Hvordan skal jeg fortælle ham det

Hvordan skal jeg fortælle min kæreste at jeg alligevel ikke vil flytte i det hus vi lige har købt.

Ja, ved det - tag dig nu sammen... Men det føles pludselig såå forkert at flytte fra det vi kender. Og kan ikke få mig selv til at flytte vores barn fra børnehaven. Alt er så trygt og godt og fungere her - hvorfor fanden er jeg gået med til det???

Vi bor rigtig biligt til leje og kan godt økonomisk få det til at fungere selvom vi har lejeboligen og huset. Problemet er at huset skal gøres i stand før vi ville kunne enten bo i det eller sælge det. Hvis vi er rigtig heldige kan vi godt få pengene eller lidt til hjem på det - men så står vi stadig og "bare" bor til leje. Men det føles bare så forkert for mig og vores barn (der iøvrigt siger at h*n ikke vil have nogen ny børnehave).

 

Hvad ville I gøre i sådan en situation?

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er voldsomt uigennemtænkt og uansvarligt, at du pludselig får kolde fødder omkring noget I har investeret så mange penge i, og som din kæreste nok også har skudt en del drømme i.

Er det renoveringen der skræmmer dig? Eller vil du på nuværende tidspunkt ikke flytte fra det I bor i nu, eller nogensinde?

Tænk det hele igennem.. Hvad vil DU gerne. Hvad skal jeres plan være.

Når det så er sagt, så synes jeg, at du skal sætte ham ned i aften, og fortælle ham hvad du er kommet frem til.
Vær forberedt på en skideballe, og tag det pænt, ikke noget med at gå amok over det.

Jeg var blevet splitterragende tosset, hvis min kæreste og jeg havde investeret i et hus, og han så pludselig ikke ville flytte alligevel.
Man må trods alt gøre sig sådan nogle overvejelser inden man sætter sin underskrift på papirerne.

Held og lykke.

Hvordan skal jeg fortælle min kæreste at jeg alligevel ikke vil flytte i det hus vi lige har købt.

Ja, ved det - tag dig nu sammen... Men det føles pludselig såå forkert at flytte fra det vi kender. Og kan ikke få mig selv til at flytte vores barn fra børnehaven. Alt er så trygt og godt og fungere her - hvorfor fanden er jeg gået med til det???

Vi bor rigtig biligt til leje og kan godt økonomisk få det til at fungere selvom vi har lejeboligen og huset. Problemet er at huset skal gøres i stand før vi ville kunne enten bo i det eller sælge det. Hvis vi er rigtig heldige kan vi godt få pengene eller lidt til hjem på det - men så står vi stadig og "bare" bor til leje. Men det føles bare så forkert for mig og vores barn (der iøvrigt siger at h*n ikke vil have nogen ny børnehave).

 

Hvad ville I gøre i sådan en situation?

De overvejelser du gør dig nu, havde du ikke gjort dig dem inden du besluttede at købe hus? personligt ville jeg blive godt tosset, og bitter. Det er en beslutning i har taget sammen, og valgt at købe hus - så må man da gå ud fra i har overvejet det at jeres barn skal have en ny børnehave Inden i skrev under på en kontrakt med huset.. 

Tror måske bare du er ved at få kolde fødder og blive en smule nervøs for alt det nye og ukendte.. 

ES90 skriver:

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er voldsomt uigennemtænkt og uansvarligt, at du pludselig får kolde fødder omkring noget I har investeret så mange penge i, og som din kæreste nok også har skudt en del drømme i.

Er det renoveringen der skræmmer dig? Eller vil du på nuværende tidspunkt ikke flytte fra det I bor i nu, eller nogensinde?

Tænk det hele igennem.. Hvad vil DU gerne. Hvad skal jeres plan være.

Når det så er sagt, så synes jeg, at du skal sætte ham ned i aften, og fortælle ham hvad du er kommet frem til.
Vær forberedt på en skideballe, og tag det pænt, ikke noget med at gå amok over det.

Jeg var blevet splitterragende tosset, hvis min kæreste og jeg havde investeret i et hus, og han så pludselig ikke ville flytte alligevel.
Man må trods alt gøre sig sådan nogle overvejelser inden man sætter sin underskrift på papirerne.

Held og lykke.

Ja jeg ved det ikke er særlig gennemtænkt!

Men tror vi var så fokuseret på at få vores eget og kiggede meget på det vi kunne få for prisen.

Er ikke bange for renoveringen og huset som sådan - det er området der bekymre mig - der er intet liv, nu hvor vi har været der nogle gange. og nu er vores barn faldet rigtig godt til i børnehaven, men var det ikke da vi skrev under. Derfor føles det rigtig forkert og det gør helt ondt - bare tanken om at skulle flytte fra det trygge og kendte og det vores barn er vokset op i. Jeg vil gerne flytte fra det vi bor i, men vi skulle nok have gennemtænkt det lidt mere og fundet et hus, så vi kunne fortsætte vores hverdag som hidtil.

Anonym skriver:

Ja jeg ved det ikke er særlig gennemtænkt!

Men tror vi var så fokuseret på at få vores eget og kiggede meget på det vi kunne få for prisen.

Er ikke bange for renoveringen og huset som sådan - det er området der bekymre mig - der er intet liv, nu hvor vi har været der nogle gange. og nu er vores barn faldet rigtig godt til i børnehaven, men var det ikke da vi skrev under. Derfor føles det rigtig forkert og det gør helt ondt - bare tanken om at skulle flytte fra det trygge og kendte og det vores barn er vokset op i. Jeg vil gerne flytte fra det vi bor i, men vi skulle nok have gennemtænkt det lidt mere og fundet et hus, så vi kunne fortsætte vores hverdag som hidtil.

Det er altså sådan nogle ting man tager stilling til inden man købet det.

Tag en snak med din kæreste.. Denne her tror jeg altså bliver svær og dyr at redde sig ud af, men det KAN lade sig gøre.
Jeg tror bare det er meget vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om hvad I så skal gøre, INDEN du fortæller ham det.
Det er trods alt noget af en bombe du smider.

VråJepsen skriver:

De overvejelser du gør dig nu, havde du ikke gjort dig dem inden du besluttede at købe hus? personligt ville jeg blive godt tosset, og bitter. Det er en beslutning i har taget sammen, og valgt at købe hus - så må man da gå ud fra i har overvejet det at jeres barn skal have en ny børnehave Inden i skrev under på en kontrakt med huset.. 

Tror måske bare du er ved at få kolde fødder og blive en smule nervøs for alt det nye og ukendte.. 

Da vi skrev under havde vores barn det svært, men er h*n rigtig glad for børnehaven, og det skærer i mit hjerte at skulles fjernes for dette.

Jeg havde troet der var mere liv i området - men efter snak med naboer og så videre virker der bare så dødt og jeg føler bare at det ikke er godt nok.

Jeg kan jo virkelig ikke gære for at jeg føler som jeg gør, men jeg har tudet de sidste mange dage fordi det bare gør så ondt at skulle flytte fra en dejlig by til jordens hul (hvor vi først troede der faktisk var lidt liv)!

ES90 skriver:

Det er altså sådan nogle ting man tager stilling til inden man købet det.

Tag en snak med din kæreste.. Denne her tror jeg altså bliver svær og dyr at redde sig ud af, men det KAN lade sig gøre.
Jeg tror bare det er meget vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om hvad I så skal gøre, INDEN du fortæller ham det.
Det er trods alt noget af en bombe du smider.

Det gik pludselig meget stærk med købet og alle sagde at det var BILLIGt og det kunne ikke gå galt og det var meget mere værd.

Det var derfor vi slog til, fordi vi fik så meget for pengene og min kæreste sagde hver gang jeg snakked om skole og børnehave -det finder vi ud af... Men der er bare langt til alting og er bange for det det ikke er et liv når man har små børn

Anonym skriver:

Da vi skrev under havde vores barn det svært, men er h*n rigtig glad for børnehaven, og det skærer i mit hjerte at skulles fjernes for dette.

Jeg havde troet der var mere liv i området - men efter snak med naboer og så videre virker der bare så dødt og jeg føler bare at det ikke er godt nok.

Jeg kan jo virkelig ikke gære for at jeg føler som jeg gør, men jeg har tudet de sidste mange dage fordi det bare gør så ondt at skulle flytte fra en dejlig by til jordens hul (hvor vi først troede der faktisk var lidt liv)!

Men så er det jo sådanne nogen ting man skal undersøge inden man foretager sig huskøb. Og nej du kan ikke gøre for hvad du føler, men du kunne have forhindret de følelser hvis du havde undersøgt og gjort nogle ting op med dig selv.. synes sku det er uansvarligt.. 

Hvem siger ikke dit barn bliver glad for den nye børnehave, og ikke vil væk derfra? Hvem siger ikke i finder melodien. Det er det ukendte og at skulle give slip på alt det trygge der slår dig nu... Forstår bare ikke man tager nogen beslutninger, som man burde have set konsekvensen af, og nu fortryder fordi man ikke har overvejet og sat sig ordenligt ind i tingene.. Det var noget andet hvis det var et par bukser, men ikke en så stor ting som et hus... 

VråJepsen skriver:

Men så er det jo sådanne nogen ting man skal undersøge inden man foretager sig huskøb. Og nej du kan ikke gøre for hvad du føler, men du kunne have forhindret de følelser hvis du havde undersøgt og gjort nogle ting op med dig selv.. synes sku det er uansvarligt.. 

Hvem siger ikke dit barn bliver glad for den nye børnehave, og ikke vil væk derfra? Hvem siger ikke i finder melodien. Det er det ukendte og at skulle give slip på alt det trygge der slår dig nu... Forstår bare ikke man tager nogen beslutninger, som man burde have set konsekvensen af, og nu fortryder fordi man ikke har overvejet og sat sig ordenligt ind i tingene.. Det var noget andet hvis det var et par bukser, men ikke en så stor ting som et hus... 

Jeg ved det.

Jeg ved det er uansvarligt og jeg har bare fortrudt det så meget.

Jeg ved bare ikke om der kommer noget godt ud af at flytte hvis man allerede har det sådan på nuværende tidspunkt!

VråJepsen skriver:

Men så er det jo sådanne nogen ting man skal undersøge inden man foretager sig huskøb. Og nej du kan ikke gøre for hvad du føler, men du kunne have forhindret de følelser hvis du havde undersøgt og gjort nogle ting op med dig selv.. synes sku det er uansvarligt.. 

Hvem siger ikke dit barn bliver glad for den nye børnehave, og ikke vil væk derfra? Hvem siger ikke i finder melodien. Det er det ukendte og at skulle give slip på alt det trygge der slår dig nu... Forstår bare ikke man tager nogen beslutninger, som man burde have set konsekvensen af, og nu fortryder fordi man ikke har overvejet og sat sig ordenligt ind i tingene.. Det var noget andet hvis det var et par bukser, men ikke en så stor ting som et hus... 

vores barn siger selv at h*n ikke vil have nogen ny børnehave, men kun være i den h*n er i nu!