Hvem skal Jeres børn vokse op hos, hvis I dør...

nutche skriver:

vi har snakket meget om det. men for os er det lidt mere kompliceret end som så. vi har 4 delebørn. de to store vil komme hjem til deres anden forældre at bo. dem deler vi forældre myndigheden med, så der er ikke noget valg.
mine 2 ældste drenge ved jeg ikke helt med. jeg ønsker ikke at de skal hjem til deres far at bo, så jeg håber at hans søster eller en af mine søskende vil ønske at overtage dem. men ellers har min mand nogle skønne søskende som har stort overskud og masser af hjerterum.
det er også dem jeg ønsker at vores lille fælles barn skal ende hos hvis vi begge går bort på samme tid.... da de har det overskud det til kræve at opfostre 3 børn.
hvis det kun sku være mig der dør, ønsker jeg at min mand vil kæmpe for at beholde mine 2 store drenge.... da deres far på ingen måde vil ku klare at passe dem.
jeg synes det er et meget vigtigt emne at tage stilling til, og noget jeg tænkte meget over alle de år hvor jeg var alene mor.
Lone

Uden at jeg jo kender til dine børns far, så tænker jeg lidt at han vel bare får dem...mon ikke det ville være svært for din nuværende mand at bede om dem?? eller ved du det?
Jeg sidder lidt med det samme, men mener at man som forældre "mister retten til sit barn" når man ikek har set dem i mange år, er det ikke rigtigt, ved du det??
Knus Eva...og kan godt forstå I har talt om det, så vigtigt...

Vi snakkede om det før min svigerinde blev gravid og har ikke gjort det siden da vi blev lidt uvenner over det. 

Jeg håber meget, at min mand kan se mine pointer nu, hvor min svigerinde efter al sandsynlighed når at få sit barn inden det bliver aktuelt. (hvilket det forhåbentlig aldrig bliver) Tror da hendes forhold ville blive et andet til William, hvis hun havde haft ham som enebarn et år eller to før hun fik sit "eget". Jeg ville bare selv have svært ved at tage et ældre barn ind som mit eget.

Der har skilsmisse børn en "fordel" - det er sjældent begge forældre ryger på en gang.
 
Men tak for reminderen - må hellere snarest muligt få snakket med manden - og så også få spurgt dem vi helst så overtage opgaven om de vil påtage sig den.

Kaufie skriver:

Vi snakkede om det før min svigerinde blev gravid og har ikke gjort det siden da vi blev lidt uvenner over det. 

Jeg håber meget, at min mand kan se mine pointer nu, hvor min svigerinde efter al sandsynlighed når at få sit barn inden det bliver aktuelt. (hvilket det forhåbentlig aldrig bliver) Tror da hendes forhold ville blive et andet til William, hvis hun havde haft ham som enebarn et år eller to før hun fik sit "eget". Jeg ville bare selv have svært ved at tage et ældre barn ind som mit eget.

Der har skilsmisse børn en "fordel" - det er sjældent begge forældre ryger på en gang.
 
Men tak for reminderen - må hellere snarest muligt få snakket med manden - og så også få spurgt dem vi helst så overtage opgaven om de vil påtage sig den.

Det var da så lidt-smiler- og ja, der er en af de få ting hvor det kan være en fordel at væe skilt....
Håber I når til enighed, så man ikke skal tænke mere på det...
Stort kram...

Eva skriver:



Uden at jeg jo kender til dine børns far, så tænker jeg lidt at han vel bare får dem...mon ikke det ville være svært for din nuværende mand at bede om dem?? eller ved du det?
Jeg sidder lidt med det samme, men mener at man som forældre "mister retten til sit barn" når man ikek har set dem i mange år, er det ikke rigtigt, ved du det??
Knus Eva...og kan godt forstå I har talt om det, så vigtigt...

Vil det ikke også have en eller anden vægt at man kunne holde søskende samlet???

Men nej, det kan godt være forældrenes ret vejer tungere end børnenes - indtil en vis alder.... er det ikke omkring 12 års alderen man spørger barnet hvor det helst vil bo?

Kaufie skriver:



Vil det ikke også have en eller anden vægt at man kunne holde søskende samlet???

Men nej, det kan godt være forældrenes ret vejer tungere end børnenes - indtil en vis alder.... er det ikke omkring 12 års alderen man spørger barnet hvor det helst vil bo?

Jeg håber der tages hensyn men hvis jeg vender den om og mine drenge boede hos deres far og han så døde, så ville jeg bestemt ikke kunne leve med at de ikke kom til mig...men igen, det er jo individuelt hvordan det fungerer i den enkelte familie...
Men jo, mener det er når de er tolv år-smiler
Knus..

Min mand og hvis han dør mine forældre og hvis de for gamle så min søster.

Helt klart hos min mor. Hun er den eneste, der dels kan takle to børn med handicaps (ikke fordi de er svære at håndtere, men der følger en masse træning, viden osv med.) og fordi hun er den eneste, der 100% har følelserne med.

Bastian skriver:

Helt klart hos min mor. Hun er den eneste, der dels kan takle to børn med handicaps (ikke fordi de er svære at håndtere, men der følger en masse træning, viden osv med.) og fordi hun er den eneste, der 100% har følelserne med.

Hun er i øvrigt kun 60, og jeg kunne ikke forestille mig, at det i dag bliver betragtet som værende gammel.

Bastian skriver:



Hun er i øvrigt kun 60, og jeg kunne ikke forestille mig, at det i dag bliver betragtet som værende gammel.

Det tror jeg desværre at det er...altså at hun er for gammel...men igen, så vurderer de forhåbenlig den enkelte sag...
Min mor er en del yngre end din mor og hun mener selv hun ville være for gammel til at få dem...
Knus..

Eva skriver:



Uden at jeg jo kender til dine børns far, så tænker jeg lidt at han vel bare får dem...mon ikke det ville være svært for din nuværende mand at bede om dem?? eller ved du det?
Jeg sidder lidt med det samme, men mener at man som forældre "mister retten til sit barn" når man ikek har set dem i mange år, er det ikke rigtigt, ved du det??
Knus Eva...og kan godt forstå I har talt om det, så vigtigt...

jeg har også hørt et sted at mans mister retten til sine børn hvis man ingen kontakt har haft med dem i 5 år.... men om det er noget der holder i virkligheden, og evt i retten.... det ved jeg faktisk ikke.
faderen til mine børn er alkoholiker, og jeg har den fulde forældremyndighed (netop fordi han så skal søge om at få dem hvis jeg dør inden de er gamle nok) jeg har for at sikre dem lidt...sørget for at statsforvaltningen kender til hans misbrug, det gør børnehaven også...og skolen skal også ha det afvide med tiden. derudover har jeg sikret mig at han skal tage en dosis antabus inden hvert samkvem, og han skal aflevere endnu en kvitterring fra lægen om at han har taget det, hvis han skal ha børnene længere end de 36 timer som antabus virker.
alt dette har jeg gjort ikke kun for at sikre børnene nu, men netop for at sikre dem i tiden efter en evt død.
jeg går nemlig (lidt naivt måske) ud fra at hvis det er dokumenteret at han er alkoholiker, så vil han ikke uden videre få overdraget ansvaret for børnene. så min mand vil ha mulighed for at søge om forædreyndigheden over dem...og forhåbenligt blive udset som den bedste til at tage det ansvar.
men man kan jo kun håbe