Har din mand veninder? Og opfølgning på tidligere tråd

Jeg lavede en tråd sidst vedr min mands udmelding om han ikke elsker mig som man bør. 

Tingene er IKKE ligefrem blevet bedre

I går opdagede jeg at han har haft en SMS chat kørende med en anden kvinde i et halvt år(!) uden jeg har vidst en skid. Man har haft profiler på sexfriends og xklub og har derigennem snakket med hende og så privat på sms efterfølgende. 

Jeg føler mig simpelthen så forrådt. Og snydt. Og ked af det. Bedraget, skuffet. You name it. Hele mit følelsesregister kører og jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på. At jeg er gravid hjælper ikke ligefrem.....

han siger selv at snakken har været almindelig og ikke om sex osv (særlig meget). Han siger han har gjort det fordi han har behov for at snakke med andre kvinder om mig?? Og at en mand bare vil give ham ret i koner er åndsvage, men en anden kvinde vil sige hvorfor jeg siger eller reagerer som jeg gør.

Det er hans argument, hvilket udløser nye følelses dilemmaer hos mig. Jeg bryder mig ikke spor om han snakket med andre fremmede om MIG? Og han taler aldrig med mig om noget. Ikke en skid, men han har talt med hende et halvt år

har han ret, er mænd bare sådan? Er det virkelig normalt? Og hvad havde i andre følt hvis det var jeres mand??

i forhold til tidligere tråd, så får jeg 27 forskellige svar. Han sagde så sent som i går at han ikke var afklaret om han elskede mig eller ej og at han ikke ved om han vil flytte endnu. Altså hvad er det for noget pi*! Enten ved man det vel eller ikke. Nu har han haft 10 dage hvor jeg har været i helvede og han fiser bare rundt som intet er hændt

Minforevigt skriver:

Jeg lavede en tråd sidst vedr min mands udmelding om han ikke elsker mig som man bør. 

Tingene er IKKE ligefrem blevet bedre

I går opdagede jeg at han har haft en SMS chat kørende med en anden kvinde i et halvt år(!) uden jeg har vidst en skid. Man har haft profiler på sexfriends og xklub og har derigennem snakket med hende og så privat på sms efterfølgende. 

Jeg føler mig simpelthen så forrådt. Og snydt. Og ked af det. Bedraget, skuffet. You name it. Hele mit følelsesregister kører og jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på. At jeg er gravid hjælper ikke ligefrem.....

han siger selv at snakken har været almindelig og ikke om sex osv (særlig meget). Han siger han har gjort det fordi han har behov for at snakke med andre kvinder om mig?? Og at en mand bare vil give ham ret i koner er åndsvage, men en anden kvinde vil sige hvorfor jeg siger eller reagerer som jeg gør.

Det er hans argument, hvilket udløser nye følelses dilemmaer hos mig. Jeg bryder mig ikke spor om han snakket med andre fremmede om MIG? Og han taler aldrig med mig om noget. Ikke en skid, men han har talt med hende et halvt år

har han ret, er mænd bare sådan? Er det virkelig normalt? Og hvad havde i andre følt hvis det var jeres mand??

i forhold til tidligere tråd, så får jeg 27 forskellige svar. Han sagde så sent som i går at han ikke var afklaret om han elskede mig eller ej og at han ikke ved om han vil flytte endnu. Altså hvad er det for noget pi*! Enten ved man det vel eller ikke. Nu har han haft 10 dage hvor jeg har været i helvede og han fiser bare rundt som intet er hændt

Jeg synes ganske enkelt ikke det er iorden. Ikke at oprette diverse profiler på sexsider og derefter holde kontakt med en.

Havde det nu været en fra job eller lign han havde en god kemi med var det helt klart noget andet. Men synes ikke ligefrem snakken behøver falde på sex

Jeg tror ganske enkelt ikke han aner hvad han vil, og derfor handler som han gør. Men jeg skal self ikke kunne sige det.

Jeg ville nok tage hver til sit en uges tid og få tænkt over tingene.

Det der havde jeg ikke tolereret. Min kæreste må hjertens gerne have veninder. Men han skulle ikke oprette profil på sex sites og chatte med fremmede kvinder. ... bl.a. om mig. Han var røget ud til højre hvis det var min mand. 

Ja, han har veninder, men vidst ikke nogen jeg ikke kender til.

Jeg syntes faktisk ikke din mand kan være det bekendt længere. Det er længe du går og ikke ved om du er købt eller solgt. Plus han nu i et halvt år har snakket med en VILDT FREMMED fra en datingside, om jer.... Og sex. Det havde jeg ikke fundet mig i. Han havde at give mig et svar her og nu, og sagde han det skulle være os 2, så hed den simpelthen parterapi, fordi JEG ikke vidste om jeg ville kunne stole på ham igen...

Jeg syntes han har haft tid til at finde ud af hvad han vil, men hvad vil DU, vil du vente til han ved noget??

hvis det havde været en veninde fra arbejde eller veninde, man har haft du kendte til men det er hemmeligt i ½år jamen det går bare ikke og de snakker om dig, mon den passer ved du hvad jeg syntes legen stopper der og jeres forhold er SLUT!!!!!

det er min mening på sagen....

sender dig en masse krammer og håber du finder en beslutning der passer bedst på dig

Minforevigt skriver:

Jeg lavede en tråd sidst vedr min mands udmelding om han ikke elsker mig som man bør. 

Tingene er IKKE ligefrem blevet bedre

I går opdagede jeg at han har haft en SMS chat kørende med en anden kvinde i et halvt år(!) uden jeg har vidst en skid. Man har haft profiler på sexfriends og xklub og har derigennem snakket med hende og så privat på sms efterfølgende. 

Jeg føler mig simpelthen så forrådt. Og snydt. Og ked af det. Bedraget, skuffet. You name it. Hele mit følelsesregister kører og jeg ved ikke hvad ben jeg skal stå på. At jeg er gravid hjælper ikke ligefrem.....

han siger selv at snakken har været almindelig og ikke om sex osv (særlig meget). Han siger han har gjort det fordi han har behov for at snakke med andre kvinder om mig?? Og at en mand bare vil give ham ret i koner er åndsvage, men en anden kvinde vil sige hvorfor jeg siger eller reagerer som jeg gør.

Det er hans argument, hvilket udløser nye følelses dilemmaer hos mig. Jeg bryder mig ikke spor om han snakket med andre fremmede om MIG? Og han taler aldrig med mig om noget. Ikke en skid, men han har talt med hende et halvt år

har han ret, er mænd bare sådan? Er det virkelig normalt? Og hvad havde i andre følt hvis det var jeres mand??

i forhold til tidligere tråd, så får jeg 27 forskellige svar. Han sagde så sent som i går at han ikke var afklaret om han elskede mig eller ej og at han ikke ved om han vil flytte endnu. Altså hvad er det for noget pi*! Enten ved man det vel eller ikke. Nu har han haft 10 dage hvor jeg har været i helvede og han fiser bare rundt som intet er hændt

min kæreste har lov til at have veninder, og det er ikke et must for mig at møde dem - bare han ikke skjuler dem for mig!

han havde en veninde, der hvor han var på skoleophold, som jeg ikke kendte til. og der snakkede han med hende om ALT hvad angår mig, også ting, jeg på ingen måde kendte til. da jeg fandt ud af det, blev jeg gal! dét finder jeg mig ikke i. han skal ikke snakke med fremmed, han havde "kendt" i en måned om vores forhold/mig, når han ikke engang kan snakke med mig om det. 

Jeg må indrømme at jeg godt nok selv havde bet ham om at smutte. Men nu er min kæreste også af den holdning at mænd ikke kan have veninder da det eneste de kan bruge dem til er enten at komme i bukserne på dem ellers har de en veninde de vil i bukserne på. Så jeg ville klart glo lidt hvis min kæreste pludselig havde en veninde.

Men sådan som jeg ser det. Har din mand brug for beskræftigelse. Men han burde gå til dig og snakke med dig om det. Og hvis du ikke vil give ham det jamen så havde han det at forholde sig til .men det lyder bestemt ikke som om du ikke vil give ham beskræftigelse. Så jeg synes bestemt du skal sige det er slut. Mest for din skyld. Du skal ikke blive hos ham pga børnene. Mine forældre var sammen i 25 år fordi de havde os børn. Og det hele er endt op i at vi alle tre børn har det svært ved at vise følelser over for dem vi holder af. Og vi har følt stort svigt fra vores forældre.

Og den dag idag hvor de har været fra hinanden i 4,5 år. Er min mor kronisk depressiv. Og de kan på ingen måde være i stue sammen. Da der har været en del beskyldninger og de har brugt os børn imod hinanden.

Så mit råd er at stoppe imens legen er god og gøre Det der er bedst for dig og dine børn.

Held og lykke med det hele.

Hej.

Undskyld jeg blander mig, jeg er ikke så tit herinde. Men læste dit indlæg og måtte altså bare svare.

Af personlig erfaring så "JA" mænd (de fleste) taler om deres koner og har behov for at sige: "dragen derhjemme vil ha mig hjem til inden kl 3 høhøhøhø (klør sig på bollerne)". Men ærligt mener jeg det er sådan noget de har mandevenner til. Af den simple grund, at kvinder ikke har det "gen", dvs. kvinder vil tage det alvorligt som i "han vil ikke være sammen med hende derhjemme", og det tror jeg kan udvikle sig til noget "gris".

I frygt for at lyde som en af dem der "smid ham ud", så ville jeg nok hanke op i migselv og vise at du kan klare digselv og ikke er afhæning af ham. Så kan det også være han vågner lidt op.

 

Jeg har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Især fordi jeg er gravid også. Hormonerne drøner rundt i forvejen og jeg er virkelig langt nede og kysse bunden pt. 

Jeg føler ikke jeg nogensinde kan stole på ham igen. Jeg VIL ikke rende og skulle tjekke ham i hoved og rø* altid.

da jeg sagde det til ham svarede han "altså fortid er fortid, så hold dog op med at bære nag". 

Jamen for fanden jeg opdagede det i går??? Er det ikke normalt at have en masse spørgsmål man vil ha svar på? 

Men hans argument er at de ikke har skrevet sammen i en måned eller halvanden, så nu er det ligemeget

 

og han meddelte mig at jeg altså hurtigt blev iriterrende fordi jeg spurgte ind til hvad det gik ud på. 

Jeg har mest lyst til at banke hovedet ind i en væg indtil jeg ikke kan føle mere. Hvis man bare kunne slukke på en knap. 

Det ene øjeblik er jeg helt afklaret med han bare skal skride(!) hvilket han jo så ikke vil, for det blir han også sur over og næste øjeblik har jeg lyst til at klamre mig til ham og bede ham blive og love jeg nok skal være sød. Jeg ved bare ikke hvad jeg skulle ha gjort anderledes. Jeg har vendt og drejet det 8000 gange nu. 

frkanonym skriver:

min kæreste har lov til at have veninder, og det er ikke et must for mig at møde dem - bare han ikke skjuler dem for mig!

han havde en veninde, der hvor han var på skoleophold, som jeg ikke kendte til. og der snakkede han med hende om ALT hvad angår mig, også ting, jeg på ingen måde kendte til. da jeg fandt ud af det, blev jeg gal! dét finder jeg mig ikke i. han skal ikke snakke med fremmed, han havde "kendt" i en måned om vores forhold/mig, når han ikke engang kan snakke med mig om det. 

Det er præcis sådan jeg har det. Han havde snakket med hende om ALT. Og spurgt ind til hende og hendes hverdag osv. Mig kommer han ikke engang hjem og spørger om jeg har haft en god dag, eller noget!

og så er det hemmelighedskræmmeriet jeg har det skide svært med. Et halvt år!! Det er jo sindssygt. Og det værste er at i hele den periode har jeg flere gange spurt om der var noget galt osv. For han trak sig længere og længere væk. Men ville ikke svare når jeg spurgte.