Ved ikke om det bare er mig /:

mor:) skriver:

Det handler om at tale sammen, planlægge og få arrangeret en hverdag der fungere for hele familien.
Vil du nægte ham hans hobby? Det ville da også være en dårlig løsning for jeres fremtidige familieliv. For det vil jo være noget han vil savne og have lyst til.
Jamen har han frataget dig dine hobbyer ved at han godt vil dyrke sine?

Nej for jeg har ikke rigtig nogle hobbyer men jeg synes hver 2. Weekend er virkelig meget når vi har to så små børn.

mor:) skriver:

Det handler om at tale sammen, planlægge og få arrangeret en hverdag der fungere for hele familien.
Vil du nægte ham hans hobby? Det ville da også være en dårlig løsning for jeres fremtidige familieliv. For det vil jo være noget han vil savne og have lyst til.
Jamen har han frataget dig dine hobbyer ved at han godt vil dyrke sine?

Det er jo temmelig tidskrævende det han vil gå til.

Hvis hun så også skal af sted til noget, bliver der så ret meget familietid og partid ?

Havre74 skriver:

Jeg ville ikke finde mig i det, det går over min grænse. Hvis ikke begges mening tæller og man kan finde et kompromis, så er der ingen grund til at bo sammen.

Som jeg hører dig sige, vil du jo ikke nægte ham hans hobby. Han kan derimod ikke udskyde sit eget behov, selvom han skal være far (igen). Derudover vil han låne penge til det, det er uansvarligt. Som jeg forstår dig mangler i også en anden bil, ny seng m.v.

Hvad vil du gøre ved det ? Vil du acceptere det ?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre /: er virkelig forvirret. Ville jo ønske jeg kunne få ham til at lade vær. Men det er jo åbenbart ikke muligt. Ville ikke kunne finde på at gå fra ham, vi har virkelig normalt ingen problemer og plejer at forstå hinanden rigtig godt. Hvis jeg virkelig ikke får ham overtalt må jeg vel se hvordan det går også tage en beslutning derfra /:

Havre74 skriver:

Det er jo temmelig tidskrævende det han vil gå til.

Hvis hun så også skal af sted til noget, bliver der så ret meget familietid og partid ?

Det er også det jeg tænker /: det begynder måske at blive lidt ligegyldigt. Og han vil ikke få meget tid til sine børn. Som jeg har forstået flyver tiden afsted når de går i inst. Og kommer hjem.

Anonym skriver:

Nej for jeg har ikke rigtig nogle hobbyer men jeg synes hver 2. Weekend er virkelig meget når vi har to så små børn.

Jamen så går det jo ikke ud over dit "liv uden børn". Hvad hvis din mand arbejdede hver anden weekend?
Jeg ville helt sikkert også synes det er meget og kan da til tider godt blive træt af min kærestes fodboldtræning, -kampe og -arrangementer og fodboldkampe der skal ses Samt at han ca. en gang månedligtses med venner til brætapildag/nat, men jeg kunne ikke finde på at nægte ham det.
Jeg har heller ingen hobbyer men kan godt lide at ses med veninder til kaffe eller hvad vi nu finder på. De fleste gange sørger jeg bare for at det sker når den lille er puttet og så skal far være hjemme. Så kommer vi begge ud på hver sin måde.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre /: er virkelig forvirret. Ville jo ønske jeg kunne få ham til at lade vær. Men det er jo åbenbart ikke muligt. Ville ikke kunne finde på at gå fra ham, vi har virkelig normalt ingen problemer og plejer at forstå hinanden rigtig godt. Hvis jeg virkelig ikke får ham overtalt må jeg vel se hvordan det går også tage en beslutning derfra /:

Tror du han kan finde på at "trappe op", når han først er kommet igang igen ? - Så der vil gå endnu mere tid med det.

Hvorfor vil du ikke gå fra ham ? og hvorfor tror du, han ligepludselig ikke er lydhør overfor dig ?

Havre74 skriver:

Det er jo temmelig tidskrævende det han vil gå til.

Hvis hun så også skal af sted til noget, bliver der så ret meget familietid og partid ?

Der er tid hver dag(pånær en) og en weekend. Ugen efter er der lidt mindre tid, men synes nu ikke det er så slemt.
Der er masser af partid i hverdagene og den weekend han ikke er afsted. Ligesom ts kan lave noget i hverdagene og den weekend han ikke er afsted. Det kan jo være efter ungerne er puttet.

mor:) skriver:

Jamen så går det jo ikke ud over dit "liv uden børn". Hvad hvis din mand arbejdede hver anden weekend?
Jeg ville helt sikkert også synes det er meget og kan da til tider godt blive træt af min kærestes fodboldtræning, -kampe og -arrangementer og fodboldkampe der skal ses Samt at han ca. en gang månedligtses med venner til brætapildag/nat, men jeg kunne ikke finde på at nægte ham det.
Jeg har heller ingen hobbyer men kan godt lide at ses med veninder til kaffe eller hvad vi nu finder på. De fleste gange sørger jeg bare for at det sker når den lille er puttet og så skal far være hjemme. Så kommer vi begge ud på hver sin måde.

Så ville han nok have fri andre dage. Og hvis han havde et job hvor jeg vidste jeg skulle være meget alene ville jeg ikke ha fået to børn så tæt. Ville bestemt heller ikke nægte ham det, men han burde kunne vente så jeg ikke skal sidde med en nyfødt og en med total krudt i røven.

Havre74 skriver:

Tror du han kan finde på at "trappe op", når han først er kommet igang igen ? - Så der vil gå endnu mere tid med det.

Hvorfor vil du ikke gå fra ham ? og hvorfor tror du, han ligepludselig ikke er lydhør overfor dig ?

Tager du ikke sorgene på forskud? Det kan jo reelt være de kan få det til at fungere. Ts skriver jo at de ellers har det godt.
Til ts: I kan evt. lave en aftale der hedder at hvis det slet ikke fungere for dig efter x antal dage så må han droppe weekenden til en af børnene er blevet lidt større og du har overskuddet til det. Men I kan jo lige så vel prøve og se om det kan lade sig gøre.
Mht. det økonomiske så vil jeg stadig synes han må spare sammen

mor:) skriver:

Der er tid hver dag(pånær en) og en weekend. Ugen efter er der lidt mindre tid, men synes nu ikke det er så slemt.
Der er masser af partid i hverdagene og den weekend han ikke er afsted. Ligesom ts kan lave noget i hverdagene og den weekend han ikke er afsted. Det kan jo være efter ungerne er puttet.

Ja det er rigtigt, jeg synes bare det er meget så længe børnene er så små, når nu de ikke er enige om det.