Børn...En menneskeret eller et privilegie?

Noget jeg ikke helt forstår er, at mange synes det er fint, at få børn på  SU, men ikke på kontanthjælp.. SU er altså også betalt af staten... nu har jeg slet ikke den holdning, at man ikke må få børn hverken på kh eller su.. Synes bare det er sjovt at der er den forskel.. Jeg kan selvfølgelig godt se, at der er mere fremtid i en der er under uddannelse, men der kan jo være så mange grunde til man er på kh... Som TS siger, skal man kunne forsørge sig selv før børn og det gør man jo ikke på SU..

bare en tanke fra en på su, som gerne vil have barn under sin uddannelse

Elgaard73 skriver:

Tak for dit svar... Det er nu ikke så meget barnet's tarv jeg er bekymret for. Man kan være en fantastisk forælder, ligegyldigt hvor ens penge kommer fra.
Det var mere en undren over at man "kræver" sin ret til at få børn, velvidende at man ikke kan forsørge dem selv... (åhh, det lyder så grimt når det bliver skrevet ned, men det er altså ikke ment på nogen ond måde) Det er bare en simpel undren, for som jeg nævnte i start indlægget, så kunne jeg ikke finde på at forfølge min egen drøm for andres regning.

Jeg er sådan set enig i, at man som udgangspunkt selv skal kunne forsøge(eller have en plan for hvordan man kan i fremtiden, her tænker jeg på su modtager) sine børn. MEN der er altså en gråzone, nemlig dem som af en eller anden grund er syge( potentielle førtidspensionister og lign), og som pga deres sygdom har svært ved at varetage et arbejde, men stadig kan være glimerende forældre...der synes jeg virkelig det er fedt, at vores samfund muliggør, de stadig kan få drømmen om et familieliv til at gå i opfyldelse.

Og med hensyn til din kommentar om, at man ikke må skrive det i indlæg, vil jeg sige, at der er altså tid og sted for alle diskussioner, og hvis en opretter et indlæg om, at hun er i krise fordi hun ikke kan få sin drøm opfyldt om et nr 2 barn, så er det nok ikke lige der, man skal tage diskussionen. Lidt ligesom at en diskussion om, hvorvidt ferilitetsbehandling skal betales af staten er malplaceret i et indlæg om et mislykket forsøg under barnløshed.

Jeg synes alle diskussioner m.m skal tages og er lovlige......MEN man må godt lige stikke en finger i jorden, inden man begynder dem i en meget følelsesladen tråd.

Elgaard73 skriver:

Tak for et dejligt uddybende svar. Det sætter tanker i gang. Og jeg er enig i rigtig meget af det du skriver. Men det er bare lige som om at det er ok, at fare i flint, fordi man stiller spørgsmålstegn ved nogen baby/familie drøm, At det er helt forfærdeligt, hvis vedkommende skal opgive den drøm. Men der er ingen der løfter et øjenbryn, hvis der er en drøm om noget andet, der skal opgives.

Slet ikke, tror bare vi alle reagerer forskelligt, og der er forskel på selv at fravælge og valget bliver gjort for en og nogle kan måske bare ikke slippe drømmen
Havde jeg været rask ville jeg gerne ha haft en hel børnefamilier men sådan skulle det ikke være, og jeg må "nøjes" men det er stadig mere end hvad andre måske mener jeg skal gabe over. Men selvfølgelig skal man selv kunne forsørge sine børn, har også en holdning om at unge under 18 ikke bør få børn, netop fordi at man ikke er myndig og det gør det umuligt arbejdsmæssigt at kunne forsørge dig hvis det er nødvendigt, ikke dermed sagt unge er dårlige forældre, det er jo et individuelt valg og har en veninde som fik barn inden hun blev 18 og er der nogle som er gode forbilleder er det hende og hendes mand, og de viser hvordan man klarer sig selv og tager ansvar
Synes der er mange måder at tage ansvar på, og i dag er mange kritiske, men gør også at folk går i forsvar når der ikke er tale om kritik men sund fornuft og reel bekymring og ønsket om det bedste netop det tror jeg går galt i sådanne debatter

Elgaard73 skriver:

Tak for dit svar... Det er nu ikke så meget barnet's tarv jeg er bekymret for. Man kan være en fantastisk forælder, ligegyldigt hvor ens penge kommer fra.
Det var mere en undren over at man "kræver" sin ret til at få børn, velvidende at man ikke kan forsørge dem selv... (åhh, det lyder så grimt når det bliver skrevet ned, men det er altså ikke ment på nogen ond måde) Det er bare en simpel undren, for som jeg nævnte i start indlægget, så kunne jeg ikke finde på at forfølge min egen drøm for andres regning.

det var skam heller ikke økonomisk jeg tænkte på men rent fysisk og psykisk.. der er ikke meget ved at få et barn hvis du ikke magter rollen som mor/far

nielsen80 skriver:

Jeg er sådan set enig i, at man som udgangspunkt selv skal kunne forsøge(eller have en plan for hvordan man kan i fremtiden, her tænker jeg på su modtager) sine børn. MEN der er altså en gråzone, nemlig dem som af en eller anden grund er syge( potentielle førtidspensionister og lign), og som pga deres sygdom har svært ved at varetage et arbejde, men stadig kan være glimerende forældre...der synes jeg virkelig det er fedt, at vores samfund muliggør, de stadig kan få drømmen om et familieliv til at gå i opfyldelse.

Og med hensyn til din kommentar om, at man ikke må skrive det i indlæg, vil jeg sige, at der er altså tid og sted for alle diskussioner, og hvis en opretter et indlæg om, at hun er i krise fordi hun ikke kan få sin drøm opfyldt om et nr 2 barn, så er det nok ikke lige der, man skal tage diskussionen. Lidt ligesom at en diskussion om, hvorvidt ferilitetsbehandling skal betales af staten er malplaceret i et indlæg om et mislykket forsøg under barnløshed.

Jeg synes alle diskussioner m.m skal tages og er lovlige......MEN man må godt lige stikke en finger i jorden, inden man begynder dem i en meget følelsesladen tråd.

Det første du skriver, er jeg ret enige i. Men det sidste du skriver med en anden tråd...??? Jeg mener ikke at jeg nogen steder skriver noget om en anden tråd?
Så hvis det var møntet på mig, må du lige uddybe, for forstår ikke helt hvor det kom fra.
Det jeg mener med at man ikke må nævne det, er sådan en helt generel tendens, jeg har set herinde (og andre steder)... Hvis man stiller sig kritisk over for folks baby/familie drømme, bliver man straks udstillet som både usympatisk, smålig OSV. Det var bestemt ikke en kommentar til en bestemt tråd.

Elgaard73 skriver:

Det første du skriver, er jeg ret enige i. Men det sidste du skriver med en anden tråd...??? Jeg mener ikke at jeg nogen steder skriver noget om en anden tråd?
Så hvis det var møntet på mig, må du lige uddybe, for forstår ikke helt hvor det kom fra.
Det jeg mener med at man ikke må nævne det, er sådan en helt generel tendens, jeg har set herinde (og andre steder)... Hvis man stiller sig kritisk over for folks baby/familie drømme, bliver man straks udstillet som både usympatisk, smålig OSV. Det var bestemt ikke en kommentar til en bestemt tråd.

Ok det var bare fordi, der lige har været en tråd, hvor det netop det du skriver, er blevet diskuteret. Så havde nok lidt den tråd i baghoved sorry!

Vi er enige om, at man selvfølgelig må/skal ytre det - og man ikke er usympatisk pga det. Min pointe er nok, at der er tid og sted for alle diskussioner, og omtålelige emner som"er børn en menneskeret" bør man nok være påpasselig med at bringe på banen i meget følelsesladen tråde.

FruStolpe skriver:

Et privilegie helt afgjort.

Jeg mener ikke at man bør sætte børn i verden hvis ikke man selv kan forsørge dem uden hjælp fra staten.. Her taler jeg selvfølgelig ikke om hvad der kan ske i fremtiden men mens man er i det.

Det er fint og fantastisk at vores samfund tager hånd om folk der ufrivilligt kommer ind i en eller anden situation som kræver hjælp.

Men jeg mener altså helt firkantet at man selv skal kunne forsørge sine børn.

Jeg erklærer mig enig her

Skruk.M skriver:

Noget jeg ikke helt forstår er, at mange synes det er fint, at få børn på  SU, men ikke på kontanthjælp.. SU er altså også betalt af staten... nu har jeg slet ikke den holdning, at man ikke må få børn hverken på kh eller su.. Synes bare det er sjovt at der er den forskel.. Jeg kan selvfølgelig godt se, at der er mere fremtid i en der er under uddannelse, men der kan jo være så mange grunde til man er på kh... Som TS siger, skal man kunne forsørge sig selv før børn og det gør man jo ikke på SU..

bare en tanke fra en på su, som gerne vil have barn under sin uddannelse

Jeg er enig med Ts og jeg mener egentlig heller ikke at man bør få børn på su Men det er ligeså meget fordi jeg kan forestille mig at man kommer til at sidde rigtig hårdt i det

Elgaard73 skriver:

Det er nok lidt et springfarligt emne (og jeg bliver nok også lagt for had af nogle personer nu), men hvad er jeres holdning til at få børn?
Er det en menneskeret? Eller et privilegie?

Grunden til at jeg spørger, er at jeg bliver en smule provokeret af de debatter, hvor TS efterspørger hvad vedkommende f.eks kan få ekstra fra staten, hvis hun vælger at sætte et barn/endnu et barn til verden, mens hun er på KH eller lign. Altså vel vidende at hun ikke selv vil være i stand til at forsøge det/dem. Og stakkels dem der tillader sig at stille sig kritisk over for det. For det er TS' drøm om familie, og alle skal have lov at opfylde sin drøm.Og alle har ret til at få børn.
Og det er der jeg nogle gange falder lidt af i svinget. For jeg mener ikke at det er en menneskeret, men et privilegie. Og nogle gange gør omstændighederne altså at man ikke kan kræve dette privilegie.
Som sammenligning kan jeg nævne, at jeg har været nød til at opgive min arbejdsdrøm, pågrund af sygdom, og jeg kunne da aldrig drømme om at alligevel kaste mig ud i projektet, velvidende at andre skulle betale for min drøm. At staten skulle trække det store læs, blot for at jeg kunne få opfyldt min drøm. Og min drøm er vel ikke mindre værd end en anden's drøm om børn. Men det er ok, at jeg skal opgive min drøm, men ve oh skræk, hvis det er drømmen om børn der skal/må opgives. For det er en menneskeret!
Hvad mener I? Er I enige, eller er jeg helt alene med denne holdning?

Lidt i tråd med det du skriver, så undre det mig altid når der er nogen der har svært ved at blive gravide eller hvis nogen har en spontan abort, så er der mange der svare: hvor er det uretfærdigt! Eller I har virkelig fortjent at det snart er jeres tur.

jeg kan slet ikke se det uretfærdige i det. Jeg synes det er synd, skrækkeligt, forfærdeligt osv, men jeg kan ikke se hvilken ret det er der ikke er blevet overholdt= uretfærdigt.

jeg har selv haft en SA,  og jeg var ulykkelig, men aldrig om jeg følte mig uretfærdig behandlet. Sådan er livet og sådan er naturen. På vores bryllupsdag var det regnvejr, igen, nej det var ikke uretfærdigt, selv om andre oplever solskin på deresbrylluosdag.men det var ærgeligt.

men hvis børn er en menneskeret, så er det selvfølge uretfærdigt at nogle har svært ved det/ ikke kan/ oplever SA

 

for mig er min børn en gave! Ikke en ret!

nielsen80 skriver:

Ok det var bare fordi, der lige har været en tråd, hvor det netop det du skriver, er blevet diskuteret. Så havde nok lidt den tråd i baghoved sorry!

Vi er enige om, at man selvfølgelig må/skal ytre det - og man ikke er usympatisk pga det. Min pointe er nok, at der er tid og sted for alle diskussioner, og omtålelige emner som"er børn en menneskeret" bør man nok være påpasselig med at bringe på banen i meget følelsesladen tråde.

Det er helt ok... Blev bare lidt forvirret. Var ikke klar over at der var en følelsesladet tråd, hvor "menneskeret" også var nævnt. Men du har helt ret, alting til hver sin tid.
Og jeg har heller ikke oprettet denne tråd, for at træde på nogle overhovedet. Det var mere bare ment som et udtryk for min undren. Og så tror jeg på, at debat er vejen frem og at de fleste af os kan lære meget, ved at høre andres synspunkter og meninger. Man bliver jo kun klogere, hvis man spørger...;-)