Hvordan skal jeg fortælle ham det

Anonym skriver:

Jeg ved det.

Jeg ved det er uansvarligt og jeg har bare fortrudt det så meget.

Jeg ved bare ikke om der kommer noget godt ud af at flytte hvis man allerede har det sådan på nuværende tidspunkt!

Jeg er rigtig hård nu, og siger at du ligger som du har redt.
Man undersøger de ting, inden man skriver under.. Man haster ikke ud i, at rykke barn og det hele, hvis man ikke er 210% sikker.

Jeg forstår godt du synes det er svært, men du må gøre op med dig selv, om du vitterligt ikke VIL flytte, eller om I skal prøve at få det bedste ud af det.
Uanset hvad, er du altså nødt til at melde det ud til din kæreste, ikke mindst så I kan få lagt en plan for hvad I så skal gøre.
Der er ikke andet for, desværre!

Hvornår er det til overtagelse?

Anonym skriver:

vores barn siger selv at h*n ikke vil have nogen ny børnehave, men kun være i den h*n er i nu!

Men han ville gerne have ny børnehave da i skrev under?? 

 

Syntes det er virkelig syndt for din mand.

i har KØBTet hus, og alle de ting du nævner burde være noget du havde undersøgt inden i købte.

Vi købte hus i Sønderjylland for snart 2 år siden, og er flyttet fra en storby, til en mindre by. Men det var et MUST for mig, at jeg kunne cykle rundt med vores datter, og ud og handle.

Feks i går cyklede hende og jeg i svømmehallen, det er sådan nogen ting man undersøger inden køb.

Jeg var da også røv nervøs, jeg har INTET hernede, andet end lidt af mandens familie, men ingen veninder, eller noget. Jeg tog bare springet. Vi bor på et lukket vænge, og enten er det pensionister, eller forældre med større børn som bor her. Der er ingen på vores vænge med børn i vores datters alder. Men hun har lært nogen at kende gennem dp. Hun skal i børnehave lige om lidt, og glæder sig.

Inden vi flyttede startede hun op i vuggestue, 2 måneder senere måtte hun stoppe. Det var bare sådan det var, men vi skal så heller ikke videre Her fra huset. Vi er faldet rigtig godt til, og har fået bygget så meget om så huset bare er VORES 

ES90 skriver:

Jeg er rigtig hård nu, og siger at du ligger som du har redt.
Man undersøger de ting, inden man skriver under.. Man haster ikke ud i, at rykke barn og det hele, hvis man ikke er 210% sikker.

Jeg forstår godt du synes det er svært, men du må gøre op med dig selv, om du vitterligt ikke VIL flytte, eller om I skal prøve at få det bedste ud af det.
Uanset hvad, er du altså nødt til at melde det ud til din kæreste, ikke mindst så I kan få lagt en plan for hvad I så skal gøre.
Der er ikke andet for, desværre!

Hvornår er det til overtagelse?

Vi har overtaget det og har brugt nogle weekender derhenne og det er også fint nok, men jo mere man får snakket med naboer om hvor der er børn henne lyder det... øh der er ikke rigtig nogen, så skal I mod....

Det jo lidt svært at undersøge på forhånd tænker jeg. Jeg troede virkelig der var mere liv, men er virkelig bange for at sidde der muters alene.

Jeg tror godt at vi vil kunne få pengene hjem igen - det er mere om vi kan få solgt....

VråJepsen skriver:

Men han ville gerne have ny børnehave da i skrev under?? 

 

jah... der gik det ikke så godt, men nu er det bare det gladeste barn vi kan aflevere og hente. og det er sgu svært når h*n har haft det så svært og er så glad nu

Anonym skriver:

jah... der gik det ikke så godt, men nu er det bare det gladeste barn vi kan aflevere og hente. og det er sgu svært når h*n har haft det så svært og er så glad nu

Men børn skifter mening hele tiden, og det ene øjeblik er mor den bedste, og nogengange far. det ændre sig, og dit barn kan vel også få det godt i den nye børnehave?? Du ved det jo ikke... Og du har jo taget en beslutning og købt et hus, så det lyder hårdt, men det jo ikke dit barn der Skal træffe beslutningen, fordi han eller hun ikke vil have en ny børnehave og før gerne ville.. 

VIPpigen skriver:

Syntes det er virkelig syndt for din mand.

i har KØBTet hus, og alle de ting du nævner burde være noget du havde undersøgt inden i købte.

Vi købte hus i Sønderjylland for snart 2 år siden, og er flyttet fra en storby, til en mindre by. Men det var et MUST for mig, at jeg kunne cykle rundt med vores datter, og ud og handle.

Feks i går cyklede hende og jeg i svømmehallen, det er sådan nogen ting man undersøger inden køb.

Jeg var da også røv nervøs, jeg har INTET hernede, andet end lidt af mandens familie, men ingen veninder, eller noget. Jeg tog bare springet. Vi bor på et lukket vænge, og enten er det pensionister, eller forældre med større børn som bor her. Der er ingen på vores vænge med børn i vores datters alder. Men hun har lært nogen at kende gennem dp. Hun skal i børnehave lige om lidt, og glæder sig.

Inden vi flyttede startede hun op i vuggestue, 2 måneder senere måtte hun stoppe. Det var bare sådan det var, men vi skal så heller ikke videre Her fra huset. Vi er faldet rigtig godt til, og har fået bygget så meget om så huset bare er VORES 

Jah hvis man så bare vidste at det var der man skulle tilbringe resten af børnenes skoletid, så ville det være perfekt - sådan har jeg det bare slet ikke ligenu. og så bliver det et frygteligt flytteri, hvis man allerede nu har det sådan. og det vil jeg ikke nyde vores barn

Men ja det er rigtig synd for min mand, men jeg synes faktisk også han har presset mig ret meget, og så gav jeg mig til sidst fordi jeg tænkte det nok skulle gå, men nu har jeg bare den her følelse hvor det bare ikke er okey

VråJepsen skriver:

Men børn skifter mening hele tiden, og det ene øjeblik er mor den bedste, og nogengange far. det ændre sig, og dit barn kan vel også få det godt i den nye børnehave?? Du ved det jo ikke... Og du har jo taget en beslutning og købt et hus, så det lyder hårdt, men det jo ikke dit barn der Skal træffe beslutningen, fordi han eller hun ikke vil have en ny børnehave og før gerne ville.. 

det siger min mand også - men jeg kan bare ikke få mig selv til det....

Anonym skriver:

Jah hvis man så bare vidste at det var der man skulle tilbringe resten af børnenes skoletid, så ville det være perfekt - sådan har jeg det bare slet ikke ligenu. og så bliver det et frygteligt flytteri, hvis man allerede nu har det sådan. og det vil jeg ikke nyde vores barn

Men ja det er rigtig synd for min mand, men jeg synes faktisk også han har presset mig ret meget, og så gav jeg mig til sidst fordi jeg tænkte det nok skulle gå, men nu har jeg bare den her følelse hvor det bare ikke er okey

Du er nød til at forklare ham at du har følt dig presset.

hvor langt er der mellem huset, og jeres lejebolig??

 

VIPpigen skriver:

Du er nød til at forklare ham at du har følt dig presset.

hvor langt er der mellem huset, og jeres lejebolig??

 

der er ca 25 km.