Anonym skriver:
Nej det gør det nok ikke.
Hvad havde du gjort hvis du havde det sådan?
Jeg havde sat mig ned og tænkt over hvordan jeg ville gribe det an..
Jeg ville nok også undersøge hvor mange børn der bor i nærheden (måske en lille køretur væk).
Jeg ville mærke efter i mig selv om det bare var forandringen jeg var bange for, eller om det reelt var selve området jeg alligevel ikke brød mig om.
Hvis jeg kom frem til, at her vil jeg bare under ingen omstændigheder bo, så ville jeg sætte min kæreste ned, og sige:
''Hør her skat. Du har set, at jeg har været rigtig ked af det her på det sidste.
Jeg er kommet frem til, at jeg ikke har lyst til at flytte ind i dette hus, fordi jeg ikke føler at det er her vi skal være.
Jeg føler, at jeg har sagt ja til det her alt for hurtigt, og måske været lidt blind for alt det andet, når vi nu fik det her store hus så billigt.
Jeg har ikke lyst til at flytte X, fra sin børnehave, fordi der ingen legekammerater er i området, og det havde jeg troet der ville være.
Jeg forstår godt du er skuffet og sur, og det er helt okay. Men jeg er nødt til at dele det her med dig, så vi kan finde en løsning vi begge kan leve med.''..
Og så må du tage skideballen som en voksen kvinde.