Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

Flodkilling skriver:

Havde han ikke før sagt to år, men så efter to år trukket det tilbage?
Men hvis du ikke vil gå frq ham for at få børn, men han ikke vil have børn nu. Hvad vil du så gøre?

Han sagde forrige sommer, at han nok gerne ville vente et par år..
Jaa, så må jeg jo vente til han er klar..

Flodkilling skriver:

Det er jo fordi du ikke kan lade det ligge på hylden og spille (good cop, bad cop). Hvad der er fair nok du ikke kan. Men så virker den jo bare ikke og så må du jo gøre noget andet.

Nemlig, det må jeg.

Nu skriver jeg det brev, han læser det og får lidt tid til at tænke over det.. Og hvis han ikke kan tage en beslutning eller komme med noget konkret, så er det enten nul sex, hvis det er med beskyttelse...
Eller også må jeg fortælle ham, at jeg har droppet tanken om børn, så det skal han ikke spekulere mere over  - Var der også en der skrev nemlig, så må han tænke over den..

Men jeg skal lige selv finde ud af at tackle det og afgøre med mig selv hvilken af delene jeg vil!

Måske kommer han på andre tanker, når jeg siger, at jeg har droppet tanken om børn og at han bare skal droppe det - Jeg vil ikke sige det fordi jeg mener det, men det kan jeg sagtens vise overfor ham at jeg gør..
Jeg ved han vil have børn, såå derfor kan det være at det vil gøre noget ved ham..

Det er en del af din frustration over at udsætte og ikke vide hvornår han er klar,og du kan ricikere at han altid vil udskyde det da han måske inderst inde ikke vil have børn,men heller ikke vil miste dig! Den eneste måde han kan holde på dig på er at sige at han gerne vil have børn-en dag... Og så kan du ricikere at vente 2 år mere. Så 2 år mere.. ect.. Jeg håber for dig at du får dit ønske opfyldt at det bliver din kæreste der en dag bliver far til dit barn  Men udfra dine tråde så tyder det på at han strækker tiden da han ikke vil miste dig.. Du bliver kun i det forhold fordi du lever i glimtet af et håb han har plantet og du klamre dig fast til det håb,og ih hvor jeg håber på dine vejne at dit håb bliver til en drøm der går i opfyldelse!  for at brevet vil have den effekt du håber på... Held og lykke 

* Desuden bliver jeg ikke kun i det forhold, fordi jeg lever i et håb om at vi skal have et barn, jeg er i det, fordi jeg elsker ham og at vi har det godt sammen..
Synes ikke man skal løbe sin vej, ligeså snart der er noget på tværs.
Vi har været igennem mange ting sammen på snart 10 år og det vil jeg ikke smide ud..

Hvis jeg ikke elskede ham, så var det en anden snak!

Og tak, er sikker på vi nok skal få børn EN dag.

Miss-86 skriver:

Nemlig, det må jeg.

Nu skriver jeg det brev, han læser det og får lidt tid til at tænke over det.. Og hvis han ikke kan tage en beslutning eller komme med noget konkret, så er det enten nul sex, hvis det er med beskyttelse...
Eller også må jeg fortælle ham, at jeg har droppet tanken om børn, så det skal han ikke spekulere mere over  - Var der også en der skrev nemlig, så må han tænke over den..

Men jeg skal lige selv finde ud af at tackle det og afgøre med mig selv hvilken af delene jeg vil!

Måske kommer han på andre tanker, når jeg siger, at jeg har droppet tanken om børn og at han bare skal droppe det - Jeg vil ikke sige det fordi jeg mener det, men det kan jeg sagtens vise overfor ham at jeg gør..
Jeg ved han vil have børn, såå derfor kan det være at det vil gøre noget ved ham..

Jeg synes det hele lyder som en god ide, på nær det med at afholde ham med sex, det er noget der kun virker i "sex and the city", men jeg ville passe meget på, den kan nemt bide dig i halen!

Flodkilling skriver:

Jeg synes det hele lyder som en god ide, på nær det med at afholde ham med sex, det er noget der kun virker i "sex and the city", men jeg ville passe meget på, den kan nemt bide dig i halen!

Jeg ved heller ikke helt om det er vejen frem, jeg hælder mere til at prøve omvendt psykologi...

Og altså, for at være ærlig, så ved jeg at hvis jeg siger 0 sex, såå kan jeg ikke selv holde det også er jeg jo lige vidt!

Såå jeg tror jeg vil det andet istedet for.. Synes måske heller ikke det er vejen frem at straffe ham!

 

Miss-86 skriver:

Jeg ved heller ikke helt om det er vejen frem, jeg hælder mere til at prøve omvendt psykologi...

Og altså, for at være ærlig, så ved jeg at hvis jeg siger 0 sex, såå kan jeg ikke selv holde det også er jeg jo lige vidt!

Såå jeg tror jeg vil det andet istedet for.. Synes måske heller ikke det er vejen frem at straffe ham!

 

Enig. Skrev også i et af dine indlæg for længe siden et eksempel på netop at sige "næ ved du hvad skat, jeg er død træt af at rende rundt og være skruk når du ikke er ærlig, så jeg har sgu mistet lysten til at få børn med dig".

Herhjemme kom manden også først og sagde at vi skulle forsøge, 3måneder efter så ville han vente alligevel. Jeg er så typen der helt mistet lysten og tænker "gider sgu ikke ha børn med en der ikke vil ha børn med mig".
Så jeg sagde "fint! Nu har jeg da heller ikke lyst til det med dig". Så fik han vist et chok og begyndte et par uger efter, at overtale mig til at smide kondomet og forsøge igen. Men jeg sagde "nej jeg skal virkelig overbevises, det er jo ikke en hund vi køber". -så gjorde han alt og blev vist selv skruk af "jagten" og fik mig overbevist.

Miss-86 skriver:

Jeg ved heller ikke helt om det er vejen frem, jeg hælder mere til at prøve omvendt psykologi...

Og altså, for at være ærlig, så ved jeg at hvis jeg siger 0 sex, såå kan jeg ikke selv holde det også er jeg jo lige vidt!

Såå jeg tror jeg vil det andet istedet for.. Synes måske heller ikke det er vejen frem at straffe ham!

 

Mænd ELSKER at jage, eller føle at DE fik idden

Miss-86 skriver:

Jaa, jeg skriver rigeligt for tiden om min skrukhed herinde, meeen det er jo også stedet for det.

Jeg har i et stykke tid tænkt over at jeg vil skrive et brev til min kæreste, hvor i mine følelser omkring PB står i..

Jeg har tænkt mig at skrive til ham, at næsten hverdag prøver jeg at holde igen med at snakke PB for hans skyld, samt hvor ulykkelig jeg egentlig er, at det er frustrerende at han ikke kan sætte en tidshorisont, at det er et kompromis for mig hverdag at skulle vente på PB, men at han vil ikke gå på kompromis, at jeg er meget ulykkelig og mit hjerte er knust, det er kun ham der har den endelige beslutning, at jeg tit har en facade på overfor andre ISÆR når der bliver snakket baby/børn, osv..

Nogle tanker i forbindelse med dette?
Eller noget I synes jeg skulle skrive?

*Ønsker ikke kritik af at jeg vil skrive et brev eller at der bliver skrevet at jeg ikke skal nævne det for ham IGEN, for brevet er noget han skal læse og tænke over. Desuden er det ikke lige med det samme jeg får skrevet brevet, jeg vil tænke nøje over hvad jeg skriver og give mig god tid.

jeg tænker snak om det konstant i noget tid og fra den ene dag til den anden stopper du med at nævne noget som helst om babyer osv, så får han lyst noget tid efter, alle jeg kender der har gjort det er det lykkedes for, problemet er bare at mange af kvinder som så stopper med at snakke om det, de ender med ikke selv at have lyst når manden så vil, så hold fast i tanken men ikke snak med din kæreste/mand om det.

Miss-86 skriver:

Jeg er nu af den overbevisning at han gerne vil have børn..
For som jeg har skrevet til en anden, såå har vi snakket om det da vi var en del yngre, at vi gerne vil have børn, når vi blev ældre..

Og tak, hpber bare brevet vil sætte nogle flere tanker igang hos ham!Og give ham et andet perspektiv på tingene.

jeg tænker, han kan da sagtens ha ændret mening fra han var 19 år til nu? 

jeg synes desværre også det lyder som om han holder dig hen fordi han ikke vil miste dig, han har det måske fint med bare at være ham og dig? selvom i har været sammen i 10 år, og du højt sandsyndligt kender ham rigtig godt, så kan du jo aldrig vide hvad han tænker og føler inderst inde? 

 

jeg ville ikke kunne holde til det, og jeg havde givet ham et ultimatum. 

 

synes i hvert fald bare du skal have i baghovedet at der er en chance for han aldrig bliver klar, så du er forberedt på du måske ikke får børn.. ellers bliver det da et hårdt slag for dig hvis han pludselig efter ydeligere et par år, melder sådan ud 

 

men , jeg håber han snart bliver klar, og at omvendt psykologi hjælper, det er da værd at prøve  ja og at dit brev sætter noget positivt igang hos ham

Flodkilling skriver:

Enig. Skrev også i et af dine indlæg for længe siden et eksempel på netop at sige "næ ved du hvad skat, jeg er død træt af at rende rundt og være skruk når du ikke er ærlig, så jeg har sgu mistet lysten til at få børn med dig".

Herhjemme kom manden også først og sagde at vi skulle forsøge, 3måneder efter så ville han vente alligevel. Jeg er så typen der helt mistet lysten og tænker "gider sgu ikke ha børn med en der ikke vil ha børn med mig".
Så jeg sagde "fint! Nu har jeg da heller ikke lyst til det med dig". Så fik han vist et chok og begyndte et par uger efter, at overtale mig til at smide kondomet og forsøge igen. Men jeg sagde "nej jeg skal virkelig overbevises, det er jo ikke en hund vi køber". -så gjorde han alt og blev vist selv skruk af "jagten" og fik mig overbevist.

Jaa, jeg tror også det er den vej jeg vil gå ..

Tusind Tak for al den tid, du har brugt på at skrive med mig om det her

Håber det hjælper