Til jer med tryghedsnarkoman barn

dollygirl skriver:

Nej jeg mener som ung forældre og første barn så er man forsigtigt med alt og kan nemt manipuleres af de små guldklumper

Ligegyldigt hvor træt jeg kan være af at have en dreng der ikke tror han kan klare verden uden sin mo-aar, vil jeg aldrig tillægge ham at han manipulerer med mig. Jeg tror jeg kommer længst ved at forsikre ham om at han altid kan regne med mig, ikke ved at forsøge at tvinge ham til at indse at han godt kan selv. Det tager åbenbart lidt længere tid end det gennemsnitlige barn, men igen, så er det som om det passer ind i hans personlighed, som på utrolig mange andre punkter er helt fantastisk.

Pikku Myy skriver:

Jeg har også en dreng, der opfører sig meget som TS's. Må jeg spørge hvorfor du tænker særligt sensitiv? Og hvad man ellers kigger på?

Jeg har to ekstrem sensitive drenge og kender meget af det, som TS beskriver...

• Søger tryghed
• Angst for adskillelse
• Sover dårlig om natten
• fungere egentlig fint om dagen i vuggestue/børnehave, men reagere, når han kommer hjem

Jeg tror, at han får mange indtryk i løbet af dagen, som han ikke kan bearbejde og når han kommer hjem, så reagere han med frustration.. Dette kommer som regel om natten/aften...

Jeg har selv en dreng på 8, som ikke vil sidde i bilen alene, da han har angst for at jeg forlader ham, på trods af at han aldrig har været forladt/blevet væk fra os... Han skal følges helt ind i skolen ind til klasse lokalet. Han kan ikke lide at være i SFO, når der er mange børn, men når de fleste er hentet efter halv fire, så elsker han det... han leger meget stille lege, spiller computer, da det stimulere ham... er han træt, så kører han sig selv op... åh kunne blive ved... Vores den lille er nu et forløb med alverden, for at forbedre hans sensivitet, så han ville kunne klare, at komme i børnehave...

ellers kigge på dette link..

http://www.sensitiv.dk/sensitive_brn

Knus Mette

Mathias Villads skriver:

Jeg har to ekstrem sensitive drenge og kender meget af det, som TS beskriver...

• Søger tryghed
• Angst for adskillelse
• Sover dårlig om natten
• fungere egentlig fint om dagen i vuggestue/børnehave, men reagere, når han kommer hjem

Jeg tror, at han får mange indtryk i løbet af dagen, som han ikke kan bearbejde og når han kommer hjem, så reagere han med frustration.. Dette kommer som regel om natten/aften...

Jeg har selv en dreng på 8, som ikke vil sidde i bilen alene, da han har angst for at jeg forlader ham, på trods af at han aldrig har været forladt/blevet væk fra os... Han skal følges helt ind i skolen ind til klasse lokalet. Han kan ikke lide at være i SFO, når der er mange børn, men når de fleste er hentet efter halv fire, så elsker han det... han leger meget stille lege, spiller computer, da det stimulere ham... er han træt, så kører han sig selv op... åh kunne blive ved... Vores den lille er nu et forløb med alverden, for at forbedre hans sensivitet, så han ville kunne klare, at komme i børnehave...

ellers kigge på dette link..

http://www.sensitiv.dk/sensitive_brn

Knus Mette

 

 

Det er ikke for at være fræk, men må jeg spørge hvad du får ud af at dine drenge har en "diagnose"?

På mange områder passer din beskrivelse meget godt på min søn, men jeg kan ikke finde ud af om jeg har brug for at finde ud af om han er særligt sensitiv. Han er jo bare min lille, store dreng, der i høj grad minder utrolig meget om sin far da han var barn. Og selvom han måske er lidt anderledes på nogle punkter, har jeg altid tænkt at alle børn er forskellige, og det er der vel ikke noget i vejen med. Jeg kender ham, og ved hvordan vi får vores hverdag til at fungerer. Er det ikke sådan i alle familier? Hvad vil jeg få ud af at putte ham i kassen "særligt sensitiv"?Jeg er på en eller anden måde "bange" for at læse dit link, og kunne genkende min dreng, men ikke vide hvad jeg skal bruge det til, udover at jeg vil kunne fortælle andre at han er det.

Mathias Villads skriver:

Jeg har to ekstrem sensitive drenge og kender meget af det, som TS beskriver...

• Søger tryghed
• Angst for adskillelse
• Sover dårlig om natten
• fungere egentlig fint om dagen i vuggestue/børnehave, men reagere, når han kommer hjem

Jeg tror, at han får mange indtryk i løbet af dagen, som han ikke kan bearbejde og når han kommer hjem, så reagere han med frustration.. Dette kommer som regel om natten/aften...

Jeg har selv en dreng på 8, som ikke vil sidde i bilen alene, da han har angst for at jeg forlader ham, på trods af at han aldrig har været forladt/blevet væk fra os... Han skal følges helt ind i skolen ind til klasse lokalet. Han kan ikke lide at være i SFO, når der er mange børn, men når de fleste er hentet efter halv fire, så elsker han det... han leger meget stille lege, spiller computer, da det stimulere ham... er han træt, så kører han sig selv op... åh kunne blive ved... Vores den lille er nu et forløb med alverden, for at forbedre hans sensivitet, så han ville kunne klare, at komme i børnehave...

ellers kigge på dette link..

http://www.sensitiv.dk/sensitive_brn

Knus Mette

 

 

Pikku Myy skriver:

Ligegyldigt hvor træt jeg kan være af at have en dreng der ikke tror han kan klare verden uden sin mo-aar, vil jeg aldrig tillægge ham at han manipulerer med mig. Jeg tror jeg kommer længst ved at forsikre ham om at han altid kan regne med mig, ikke ved at forsøge at tvinge ham til at indse at han godt kan selv. Det tager åbenbart lidt længere tid end det gennemsnitlige barn, men igen, så er det som om det passer ind i hans personlighed, som på utrolig mange andre punkter er helt fantastisk.

dollygirl skriver:

Jeg synes godt nok i tager ordnerne meget tungt herinde puha . Man tør jo næsten ikk skrive noget , så går i til angrib og forsvarsposition. Tag det med ro folkens

Jeg tror vi misforstår hinanden. Det var ikke ment som et angreb, men en beskrivelse af mine tanker om at have et barn, der lige som dit, er utrolig tryghedssøgende.

Min erfaring er at det ikke hjælper at presse barnet til at være "selvstændig", men at det istedet hjælper at anerkende at de har brug for lidt ekstra. Som jeg også skriver, så kommer det stille og roligt nu hvor han er blevet 4 år. Fx er det først nu at vi rigtig begynder at mærke "vil selv - kan selv".

Jeg forestiller mig faktisk også at det er noget ala det Mathias Villads' link anbefaler. At man skal acceptere og støtte.

bøllen skriver:

 Det gør vores nu også ( fy skamme )

Han sidder alene i badekaret og leger med døren åben. Det ser jeg nu ingen problem i

Flodkilling skriver:

I følge div sundhedsplejerske så siger man min 4år før de bader alene.
Der er faktisk mange børn der drukner på 5 cm vand, uden det står i avisen.

Ok :-) har læst om det . Men jeg tvivler nu på han drukner i sit badekar . 

jeg er fuld ud tryg ved han bader alene - tror også det er vigtig man vurdere sig eget barn

Pikku Myy skriver:

Jeg tror vi misforstår hinanden. Det var ikke ment som et angreb, men en beskrivelse af mine tanker om at have et barn, der lige som dit, er utrolig tryghedssøgende.

Min erfaring er at det ikke hjælper at presse barnet til at være "selvstændig", men at det istedet hjælper at anerkende at de har brug for lidt ekstra. Som jeg også skriver, så kommer det stille og roligt nu hvor han er blevet 4 år. Fx er det først nu at vi rigtig begynder at mærke "vil selv - kan selv".

Jeg forestiller mig faktisk også at det er noget ala det Mathias Villads' link anbefaler. At man skal acceptere og støtte.

Aisha skriver:

Hvad der er forkert i det? Jeg har selv en søn der fylder 3 til Oktober. Jeg stoler ikke på at han kan sidde og lege selv i badekaret alene. Havde en læge der sagde at børn kan drukne selv om vandet er 1 centimeter højt(Overdrivelse fremmer forståelse) Jeg kan ikke risikere at der sker min søn noget. Han kan tabe noget legetøj og komme op af badet for at hente det. Han kan glide og slå hovedet i gulvet. Der kan ske meget... Men måske er det bare mig der er en høne mor.

Helt enig. Jeg forstår slet ikke, at man tør løbe den risiko  Herhjemme er enten far eller mor med ude på badeværelset. Oftest sidder vi og pjatter med hende og får hygget lidt ekstra op til sengetid, men jeg kan også finde på at stå og lægge tøj sammen. Vi lader hende aldrig ude af syne i badekarret.