Børn...En menneskeret eller et privilegie?

esioul skriver:

Ahh Tror vi misforstod hinanden.

Jeg mente nok mere at det ikke er en menneskeret at man kan naturligt. Men derimod at man kan få hjælp til at få sine ønsker opfyldt.

Selvom det burde være en menneskeret

Svært at forklare

Okay... Ja, det er nemlig drøn svært at forklare. Døjer selv med at få sat de rigtige ord på...

Kofoed. skriver:

Jeg har ikke læst alle svarene, bare lige så jeg ikke bliver banket ned, hvis jeg gentager noget.

Nu er menneskets natur jo, at vi hungre efter at videre give vores gener, derfor kan man ikke sætte det sådan op. Mennesket er ikke lavet til, at vi "tager på arbejde" hver dag, vi er grundlæggende kun lavet til at overleve og videreføre generne. Så sammenligne et job og et barn kan man bare ikke, jo logisk kan vi (altså mennesker) godt fravælge vores natur, men det er skide svært. Tit hvis man logisk set fejler, tager "dyret" i os over og er man blevet kønsmoden, ja så vil "dyret" skabe børn, derfor er det oftest folk der går uden arbejde, der overvejer, skal-skal ikke?.

Ved ikke om jeg overhovedet giver mening, mit hoved er meget hurtigere end fingrene, så der kan godt mangle ord hist og her, ha ha.

Men jeg synes, så længe man kan tilbyde et stabilt liv, ikke voldige rammer, masse af tryghed osv., så må forældre lave, hvad de vil og føler de kan være sig selv bekendt med.

He he, jow det giver nogenlunde mening. Og jeg er for så vidt også temmelig enig. Dog mener jeg at arbejde/job er noget nær lige så vigtig (og ihvertefald en så indgroet del af mig, at jeg har svært ved bare at feje det af bordet, som uvigitig). Jeg har lidt den tankegang, at hvis ikke vi gør en kæmpe indsats for at få arbejdsdelen til at fungere, så bliver der jo ikke meget verden, til de gener vi brænder for at vidreføre. Har lidt den indtilling at det hele lidt hænger sammen som en kæde, og hver led i den kæde er vigtig og kan ikke undværes...

Puha, det blev også lidt rodet...

Elgaard73 skriver:

He he, jow det giver nogenlunde mening. Og jeg er for så vidt også temmelig enig. Dog mener jeg at arbejde/job er noget nær lige så vigtig (og ihvertefald en så indgroet del af mig, at jeg har svært ved bare at feje det af bordet, som uvigitig). Jeg har lidt den tankegang, at hvis ikke vi gør en kæmpe indsats for at få arbejdsdelen til at fungere, så bliver der jo ikke meget verden, til de gener vi brænder for at vidreføre. Har lidt den indtilling at det hele lidt hænger sammen som en kæde, og hver led i den kæde er vigtig og kan ikke undværes...

Puha, det blev også lidt rodet...

Helt sikkert. Grundlæggende er vores arbejdsbryde at stille mad på bordet, men de seneste 150 år er der sket så meget i mennesket omgivelser og nu er opgaverne uddelegeret og (tror jeg) derfor føler man ikke den samme succes, ved at tage afsted hver morgen, som man gjorde, da man selv gik i marken og selv nussede om de ting, der senere blev til vores mad.
Og bare lige for at få det på plads, så synes jeg det er herligt, vi ikke selv skal sørge for vores mad m.m. og at man kan operere osv., ellers havde jeg ikke været her i dag.
Men ja, det er vigtigt for det liv vi lever i dag, men det kan bare ikke sammenlignes for samme niveau, det ene er naturskabt (behovet for børn), det andet er miljø/menneske skabt (behovet for et konkret arbejde i samfundet).

Vi kan jo desværre ikke være fuld selv forsørgende længere, da vi i tidens løb har skabt penge. Jeg kunne godt lige leve en uge i stenalderen, bare for at prøve det, men tror ikke jeg ville kunne holde til det

Kofoed. skriver:

Helt sikkert. Grundlæggende er vores arbejdsbryde at stille mad på bordet, men de seneste 150 år er der sket så meget i mennesket omgivelser og nu er opgaverne uddelegeret og (tror jeg) derfor føler man ikke den samme succes, ved at tage afsted hver morgen, som man gjorde, da man selv gik i marken og selv nussede om de ting, der senere blev til vores mad.
Og bare lige for at få det på plads, så synes jeg det er herligt, vi ikke selv skal sørge for vores mad m.m. og at man kan operere osv., ellers havde jeg ikke været her i dag.
Men ja, det er vigtigt for det liv vi lever i dag, men det kan bare ikke sammenlignes for samme niveau, det ene er naturskabt (behovet for børn), det andet er miljø/menneske skabt (behovet for et konkret arbejde i samfundet).

Vi kan jo desværre ikke være fuld selv forsørgende længere, da vi i tidens løb har skabt penge. Jeg kunne godt lige leve en uge i stenalderen, bare for at prøve det, men tror ikke jeg ville kunne holde til det

Ja, en uge i stenalderen kunne være sjovt. Og garanteret lærerigt .

Med hensyn til det med at arbejde er miljø skabt, så er jeg ikke helt enig. Jeg mener at det er et udtryk for vor tids indre instinkt for overlevelse. Du ved, at gå ud og skaffe føden, og dermed sikre arten's overlevelse. I gammel tid, gik man ud og gokkede en vandbøffel oven i hovedet og slæbte den hjem. I dag går vi på kontoret og "slæber" lønchecken hjem. Begge dele er jo for at sikre vores overlevelse. 

Men du har helt ret i at vi er blevet frataget tilfredsstillelsen, ved at skabe noget med vore egne hænder og at motivationen derfor kan være svær at finde frem. Men som du også siger, så er det skisme også rart, at man ikke længere skal ud og selv løbe sit bytte ind, for at få noget at spise. Så ville min familie godt nok blive nogle magre eksemplarer af menneskeracen