Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

Mette N skriver:

jeg tænker snak om det konstant i noget tid og fra den ene dag til den anden stopper du med at nævne noget som helst om babyer osv, så får han lyst noget tid efter, alle jeg kender der har gjort det er det lykkedes for, problemet er bare at mange af kvinder som så stopper med at snakke om det, de ender med ikke selv at have lyst når manden så vil, så hold fast i tanken men ikke snak med din kæreste/mand om det.

Det tror jeg ikke virker.. Har sådan set også gjort det ..

isabellasmor skriver:

jeg tænker, han kan da sagtens ha ændret mening fra han var 19 år til nu? 

jeg synes desværre også det lyder som om han holder dig hen fordi han ikke vil miste dig, han har det måske fint med bare at være ham og dig? selvom i har været sammen i 10 år, og du højt sandsyndligt kender ham rigtig godt, så kan du jo aldrig vide hvad han tænker og føler inderst inde? 

 

jeg ville ikke kunne holde til det, og jeg havde givet ham et ultimatum. 

 

synes i hvert fald bare du skal have i baghovedet at der er en chance for han aldrig bliver klar, så du er forberedt på du måske ikke får børn.. ellers bliver det da et hårdt slag for dig hvis han pludselig efter ydeligere et par år, melder sådan ud 

 

men , jeg håber han snart bliver klar, og at omvendt psykologi hjælper, det er da værd at prøve  ja og at dit brev sætter noget positivt igang hos ham

Nej, jeg kan ikke vide, hvad der foregår i hans hoved, men jeg er nu stadig sikker på han vil have børn!

Jeg har for længe siden sagt til ham, at HVIS han ikke vil have børn eller at han ikke vil have dem med mig, så skal han melde ud og han siger at sådan forholder det sig ikke - Det stoler jeg på, da min kæreste altid har været meget ærlig..

Ja, den omvendte psykologi tror jeg at jeg vil gå efter..

Men jeg tænker, skal jeg så skrive brevet? For så er det jo sådan dobbelt-moralsk!

Flodkilling skriver:

Enig. Skrev også i et af dine indlæg for længe siden et eksempel på netop at sige "næ ved du hvad skat, jeg er død træt af at rende rundt og være skruk når du ikke er ærlig, så jeg har sgu mistet lysten til at få børn med dig".

Herhjemme kom manden også først og sagde at vi skulle forsøge, 3måneder efter så ville han vente alligevel. Jeg er så typen der helt mistet lysten og tænker "gider sgu ikke ha børn med en der ikke vil ha børn med mig".
Så jeg sagde "fint! Nu har jeg da heller ikke lyst til det med dig". Så fik han vist et chok og begyndte et par uger efter, at overtale mig til at smide kondomet og forsøge igen. Men jeg sagde "nej jeg skal virkelig overbevises, det er jo ikke en hund vi køber". -så gjorde han alt og blev vist selv skruk af "jagten" og fik mig overbevist.

Ja, den omvendte psykologi tror jeg at jeg vil gå efter..
Men jeg tænker, skal jeg så skrive brevet? For så er det jo sådan dobbelt-moralsk!

Eller skal jeg skrive følelserne i mit brev og så lade ham tænke over det også derefter sige "Vi dropper sku det med børn"

Eller skal jeg skrive brevet med mine følelser også til slut, skrive at dette gør at jeg synes vi skal droppe tanken om børn, da jeg ikke gider blive ved og have det sådan?

Håber du har en god ide til dette og at du forstår hvad jeg mener

Miss-86 skriver:

Ja, den omvendte psykologi tror jeg at jeg vil gå efter..
Men jeg tænker, skal jeg så skrive brevet? For så er det jo sådan dobbelt-moralsk!

Eller skal jeg skrive følelserne i mit brev og så lade ham tænke over det også derefter sige "Vi dropper sku det med børn"

Eller skal jeg skrive brevet med mine følelser også til slut, skrive at dette gør at jeg synes vi skal droppe tanken om børn, da jeg ikke gider blive ved og have det sådan?

Håber du har en god ide til dette og at du forstår hvad jeg mener

Jeg ville sige det til ham lige ud at du har lagt det med børn helt væk, og ikke ønsker børn. Du skal sige du ikke ønsker børn overhovedet, og ikke sige at du ønsker børn senere i fremtiden.

Så finder du også ud af om han VIRKELIG ønsker de børn, eller om han har ændret mening, og nu ikke vil såre dig...

Brevet ville jeg vente med, og tage når du finder ud af hvor du har ham. Enten kommer han på banen kort efter den udmelding om at du ikke ønsker børn, og siger han ønsker børn, nu, med dig... Eller også er du nød til at finde ud af om du virkelig vil opgive din drøm om børn, fordi han pludselig har meldt ud at han slet ikke ønsker børn alligevel...

Jeg håber at den udmelding giver ham en ordentlig mavepuster, og han ved hvad det er han gør ved dig, for helt ærligt, så syntes jeg ikke det er særlig sødt længere at gøre det.....

Flodkilling skriver:

Jeg ville spille ligeglad. Glemme brevet og sige til ham en aften at du har mistet lysten til børn (med ham), da han jo ikke ligefrem vil.

Okay,det er det som at jeg gør så..

Siger til ham, at lysten til barn er væk og han skal skyde en hvid pil efter at få børn med mig..

Tak igen.. Du har været til en stor hjælp ..

VIPpigen skriver:

Jeg ville sige det til ham lige ud at du har lagt det med børn helt væk, og ikke ønsker børn. Du skal sige du ikke ønsker børn overhovedet, og ikke sige at du ønsker børn senere i fremtiden.

Så finder du også ud af om han VIRKELIG ønsker de børn, eller om han har ændret mening, og nu ikke vil såre dig...

Brevet ville jeg vente med, og tage når du finder ud af hvor du har ham. Enten kommer han på banen kort efter den udmelding om at du ikke ønsker børn, og siger han ønsker børn, nu, med dig... Eller også er du nød til at finde ud af om du virkelig vil opgive din drøm om børn, fordi han pludselig har meldt ud at han slet ikke ønsker børn alligevel...

Jeg håber at den udmelding giver ham en ordentlig mavepuster, og han ved hvad det er han gør ved dig, for helt ærligt, så syntes jeg ikke det er særlig sødt længere at gøre det.....

Ja, det er det jeg gør. Siger til ham at jeg har droppet tanken om børn og at han godt glemme alt om børn med mig..

Så må vi se, hvordan han reagerer ..

Håber den omvendte vil gøre noget ved ham..

Miss-86 skriver:

Ja, det er det jeg gør. Siger til ham at jeg har droppet tanken om børn og at han godt glemme alt om børn med mig..

Så må vi se, hvordan han reagerer ..

Håber den omvendte vil gøre noget ved ham..

Jeg  Alt jeg kan for at det er det som skal til.

Jeg forstår godt det kan virke uoverskueligt at starte på pb, men jeg tror ikke man skal tænke for meget over det. For du bliver aldrig klar...

som eksempel kan jeg fortælle at den dag jeg fødte, var jeg stadig ikke klar. Jeg manglede nogen ting, bla. Et puslebord, som jeg skulle have købt samme dag, hvor jeg skulle på shoppetur med min mor. Min datter valgte bare at komme den dag i stedet (man skal aldrig true med en IKEA tur når man er gravid, for så vil ungen åbenbart ud). Men da jeg den torsdag morgen fik at vide af jm at jeg var i aktiv fødsel, og ville blive mor den dag, så kiggede jeg bare på hende, og blev helt forkert, og så røg det bare ud 'jamen jeg er jo ikke klar', hendes beroligende svar var ' jamen det bliver man jo aldrig helt' 

manden min mente vi havde god tid, og malede vuggen færdig om mandagen, den kom hjem tirsdag, og kun fordi jeg skyndede på ham. Vi havde jo masser af tid. Men vores datter kom før tid... 

Så helt ærligt, hvis man ser sådan på det, så var vi ikke klar, for vi havde ikke styr på alle de ting... Men vi blev klar ligeså stille....

Specielt far havde svært ved tanken om at skulle være far, men det var heller ikke ham som mærkede forandringerne på kroppen. Vi kvinder bygger rede med det samme testen er positiv, de gør først den dag de står med baby i armene....

VIPpigen skriver:

Jeg  Alt jeg kan for at det er det som skal til.

Jeg forstår godt det kan virke uoverskueligt at starte på pb, men jeg tror ikke man skal tænke for meget over det. For du bliver aldrig klar...

som eksempel kan jeg fortælle at den dag jeg fødte, var jeg stadig ikke klar. Jeg manglede nogen ting, bla. Et puslebord, som jeg skulle have købt samme dag, hvor jeg skulle på shoppetur med min mor. Min datter valgte bare at komme den dag i stedet (man skal aldrig true med en IKEA tur når man er gravid, for så vil ungen åbenbart ud). Men da jeg den torsdag morgen fik at vide af jm at jeg var i aktiv fødsel, og ville blive mor den dag, så kiggede jeg bare på hende, og blev helt forkert, og så røg det bare ud 'jamen jeg er jo ikke klar', hendes beroligende svar var ' jamen det bliver man jo aldrig helt' 

manden min mente vi havde god tid, og malede vuggen færdig om mandagen, den kom hjem tirsdag, og kun fordi jeg skyndede på ham. Vi havde jo masser af tid. Men vores datter kom før tid... 

Så helt ærligt, hvis man ser sådan på det, så var vi ikke klar, for vi havde ikke styr på alle de ting... Men vi blev klar ligeså stille....

Specielt far havde svært ved tanken om at skulle være far, men det var heller ikke ham som mærkede forandringerne på kroppen. Vi kvinder bygger rede med det samme testen er positiv, de gør først den dag de står med baby i armene....

Ja, jeg har godt hørt, at man som kvinde heller ikke er klar, når først man står og skal føde - Det er jo også en helt ny og ukendt verden, som man kommer ind i ..

Og, det er rigtigt at det er kvinden der føler alle forandringerne, så som mand, må det være ret svært at vide noget som helst om noget - Derfor er det nok rigtigt som du skriver, at de er først klar og de er først fædre, når barnet er kommet til verden.. Moderen er det jo fra den dag, hun bliver gravid!

Men nu er kursen lagt om og jeg siger til ham Ingen børn med mig, så må jeg se, hvordan han reagerer og så må jeg lige gøre op med mig selv, hvor længe jeg så egentlig vil give ham til at ændre mening eller hvad der skal ske!

Miss-86 skriver:

Ja, jeg har godt hørt, at man som kvinde heller ikke er klar, når først man står og skal føde - Det er jo også en helt ny og ukendt verden, som man kommer ind i ..

Og, det er rigtigt at det er kvinden der føler alle forandringerne, så som mand, må det være ret svært at vide noget som helst om noget - Derfor er det nok rigtigt som du skriver, at de er først klar og de er først fædre, når barnet er kommet til verden.. Moderen er det jo fra den dag, hun bliver gravid!

Men nu er kursen lagt om og jeg siger til ham Ingen børn med mig, så må jeg se, hvordan han reagerer og så må jeg lige gøre op med mig selv, hvor længe jeg så egentlig vil give ham til at ændre mening eller hvad der skal ske!

Held og lykke med det hele. Jeg håber inderligt han lige skal have det lille los i røven, og det får ham til at vågne...

kom endelig med en update når du har fået meldt ud til ham