Minforevigt skriver:
Jeg lavede en tråd sidst vedr min mands udmelding om han ikke elsker mig som man bør.
Tingene er IKKE ligefrem blevet bedre 
I går opdagede jeg at han har haft en SMS chat kørende med en anden kvinde i et halvt år(!) uden jeg har vidst en skid. Man har haft profiler på sexfriends og xklub og har derigennem snakket med hende og så privat på sms efterfølgende.
Jeg føler mig simpelthen så forrådt. Og snydt. Og ked af det. Bedraget, skuffet. You name it. Hele mit følelsesregister kører og jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på. At jeg er gravid hjælper ikke ligefrem.....
han siger selv at snakken har været almindelig og ikke om sex osv (særlig meget). Han siger han har gjort det fordi han har behov for at snakke med andre kvinder om mig?? Og at en mand bare vil give ham ret i koner er åndsvage, men en anden kvinde vil sige hvorfor jeg siger eller reagerer som jeg gør.
Det er hans argument, hvilket udløser nye følelses dilemmaer hos mig. Jeg bryder mig ikke spor om han snakket med andre fremmede om MIG? Og han taler aldrig med mig om noget. Ikke en skid, men han har talt med hende et halvt år
har han ret, er mænd bare sådan? Er det virkelig normalt? Og hvad havde i andre følt hvis det var jeres mand??
i forhold til tidligere tråd, så får jeg 27 forskellige svar. Han sagde så sent som i går at han ikke var afklaret om han elskede mig eller ej og at han ikke ved om han vil flytte endnu. Altså hvad er det for noget pi*! Enten ved man det vel eller ikke. Nu har han haft 10 dage hvor jeg har været i helvede og han fiser bare rundt som intet er hændt 
Æv hvor er det bare træls den situatation.
Jeg er ked af at sige det her så direkte, men jeg tror at du kommer til at forberede dig på at du vil være såret og ked og skulle bruge en masse energi i laaaang tid fremover...
Spørgsmålet er så "bare" hvad du helst vil bruge alt det hårde arbejde på?
Vil du helst arbejde på parforholdet? I så fald: Er der overhovedet mulighed for at det kan blive godt igen? Vil du nogensinde kunne stole på ham igen, og hvis ikke, kan du så leve med det? Hvordan vil jeres forhold påvirke dig og dermed jeres børn i den periode der arbejdes på sagerne, og efterfølgende? Og mange mange andre spørgsmål.
Du kan også vælge at være den stærke og være den der slår bremsen i. På mange måder er det det der er aller-sværest, for man vil altid betvivle sin beslutning, og måske i baghovedet have en ide om at man altid kan komme tilbage. Men hvad vil der ske hvis det er denne beslutning du træffer? Det bliver akkurat ligeså hårdt arbejde som hvis du vælger at blive, til tider nok endda hårdere ifht børnene. Men du vil være frit stillet, og engang når du er klar vil du have muligheden for at starte på en frisk med en fantastisk mand der måske lige nu leder efter DIG. Dine børn vil have en ked mor i en periode, men vil den periode være kortere eller længere end hvis du bliver?
Jeg HÅBER sådan for dig at du har et godt bagland, for det er næsten uundværligt uanset hvilket scenarie du vælger.
Ting tager tid, tag dig den tid der skal til at du finder modet og overskuddet til at træffe DIN beslutning.
Og slutteligt: Husk at man ikke kan passe på andre, hvis ikke man passer på sig selv...