Anonym skriver:
Så i bund og grund handler det vel om at jeg er uenig med skouboe om at vi skal prøve at forbedre vores børn på situationer som MÅSKE vil opstå . Og at vi på den måde kan undgå situationer som denne. Og at man som forældre skal kunne tro på vores børn agere efter den viden vi har puttet på dem, når de står i disse situationer som her 3 årige. Det ansvar ville jeg på ingen måde lægge på min dreng. Ja jeg kan lærer ham en masse , men forvente han gør det opgiven situation . Nej
Man kan ikke forudse alle de situationer ens barn kommer ud i, og derfor kan man selvfølgelig heller ikke snakke alt igennem med barnet inden det sker. Det er jeg helt enig i!! Jeg havde heller ikke taget snakken med min søn, før han var på vej ud af døren (lige som hos dig en uopmærksom forælder), men da det skete, greb jeg chancen og tog en snak med ham om at hvis det skete igen, måtte han ikke gå afsted.
Det skete igen: Han stod med den åbne dør (igen en forælder). Jeg gik i gang med at forklare at man måtte ikke gå ud uden sin voksne, og så kigger han på mig og siger "det ved jeg godt - jeg ventede på dig". Jeg roste ham, hvorefter vi snakkede lidt om at næste gang skulle han lukke døren, så der ikke var nogen af de mindre børn der kom til at gå ud.
Jeg har ingen anelse om om han husker det til en anden gang, men jeg er sikker på at han helt sikkert ikke gør, hvis jeg ikke har snakket med ham om det ...
Hvis du nu "glemmer" Skouboes oprindelige indlæg, og kun forholder dig til dette, hvad tænker du så?
Anmeld