Anonym skriver:
Vil lige starte med at sige tak til alle for jeres svar og råd.
puha ja, nu kommer der en update. Jeg fortalte det til min mand.
Bare ligeud som det var. Han blev sindsyg sur på hans ven, som jeg havde forventet. Han ringede til ham og spurgte hans "ven" hvor han var henne, for han ville snakke med ham. Han tog afsted i en fart og jeg har aldrig fundet ud af hvad der skete mellem dem to.
Da han kom hjem sagde jeg at vi var ikke færdig med at snakke. Jeg sagde noget i stil med "Din ven sagde at du er mig utro. Er det sandt? og før du svare skal du vide, at hvis du lyver nu, og jeg finder ud af sandheden senere henaf får det større konsvekvener end hvis du fortæller mig sandheden nu".
fik en lidt uforventet reaktion af ham - han blev sur på MIG! Hvordan jeg overhovedet kunne tro sådan noget. WHAT ? Jeg stoppede ham og sagde "hvis du havde fået at vide af en af mine veninder at jeg var utro, ville du så ha været 100 % sikker på at jeg ikke var utro.". neeej nok ikke helt, svarede han. NÅ jamen må jeg så ikke ha lov til at være usikker og spørger dig om sandheden??? så blev han rolig.
Før denne episode stolede jeg på min mand 95 % - nu 10 %. Jeg ved sgu ikke, kan jeg leve sådan? Men hvis jeg forlader ham og han virkede IKKE var utro, er det jo en kæmpe fejl.
ja det var en lille update fra mig!!!
Hvis min mand spørge mig om jeg har noget ved siden af, hvis ik vi har sexet længe osv. Ja så kan jeg også godt blive sur.....
jeg har da virkelig andet at lave end at være utro, ville jeg noget andet gik jeg fra det jeg har. Så jeg blir sur hvis jeg blir 'beskyldt' selvom jegIKKE er utro.....
