Til jer med tryghedsnarkoman barn

Pikku Myy skriver:

Det er ikke for at være fræk, men må jeg spørge hvad du får ud af at dine drenge har en "diagnose"?

På mange områder passer din beskrivelse meget godt på min søn, men jeg kan ikke finde ud af om jeg har brug for at finde ud af om han er særligt sensitiv. Han er jo bare min lille, store dreng, der i høj grad minder utrolig meget om sin far da han var barn. Og selvom han måske er lidt anderledes på nogle punkter, har jeg altid tænkt at alle børn er forskellige, og det er der vel ikke noget i vejen med. Jeg kender ham, og ved hvordan vi får vores hverdag til at fungerer. Er det ikke sådan i alle familier? Hvad vil jeg få ud af at putte ham i kassen "særligt sensitiv"?Jeg er på en eller anden måde "bange" for at læse dit link, og kunne genkende min dreng, men ikke vide hvad jeg skal bruge det til, udover at jeg vil kunne fortælle andre at han er det.

Jamen, jeg får det ud af det, at jeg får det hjælp, som mine drenge har brug for, at fungere i deres hverdag i diverse institutioner, da man skal tage særlige hensyn til børn, som er ekstrem sensitiv...

F.eks den store har problemer i skole, da han har svært ved at følge med i undervisningen... og ved hjælp af diagnosen skal jeg ikke slås med at få den hjælp han behøver..

Den lille er født i uge 25+0 og har jo en masse man skal tage hensyn til... han vil ikke kunne klare at komme i børnehave nu her, hvor han bliver 3, men skal have disp til at vente... og med en diagnose har jeg ingen problemer med at få sagsbehandler i tale....

Men derudover kigger jeg da klart på min drenge og bruger ikke hans diagnose til noget... Men det er nemmere få vores omgivelser, at forklare, hvorfor vi har nogle hensyn at tage, da det jo ikke er et synligt handicap....

mvh

Mette

Mathias Villads skriver:

Jamen, jeg får det ud af det, at jeg får det hjælp, som mine drenge har brug for, at fungere i deres hverdag i diverse institutioner, da man skal tage særlige hensyn til børn, som er ekstrem sensitiv...

F.eks den store har problemer i skole, da han har svært ved at følge med i undervisningen... og ved hjælp af diagnosen skal jeg ikke slås med at få den hjælp han behøver..

Den lille er født i uge 25+0 og har jo en masse man skal tage hensyn til... han vil ikke kunne klare at komme i børnehave nu her, hvor han bliver 3, men skal have disp til at vente... og med en diagnose har jeg ingen problemer med at få sagsbehandler i tale....

Men derudover kigger jeg da klart på min drenge og bruger ikke hans diagnose til noget... Men det er nemmere få vores omgivelser, at forklare, hvorfor vi har nogle hensyn at tage, da det jo ikke er et synligt handicap....

 

mvh

Mette

Det kan jeg godt følge dig i. Havde egentlig ikke tænkt over at det kunne være en kamp at for børn at få en støtte, der burde være en selvfølge.

Det var faktisk min søns børnehave, der gjorde os opmærksomme på at vores søn har nogle store behov for at kunne kontrollere situationer, og i den forbindelse spurgte de om det var noget de måtte arbejde med, så vi har (endnu) ikke haft problemer med at han bliver "overset".

Jeg hev mig selv op i kraven og kiggede på dit link, og der er faktisk rigtig mange af punkterne som jeg kan nikke genkendene til, men jeg har stadig svært ved at skulle se på ham som noget særligt. Jeg ved ikke om det giver mening, men for mig er han jo normalen, og så kan jeg undre mig lidt over hvordan andre gør tingene en gang imellem, men indtil videre har vi ingen problemer. Men jeg vil helt sikkert tænke over det når han skal starte i skole.

Tak for svar!