nielsen80 skriver:
Ej undskyld jeg kommer med et lidt hårdt svar her...men helt ærlig hvor gamle er I lige. Det lyder som den måde jeg kommunikeret på i mine tidlige teenageforhold. I venter BARN sammen, nu må I altså begge lige tage jer sammen. Og når jeg siger dig også, mener jeg et svar som "ikke noget" også ikke mere, bare ikke fungere - i det hele taget tages sådan en samtale ikke på sms, meni person, hvor man snakker, ser hinanden i øjene m.m.
Aftal en tid hvor I kan sætte jer ned og snakke tingene igennem - måske I ikke skal være sammen, men I er dælme nødt til at finde en måde at samarbejde på unanset hvad....og I er nødt til at snakke sammen i person og ikke bare over sms.
Måske du har retten mest på din side fordi han har gjort dit og dat, men ved du hvad, du venter et barn med ham, og barnet har ikke bedt om at komme til, så både dig og ham er simpelthen nødt til at blive voksne, tage ansvar og agere derefter! Og det kan kræve man måske glemmer sig selv og hvem der har ret, og gør hvad der er bedst for sit barn...og det er et godt samarbejde med dens far.
Det er da helt iorden, kan ikke bruge andet end ærlige svar til noget!
jeg vil give dig ret i at vores måde og kommunikere på er rigtig tam ja MEN jeg kan intet gøre!!
Han skal ligesom også ville snakke med mig, og sidde overfor mig, og bla bla bla! og det siger han at han ikke er god til, alt det der med følelser, gider sku heller ikke være røvslikkeren som plager efter hans opmærksomhed!!
det kan simpelthen ikke være rigtigt!!
Man er vel to til at ville noget - og når han ikke syntes han er god til at snakke om tingene, hvad mere kan jeg så gøre!
Ja vi skal have barn sammen, og det er dybt latterligt at vi så ikke kan kommunikere, men for guds skyld lad være med at begynde på at barnet ikke har valgt osv, for det er jeg ude mærket godt klar over
?
Vores kommunikation ændre sig nok også automatisk fordi det SKAL den, fordi så er der andre boller på suppen!!
men som det ser ud nu, står jeg med det hvide flag !!
