sker hvis jeg går hen og dør og min mand er alene med børnene. Min mand har ikke læst det, men både mine forældre og min mand ved hvor de kan finde det jeg har skrevet, hvis det sker.

Min mand har en storesøster på 35, som er gift og har 2 børn på 5 og 7 år + et bonus barn på 14 år. Det er nok hos dem mine børn ville ende, tror jeg.
Ellers har min mand en lillesøster på 23 som er i fast forhold ...måske hos dem.

Ellers ville det blive min mor som skulle tage sig af dem.
Og ellers deres farmor og farfar.

Der ER ihvertfald en masse kærlige arme der ville holde mine børn - det er jeg helt sikker på.

Men vi har ikke fået ordnet børnetestamente og sørget for hvad der skal ske HVIS NU vi dør før tiden.... Det burde man/vi virkelig tænke på, og få gjort.
Snakken har været oppe meget kortvarrigt et par gange....
Men det er utrolig svært at forholde sig til, og tage stilling til, synes jeg.
Men det skal selvfølgelig gøres, så mine børn får et trygt hjem at vokse op i, HVIS det en dag skulle gå så galt, at jeg ikke er her til at sørge for det selv.