Piz os , min datter er gravid !!!

Anonym skriver:

Ja det korte af det lange er , min datter er gravid   jeg tror hun beholder barnet !   Jeg er 40 år , min datter er 20 så ja æblet falder ikke langt fra stammen . Hun bor sammen med sin kæreste som hun har kendt et lille år , hun er på første år  hg.   Jeg blev vred da hun ringede og fortalte mig det  ved godt at det kan jeg ikke tillade mig , var jo ikke ældre selv .. Måtte vist bare lette hjertet . Hvad tænker i ?? Er det helt hen i vejret ?  Jeg kan da ikke allerede blive mormor , jeg har jo selv et lille barn

Du kan ikke rigtig gøre så meget andet end at støtte din datter så meget du nu kan i det at blive mor i en ung alder.

Jeg selv var 18 år da jeg blev gravid med min store søn, min mor blev derved mormor i en alder af bare 39 år. Hun blev også noget overrasket over da jeg kom og fortalte jeg var gravid, i første omgang fordi jeg egentlig ikke burde og så fordi jeg kun havde været sammen med faderen i 3 mdr. Hun satte sig ned sammen med mig og snakkede fordele og ulemper igennem, fortalte hvad jeg muligvis kunne gå glip af, men samtidig sagde hun også at jeg stadig ville være ung når min store dreng var voksen, men vigtigst af alt ville hun støtte mig i mit valg og ville tage imod sit barnebarn med åbne arme  

I Januar i år fødte jeg min mindste dreng og min mors barnebarn nr. 2 i en alder af 21 år, så nu er min mor, mormor til 2 og "kun" 42 år. 

Hun elsker drengene ubetinget, men hun ligger ikke skjul på at hun havde håbet jeg havde ventet med børn og fået min uddannelse først, men ja æblet falder ikke langt og jeg gør det i samme rækkefølge som hende, dog med et barn mere

Faderen og jeg er stadig sammen, men det er ikke let at være forældre i et så "nyt" forhold, vi har skulle nå en masse ting på rekord tid men vi klare den, fordi vi kæmper!

Se det på den lyse side, du er 40 år, du kan leve dit liv som du vil, låne barnebarnet og aflevere det tilbage, du vil være mere frisk end så mange andre mormødre, og ja når dit barnebarn er voksen, så lever du endnu, så I vil få stor glæde af hinanden. Men hver ærlig overfor din datter og fortæl hvor hårdt det kan være, men samtidig også hvor dejligt det kan være.

Håber på det bedste for jer alle sammen

Anonym skriver:

Nu syntes jeg bare det er smart i disse tider at få en uddannelse først , så ikke man ender på kontanthjælp som ung mor    Hun behøver jo ikke begå samme fejl som sin mor , ikke at jeg ikke har klaret det godt , men burde da nok have ventet lidt .

Nu kan man jo sådan set godt få børn UNDER uddannelse, og stadig klare sig godt Faktisk er der enormt mange fordele ved at få børn, imens man uddanner sig.

Ja min ældste søn fik barn 2½ måned efter jeg fik den yngste.

Jeg knuselsker mit barnebarn,og jeg tænker at din reaktion også hænger sammen med at du ikke ønsker at blive bedstemor allerede.

Siden du skriver at du da ikke kan blive det når du selv har et lille barn....

Man kan jo så vende den om-Hvordan ville du have haft det hvis din store datter havde sagt at du var alt for gammel til at få et barn da du fik den yngste?

Ikke rart vel?-Så tag så og ønsk din datter tillykke,og glæd dig!

Det er så fedt at se sine børn vokse og gro med forældreopgaven 

Anonym skriver:

Ja det korte af det lange er , min datter er gravid   jeg tror hun beholder barnet !   Jeg er 40 år , min datter er 20 så ja æblet falder ikke langt fra stammen . Hun bor sammen med sin kæreste som hun har kendt et lille år , hun er på første år  hg.   Jeg blev vred da hun ringede og fortalte mig det  ved godt at det kan jeg ikke tillade mig , var jo ikke ældre selv .. Måtte vist bare lette hjertet . Hvad tænker i ?? Er det helt hen i vejret ?  Jeg kan da ikke allerede blive mormor , jeg har jo selv et lille barn

Jeg forstår godt at det er en kamel der skal sluges.

Folk skriver at du ikke kan tillade dig at blive sur fordi du selv var ung, men jeg synes jo netop at det er derfor at du kan tillade dig det. Du ved hvad du selv er gået glip af.

Jeg har en veninde som fik sin første i en alder af 22. De har nu en kæmpe gæld fordi de ikke havde plads til en familie i deres lille lejlighed og skulle have noget større. Samtidig med at hun bærer rundt på en stor sorg over at hun aldrig fik den uddannelse hun gerne ville have. Det var nødvendigt for deres indtægt at hun tog et hurtigt valg - før hun egentlig vidste hvad hun gerne ville være. Nu sidder de i en lidt større, men stadig for lille, lejlighed med to børn, for lidt penge og hun har et job hun ikke er glad for. Det kan godt være at hun på et tidspunkt når derhen hvor hun kan få den karriere hun gerne vil have, men det har altså taget over 10 år med ærgerlse.

Selvfølgelig kan man tage en uddannelse når man har børn, men det kræver at man er fokuseret, ambitiøs og ved hvad man vil, at der er styr på økonomien o.s.v. 

Hvis hun står fast på sit valg, må du selvfølgelig acceptere det og støtte hende så godt som du nu kan - men det giver du jo også klart udtryk for at du vil. Og hun må selvfølgelig være indforstået med at hun ikke kan forvente alverdens hjælp fra dig fordi du selv har en lille.

Jeg kan godt forstå at du ikke hopper op og ned af glæde.

Janne T. skriver:

Nu kan man jo sådan set godt få børn UNDER uddannelse, og stadig klare sig godt Faktisk er der enormt mange fordele ved at få børn, imens man uddanner sig.

Det er der nemlig Det kan da godt være at den månedlige indtægt ikke hedder 20.000+, men hold da op, hvor er det fantastisk at have så meget tid til sit barn i de første par år af hans liv og ikke mindst muligheden for at være fleksibel med henblik på sygdom Jeg er færdig med min uddannelse til sommer og selvom jeg da glæder mig til at kunne få et arbejde og få mere luft i vores økonomi, så synes jeg da også det er lidt trist at jeg så ikke længere kan være fleksibel på samme måde, både ved sygdom, men også lige holde ham hjemme nogle dage for at hygge osv.

Til TS: Kan godt forstå du er bekymret for din datter. Men pak vreden, skuffelsen eller hvad det nu er væk. Din datter har brug for en støttende mor og fornemmer hun at du er negativ, jamen så skubber du hende bare fra dig. Og det med uddannelse, jamen det kan man jo sagtens tage selvom man har et barn. Jeg fik min søn (fuldt ud planlagt), da jeg manglede 2 år af min uddannelse. Jeg valgte den "hårde måde", dvs. læse hjemme fra, så jeg er ikke engang blevet forsinket i min uddannelse. Men hun skal nok få sig en uddannelse, hvis ellers hun har godt med støtte og opbakning fra baglandet

Hej alle   tror i misforstår mig lidt , jeg har ikke det fjerneste i mod at blive mormor selvom jeg ikke er voldsomt gammel og det jeg mener med at jeg selv har en lille , mener jeg at jeg ikke kommer til at have det samme mormor overskud som jeg syntes en mormor skal have .. Selvfølgelig vil jeg bakke min datter og hendes kæreste op og selvfølgelig vil jeg da knus elske mit barnebarn , ville da aldrig kunne andet ... Men jeg mener jeg er i min fulde ret til at være trist over hun vælger samme sti som mig , jeg ved det ikke er "lykken" altid at være ung mor , jeg klarede det selv rigtigt fint fordi jeg kæmpede og håber selvf. min datter kan gøre det samme med mig i baghånden , havde bare ønsket noget andet for hende

Anonym skriver:

Hej alle   tror i misforstår mig lidt , jeg har ikke det fjerneste i mod at blive mormor selvom jeg ikke er voldsomt gammel og det jeg mener med at jeg selv har en lille , mener jeg at jeg ikke kommer til at have det samme mormor overskud som jeg syntes en mormor skal have .. Selvfølgelig vil jeg bakke min datter og hendes kæreste op og selvfølgelig vil jeg da knus elske mit barnebarn , ville da aldrig kunne andet ... Men jeg mener jeg er i min fulde ret til at være trist over hun vælger samme sti som mig , jeg ved det ikke er "lykken" altid at være ung mor , jeg klarede det selv rigtigt fint fordi jeg kæmpede og håber selvf. min datter kan gøre det samme med mig i baghånden , havde bare ønsket noget andet for hende

Kan sagtens forstå dine bekymringer Men det skal nok gå alt sammen

Miia90 skriver:

Hver glad for du kommer til at opleve at blive mormor. Min mor nåede det ikke selv om jeg kun fra 21 da Jeg blev mor. Min mor døde til kræften. Hun ville ha elskede at blive bedste. Men hun nåede at fortælle at den dag hun skulle være bedste og det blev en pige, ville hun ønske hun fik navnet Philippa. Min datter hedder idag Philippa <3

Jeg synes 20 år er ungt, men ikke nødvendigvis for ungt til at blive en god mor.

Jeg synes det er rigtig uheldigt du blev vred på hende. Det må have såret hende utrolig meget.

Det samme gælder sætningen; Jeg støtter dig uanset hvad du vælger. (Medmindre hun selv utrykker stor tvivl) Det indikerer, at det i bund og grund er noget lort hun er blevet gravid.

Min søster brugte de ord, da jeg blev gravid med min første for 4 år siden og jeg har endnu ikke tilgivet hende det. Hun lavede skår i  min glæde.

nu er jeg 20 har lige fået en datter er alene om det og på kontanthjælp. 

og det kan sq sagtens løbe rundt.

men msn har brug for sin mirs støtte