Hvordan får vi hende i gang med at tale?

babytegn vil på ingen måde sætte hende bagud så længe i bliver ved med at huske benævnelsen...

det støtter hende i tegnet er korrekt og det hedder mor eller far... lidt efter lidt vil de ord komme på fra hende også

tribk skriver:

Jeg synes, som du selv var inde på, at det med babytegn er en rigtig god ide. Måske synes hun simpelthen det er for svært, det med at tale?? Når hun er dygtig motorisk, ville det helt sikkert give hende nogle succesoplevelser at kunne gøre sig forståelig over for jer.

Jeg har en søn på 20,5 måneder, der snakker derud af (mest volapyk, men han bliver dygtigere dag for dag), men han har til gengæld en fætter der er over 2, men som havde svært ved at lære at tale. De havde rigtig meget glæde af babytegn, netop fordi han kunne gøre sig forståelig og dermed ikke blev så frustreret.

Jeg tror nogle børn holder sig tilbage, fordi de synes det er svært. Ved ikke om det er rigtigt, men sådan virker det lidt nogen gange :-)

Vi er begyndt på babytegn i dag! Er lidt spændt på hvor hurtigt hun fanger den, og synes også det er svært at huske at bruge det konsekvent.. Men vi er begyndt med "Sut", "drikke" og "mere". Godt nok også "far" og "mor", men der ahr ikke været så mange situationer endnu hvor de har været relevante at bruge.

michelledam skriver:

Isabella bliver jo 2 på torsdag og er i samme situation. Det viste sig så at hun havde meget væske på ørene og derfor nedsat hørelse. Det er ca 1,5 mdr siden hun fik lagt dræn. Og siden er der sket meget med hendes sprog. Der kommer mange lyde nu som hun ikke har kunnet før. Og nu prøverhun og udtale ord. At det så for det meste er det væreste volapyk er så hvad det er. Men vi har også oplevet det med at hun siger ord og pludselig kan hun ikke sige dem mere.

Men efter hun har fået lagt dræn kan hun sige disse ord korrekt. Får, babubabu (ambulance) Hej, Hej Hej (som i farvel)

Og det er bare kommet lige pludselig. Hun kan sige div. Dyrelyde men thats it. Hun prøver rigtig meget at sige nye ord.

Vi fik afvide engang af lægen at hun havde en ordentlig klump ørevoks i det ene øre.. Og anbefalede at vi købte en lille sprøjte som vi tog med ud i badet og legede med den ude i bade og sprøjtede lidt ind i ørene for at frigive ørevoksen og det hjalp så måske i skulle prøve det?

Det kan godt ske vi skal prøve det! Har også overvejet det med at dryppe med lidt madolie.. Kan jo bare gøre det når hun sover, for der ligger hun gerne stille på siden.. Hvis nu det var derfor

Fenja09 skriver:

Jeg synes ikke du skal være bekymret, hvis hun har fået tjekket sine ører og de er fine. Alberte er snart 21 måneder og hun taler heller ikke forfærdelig meget, jo volapyk, men vores dp mor siger at lige pludselig så vælter det ud med ord. Det har hun set masser af gange.

Alberte kan sige: hej, hov, så, mere, moar, mormor, Abi ( vores hund), værsgo, sko, ae ae - det er muligt at hun siger mere som vi bare ikke har opfattet endnu, og der er nok også enkelte ord jeg har glemt at skrive som hun siger, men det er jo ikke et vildt ordforråd hun har lige pt.

Alberte har dog væske i ørerne og har fået lagt dræn, så vi ved godt at hun muligvis er lidt bagud pga. det. Vi har fået af vide af ørelægen at man ikke kan høre forskel på ørebarn/tale vs. ikke ørebarn og så når de starter i skole. Der skulle det være udlignet.

Tror godt at du kan være helt rolig mht. Rose i hvert fald indtil hun er over 2 år.

/Fenja

Tak for opmuntringen Jeg prøver også at sige til mig selv, at det jo altså er enormt sjældent man støder på et skolebarn som slet ikke kan tale overhovedet, så det kommer jo før eller siden! Bliver også bare så misundelig over andres snakkende børn, det er jo noget helt specielt når de begynder at kommunikere for alvor

Nemesis skriver:

Sara snakkede heller ikke. hun kom og hev fat i os og pegede. Så begyndte vi at be hende om at sige drikke eller vand når det var det hun ville. altså at hun skulle sige 1 ord når hun bad om noget.

Det hjalp herhjemme. i vs snakkede hun stadig ikke. En dag jeg kom og hentede hende fortalte pæd´en så at de var blevet totalt overrasket, fordi hun havde ligget i krybben og snakket. havde sagt fugl, pip pip, hund vov vov, og ellers ligget og hyggesnakket.

Lige indtil de kom ud til hende og hun så dem, så snakkede hun igen ikke. Så hun KUNNE altså snakke men fravalgte det. langsom begyndte hun når det var nødvendigt med nej, ja, stop. og til sidst snakkede hun gerne med dem ligeså meget som herhjemme.

Da hun startede i bh snakkede hun ikke den første uge.
hun snakker heller ikke med folk hun ikke kender heller ikke lægen.

Så hvis hendes ører er fine, så kan hun være selektiv snakkende. Efter et ord princippet kom vi til to ord og pludselig snakkede hun bare derudaf :-D

Lidt ligesom hun er selektivt hørende Hehe. Nej, jeg tror heller ikke hendes hørelse fejler noget, for min svigermor sagde i dag, at de ofte oplevede, at Rose var den første der kan høre, når der holder en bil ind i indkørslen og sådan. Det kan godt ske vi skal presse hende lidt, men heller ikke for meget. For det er jo også en risiko hvis vi tror hun ikke gider, men hun egentlig ikke kan!

nielsen80 skriver:

Uha kender alt til den der bekymring, når ens barn er til den langsomme side(her er det grovmotorikken, som halter).

Min umiddelbare tanke var, om I evt kunne kombinere hendes interesse for at røre sig med noget sprog også - hoppe fra ø til ø når man har sagt et ord. Alså sig grøn og hop hen på den grønne plet, sig hund og hop hen på billedet med hunden.

Jeg ANER ikke om det virker(har ingen erfaring eller pædagogisk baggrund, skynder jeg mig lige at indskyde), men tænker bare, at det at snakke skal være sjovt, og hvorfor ikke udnyt hendes styrke til at lære det, som synes at være hendes svaghed.

Det var ikke en helt dum idé - det tror jeg lige jeg vil prøve at se om jeg kan kombinere - altså hendes interesse og glæde ved det motoriske og så sproget. Tak for idéen!

Skouboe skriver:

Jeg har ikke læst hele tråden, men umiddelbart er jeg enig med vuggestuen. Hvorfor skulle hun anstrenge sig for at lære at tale, når det ikke er nødvendigt? 

Spil dumme og få hende til at SIGE tingene istedet for bare at pege. Når hun peger på mælken, spørger I hende hvad hun vil have. Sig at I gerne vil give hende den, når hun siger hvad hun mangler eller gerne vil have.

Når hun bliver frustreret nok over at hendes forældre tilsyneladende er dumme som en dør og intet fatter, skal hun nok begynde at sætte lyde på.

Men er det ikke også risikabelt hvis nu kun ikke KAN? Altså vi kan jo ikke vide med 100% sikkerhed, at det er dovenskab, og så risikerer vi jo at presse hende og frustrere hende i noget, som hun egentlig ikke er i stand til, hvorfor hun så vil få en fiasko-følelse hvad sproget angår..

modesty skriver:

Har I haft 18 måneders besøg af SP? Jeg ved ikke om det tilbydes i alle kommuner, men det var måske en god måde at få noget fagligt input?

Nej, det har vi ikke her i Århus. Men har jo selvfølgelig SP med James, den samme som vi havde med Rose, så kan sagtens vende det med hende

Janne T. skriver:

Lidt ligesom hun er selektivt hørende Hehe. Nej, jeg tror heller ikke hendes hørelse fejler noget, for min svigermor sagde i dag, at de ofte oplevede, at Rose var den første der kan høre, når der holder en bil ind i indkørslen og sådan. Det kan godt ske vi skal presse hende lidt, men heller ikke for meget. For det er jo også en risiko hvis vi tror hun ikke gider, men hun egentlig ikke kan!

lige præcis.. derfor vi også kun ville have et ord til at starte med og kun ord hun kendte og kunne sige,

:-)

Min datter er vist lidt ligesom Rose, med at de er hurtige motorisk, men det med sproget halter lidt. 

Jeg har i lang tid bekymret mig over Filippas sprog, og ment at hun er langt bagud. I går fandt jeg så en bog fra sundhedsstyrelsen, hvor der står, at et 2-årigt barn typisk kan sige omkring 50 ord. Og min datter på 22 måneder er godt med der, og kan oven i købet flere end de 50 ord. MEN - det kunne hun altså ikke for bare tre måneder siden, da hun var 19 måneder som Rose er nu. Og her har vi også brugt babytegn siden hun var 4 måneder, og det var fint i og med at hun så brugte tegnene, men hun satte bare ikke ordene på. Så vi vidste godt hvad hun mente, i og med at hun kunne babytegnene for tingene, men ordene udeblev. Men i løbet af de sidste tre måneder er der sket en kæmpe fremgang, så det håber jeg også bliver tilfældet hos jer.