Har din mand veninder? Og opfølgning på tidligere tråd

Minforevigt skriver:

Puha der satte du lige ord på meget af det jeg føler. 

Jeg føler også det er et enormt svigt. Han har delt hele sin verden( eller vores verden. Aner ikke hvad der er skrevet) med hende, i et halvt år!!! Og han har ikke delt en skid med mig! Føler mig så trådt på. Så såret og blottet. Ydmyget. Og jeg spekulerer som en gal over hvordan jeg har fortjent det. Jeg har den sorteste samvittighed overfor maven. Sikke noget at byde en lille en i maven

jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad jeg har gjort galt. Måske har jeg været for sur? Måske for doven? Træt? Kedelig? Men burde han så ikke ha talt med mig? Eller prøvet at nærme sig mig igen? Hvorfor er jeg ikke værd at kæmpe for? Blir snart sindssyg. 

Det er muligt at du har været doven, træt, kedelig og/eller sur, men det berettiger da ikke ham til at gøre sådan overfor dig! Under ingen omstændigheder skal du føle at det er din skyld. Det kan godt være at i har været "to til tango" og begge været med til at forholdet ikke har kørt som det skulle, men derfor gør man ikke som han har gjort. Så åbner man op og taler om det - eller gør det forbi.

Når i nu venter barn sammen, så synes jeg at du endnu engang ( når du har tænkt dig om) skal få ham i tale - hvis du vælger at satse på at i kan få det bedre, hvis han også vil. Men tænk dig først godt om, find ud af om det er ham du vil, om du kan leve med det han har gjort, vend det hele i dit hoved, tag en beslutning og snak med ham om det. Hvis han lader dig stå i venteposition, så tager du en beslutning. Det er efter min mening klart det bedste for dig og baby. Men du skal forene dig med tanken - det kan være at du affinder dig med at stå standby indtil han ved hvad han vil, men det kan også være du vælger at sige at han skal flytte med det samme.

Tænk scenarierne igennem.

Jeg har været i næsten samme situation og det er ulideligt, så føler med dig. Du skal vide, at hvis du vælger at være sammen med ham og han dig, så kan det følge dig i laaaaaaang tid. Tilliden skal bygges helt op fra bunden.

Håber det bedste for dig!

 

Fenja09 skriver:

Det er muligt at du har været doven, træt, kedelig og/eller sur, men det berettiger da ikke ham til at gøre sådan overfor dig! Under ingen omstændigheder skal du føle at det er din skyld. Det kan godt være at i har været "to til tango" og begge været med til at forholdet ikke har kørt som det skulle, men derfor gør man ikke som han har gjort. Så åbner man op og taler om det - eller gør det forbi.

Når i nu venter barn sammen, så synes jeg at du endnu engang ( når du har tænkt dig om) skal få ham i tale - hvis du vælger at satse på at i kan få det bedre, hvis han også vil. Men tænk dig først godt om, find ud af om det er ham du vil, om du kan leve med det han har gjort, vend det hele i dit hoved, tag en beslutning og snak med ham om det. Hvis han lader dig stå i venteposition, så tager du en beslutning. Det er efter min mening klart det bedste for dig og baby. Men du skal forene dig med tanken - det kan være at du affinder dig med at stå standby indtil han ved hvad han vil, men det kan også være du vælger at sige at han skal flytte med det samme.

Tænk scenarierne igennem.

Jeg har været i næsten samme situation og det er ulideligt, så føler med dig. Du skal vide, at hvis du vælger at være sammen med ham og han dig, så kan det følge dig i laaaaaaang tid. Tilliden skal bygges helt op fra bunden.

Håber det bedste for dig!

 

Tusind tak for de gode ord. Du dækker meget af det jeg selv har tænkt. Du bekræfter mig bare i jeg måske ikke er helt galt på den. Han blir nemlig ved at vælte mine argumenter og så tvivler jeg. 

Jeg tror jeg vil prøve at mærke hvad JEG egentlig vil og hvad MINE betingelser evt er og så beslutte at sådan bliver det. Måske finder jeg derved fred og det har jeg mest brug for. 

Minforevigt skriver:

Tusind tak for de gode ord. Du dækker meget af det jeg selv har tænkt. Du bekræfter mig bare i jeg måske ikke er helt galt på den. Han blir nemlig ved at vælte mine argumenter og så tvivler jeg. 

Jeg tror jeg vil prøve at mærke hvad JEG egentlig vil og hvad MINE betingelser evt er og så beslutte at sådan bliver det. Måske finder jeg derved fred og det har jeg mest brug for. 

Ja, det er dig der er blevet ført bag lyset, så det burde også være dig skal vurdere hvorvidt han er "tilgivet" eller ej. Det er selvfølgelig bare ikke altid sådan det er, men du skal i hvert fald selv vide hvor du står og hvad du ønsker for fremtiden.

I går kørte han hjemmefra 21.45 og kom retur 00.45. Aner ikke hvor han var. Hans undskyldning var han skulle tænke. Men han ved dog ikke hvad han havde tænkt...

i dag er han smuttet 21.30 og er ikke kommet hjem endnu.... 

Aner ikke hvor han er. Har ikke hørt fra ham og hans undskyldning er at han skulle tænke og have fred....

jeg må ikke ringe, så er jeg iriterrende. 

Det her kan jeg altså bare ikke leve i. Er alt for usikker til ikke at tænke Hvem han ligger og humper ligenu

som de andre også har skrevet. Du skal tænke på hvad du gerne vil, om det virkeligt er det "forhold" her du vil. gør han dig glad hver eneste dag på den ene eller den anden måde, er du i stand til at tilgive ham (ikke at jeg mener du skal), er du i stand til at elske ham dybt og oprigtigt og altid have følelsen af at du kan stole på ham, at han er præcist hvor han siger han er. dé spørgsmål kan du stille dig selv. og hvis svaret på bare et af dem er nej, så overvej om det virkeligt er det DU vil.

Minforevigt skriver:

I går kørte han hjemmefra 21.45 og kom retur 00.45. Aner ikke hvor han var. Hans undskyldning var han skulle tænke. Men han ved dog ikke hvad han havde tænkt...

i dag er han smuttet 21.30 og er ikke kommet hjem endnu.... 

Aner ikke hvor han er. Har ikke hørt fra ham og hans undskyldning er at han skulle tænke og have fred....

jeg må ikke ringe, så er jeg iriterrende. 

Det her kan jeg altså bare ikke leve i. Er alt for usikker til ikke at tænke Hvem han ligger og humper ligenu

Har virkelig ondt af dig.. syntes det er noget underligt noget du ikke må ringe til ham.. tænker lidt om han er hos sin "veninde".. tror altid det er svært når der er børn i klemme, måske derfor han ikke helt kan give slip på dig. Du er jo mor til hans børn og det giver da i mit hoved en form for kærlighed, fra hans side.. syntes ikke du skal vente på han tager stilling til hvad han vil.. syntes du skal tage stilling til hvad du vil... han har jo totalt til side sat dig, og dine behov.. syntes han er ekstremt egoistisk og selvcentreret.. hvis jeg var dig havde jeg pakket mit lort taget ungerne og smutte hjem til de gamle eller en veninde.. uden at sige hvor jeg var, og så bare skriv en seddel "ikke ring", det ville nok sætte tankerne igang på ham. måske ville samme behandling endda få ham til at indse hvor skidt han behandler dig, hvem ved.... plus han ved du ikke gider bruge tid på at sidde og bekymre dig om ham, ej heller bruge tid på han tænke på hvad han fortager sig... giv dig selv lidt løse tøjler, hyg sig med ungerne (en tur i zoo måske) få tankerne på noget andet lidt.. bebs har måske også brug for du hviler lidt mere i dig selv 

håber du lytter til dig selv, og ikke til alle hans undskyldninger..

Jamen i har helt ret. Følte mig faktisk afklaret på visse områder da han kom hjem 2.30 i nat. Han havde tænkt, men som de andre gange uden nogen form for konklusion. Jeg valgte at sige til ham at jeg havde tænkt imens også og at jeg er skide træt af "det ved jeg ikke osv". Jeg sagde også at jeg er for god til at gå sådan her og vente. 

vente på en dom om jeg er god nok. Jeg sagde at jeg taber mig selv, og glider ud på et sidespor hvor jeg ikke vil være. Jeg har gået i nu 11 dage og ventet på den dom og jeg får stadig ingen svar. 

Jeg sagde til ham at jeg er dybt skuffet over hans oprettelse på sex siderne og hemmelig chat med en anden. Og at han ikke tager en skid ansvar for sine handlinger og at han ikke har den mindste smule følelse med hvor meget han tramper på andre mennesker, og altid har gjort det. Jeg anbefalede ham at tage til lægen, for hans reaktionsmønster (generelt) er ikke normalt. Manden kan ikke spytte to ord ud vedr følelser og han fortæller om konstant kaos i hovedet. Jeg sagde til ham at jeg tror han måske er inde i en depression, og at mit sidste råd til ham er at få hjælp. For hans skyld og for de mennesker omkring ham. Det havde han så åbenbart også selv overvejet og er nu kørt til lægen for at få en tid. 

Ligenu er jeg afklaret og jeg håber det fortsætter. Jeg skal nok klare mig uden ham. Og presset i forhold til hvor han er og hvem han har gang i vil forsvinde nu. Jeg vil savne den han var engang og jeg elsker den han var engang. Men jeg elsker mig selv mere og vil ikke længere finde mig i al den usikkerhed. Det er mit holdepunkt nu. Så håber jeg det bliver ved. 

Minforevigt skriver:

Jeg lavede en tråd sidst vedr min mands udmelding om han ikke elsker mig som man bør. 

Tingene er IKKE ligefrem blevet bedre

I går opdagede jeg at han har haft en SMS chat kørende med en anden kvinde i et halvt år(!) uden jeg har vidst en skid. Man har haft profiler på sexfriends og xklub og har derigennem snakket med hende og så privat på sms efterfølgende. 

Jeg føler mig simpelthen så forrådt. Og snydt. Og ked af det. Bedraget, skuffet. You name it. Hele mit følelsesregister kører og jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på. At jeg er gravid hjælper ikke ligefrem.....

han siger selv at snakken har været almindelig og ikke om sex osv (særlig meget). Han siger han har gjort det fordi han har behov for at snakke med andre kvinder om mig?? Og at en mand bare vil give ham ret i koner er åndsvage, men en anden kvinde vil sige hvorfor jeg siger eller reagerer som jeg gør.

Det er hans argument, hvilket udløser nye følelses dilemmaer hos mig. Jeg bryder mig ikke spor om han snakket med andre fremmede om MIG? Og han taler aldrig med mig om noget. Ikke en skid, men han har talt med hende et halvt år

har han ret, er mænd bare sådan? Er det virkelig normalt? Og hvad havde i andre følt hvis det var jeres mand??

i forhold til tidligere tråd, så får jeg 27 forskellige svar. Han sagde så sent som i går at han ikke var afklaret om han elskede mig eller ej og at han ikke ved om han vil flytte endnu. Altså hvad er det for noget pi*! Enten ved man det vel eller ikke. Nu har han haft 10 dage hvor jeg har været i helvede og han fiser bare rundt som intet er hændt

Jeg ville forlange at han pakkede sine ting og smuttede. Så kan han finde ud af hvad han vil når han mener det er tid. Synes det er synd du lader dig vente på ham  Det fortjener du ikke, slet ikke med den udmelding han er kommet med, og med det han har gjort imod dig. 

Så kan det jo også være at du opdager du faktisk ikke vil finde dig i det, og så er den skid jo slået... 

han manipulerer med dig så det basker - med truslen om " jeg ved ikke om jeg bliver eller ej"!

Han bruger dig som dørmåtte og har det som blommen i et æg! Han får vasket tøj, gjort rent, lavet mad, købt ind OG opfører sig ellers som single!

Der findes mange mænd som ikke selv kan tage en beslutning men venter på kæresten/konen træffer den slags.

Synes hans opførsel er at gå over stregen og jeg synes du skal fortælle ham, at ham må flytte hjem/til en kammerat indtil han har tænkt over hvad han egentlig vil!

Du fortjener lang bedre og det gør jeres barn også!

Minforevigt skriver:

Jamen i har helt ret. Følte mig faktisk afklaret på visse områder da han kom hjem 2.30 i nat. Han havde tænkt, men som de andre gange uden nogen form for konklusion. Jeg valgte at sige til ham at jeg havde tænkt imens også og at jeg er skide træt af "det ved jeg ikke osv". Jeg sagde også at jeg er for god til at gå sådan her og vente. 

vente på en dom om jeg er god nok. Jeg sagde at jeg taber mig selv, og glider ud på et sidespor hvor jeg ikke vil være. Jeg har gået i nu 11 dage og ventet på den dom og jeg får stadig ingen svar. 

Jeg sagde til ham at jeg er dybt skuffet over hans oprettelse på sex siderne og hemmelig chat med en anden. Og at han ikke tager en skid ansvar for sine handlinger og at han ikke har den mindste smule følelse med hvor meget han tramper på andre mennesker, og altid har gjort det. Jeg anbefalede ham at tage til lægen, for hans reaktionsmønster (generelt) er ikke normalt. Manden kan ikke spytte to ord ud vedr følelser og han fortæller om konstant kaos i hovedet. Jeg sagde til ham at jeg tror han måske er inde i en depression, og at mit sidste råd til ham er at få hjælp. For hans skyld og for de mennesker omkring ham. Det havde han så åbenbart også selv overvejet og er nu kørt til lægen for at få en tid. 

Ligenu er jeg afklaret og jeg håber det fortsætter. Jeg skal nok klare mig uden ham. Og presset i forhold til hvor han er og hvem han har gang i vil forsvinde nu. Jeg vil savne den han var engang og jeg elsker den han var engang. Men jeg elsker mig selv mere og vil ikke længere finde mig i al den usikkerhed. Det er mit holdepunkt nu. Så håber jeg det bliver ved. 

du skal være stærk, så skal det hele nok gå