Anonym skriver:
Har lige modtaget en mail fra fertilitetslægen.
Har et alt for højt BMI... (Det kom nu ikke som nogen overraskelse...)
Men skal tabe mig ca 20 kg.... 20 fucking kilo!?..
Er helt grædefærdig og i kulkælderen..
Startede op på løb igår, og ved, at jeg nok skal klare den.. Men jeg havde forestillet mig 10 eller sådan noget...
20... 20!!!!!!



Så målet er nu: 20 kilo mindre og så i behandling for at få vores drømmebarn. Og hvem ved - måske det endda så kan lykkes naturligt.
det er bare et super hårdt slag at få i maven


her kommer man med sit aller største ønske og så skal man endda spørge om hjælp til det også og så får man bare mellem linjerne "du er for FED"

Har været der, og AVs det gjorde ondt.
Vi startede i "behandling" i august 2011 ved en gynækolog som bare skulle være den allerbedste i landsdelen, jo tak, fik konstateret pco og mirakelkuren skulle være vægttab. fik at vide at jeg skulle tabe ca 10 kg så ville vi begynde lige så stille på hormoner og inseminering mens jeg fortsatte vægttabet.
jeg tabte mig 16,2 kg på 4 mdr og jeg havde jo den her gode fornemmelse at jeg jo havde tabt 6 kg mere end krævet og nu stod den rigtige behandling lige for døren.





OG NEJ, det gjorde den så absolut ikke, jeg mødte op på klinikken med et BMI på 35,1 og fik at vide at der absolut ikke kunne være tale om at starte nogen hormonbehanling på nuværernde tidspunkt. jeg var Alt for stor til at være en ønsket kandidat til iui

fik et nyt tab som jeg skulle gennemføre inden for et halvt år, -30 kg

gik hylene derfra og et par uger efter fik jeg konstateret en mild depression over skuffelsen og frustrationen over at ingen ville hjælpe os.
tiden gik og jeg tog desværre 6 kg på igen. og da vi nåede hen til den dato hvor vi skulle møde op på klinikken gik jeg fuldstændig i panik, græd dagen lang og havde bare ikke lyst til noget som helst mere.
Heldigivs kom jeg ind til en fantastisk læge , for at snakke mere om depressionen og hun henviser mig faktisk til en anden gyn, bare for at få nogle andre øjne på sagen sagde hun.
og der var et lille lysklimt forude.
halvandet år efter vi startede ved den første klinik kom vi over til en skøn skøn gynækolog som undersøgte mig og kiggede min historie igennem, og han fattede ikke hvorfor vi ikke var blevet hjulpet, vi stiller med en mild pco , og en god sædkvalitet, Iui ville være perfekt for os. Dog skulle vi være indstillet på at hvis det ikke lykkedes i de 3 forsøg skulle vi sendes videre og der var adgangskravet et BMI på maks 30 .
men vi går altså igang med hormoner og iui, og i 2 forsøg blev vi gravide

og venter nu en lille dreng til november.
JA jeg forstår også godt dem som siger at behandlingen er dyr og selvfølgelig er der også en grund til at de krav er sat op, for det er da ikke ufarligt at være overvægtig og skulle gennem behandling for ikke at tale om at gennemføre en graviditet. Men når det er sagt, så er der altså et menneske bag alt fedtet, et menneske som har følelser og drømme lige som alle andre, og det er sku skide hårdt.
Ikke giv op, klø på og tab dig nogle kg og få det bedre med dig selv, Måske du når at blive gravid inden de 20 kg er smidt.
Jeg undskylder den lange lange smøre, men synes bare det vigtigt at forstå at det også godt kan lykkedes for de "fede" . Det er selvfølgelig ikke drømme situationen, og graviditeten er ekstremt hårdt for kroppen, og jeg har da også sagt til mig selv og gemalen, at der ikke kan blive tale om flere børn før jeg har mindst 20-30 kg mindre at slæbe på.
Jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke med vægttabet, TRO PÅ DIG SELV

