Hvordan viser i jeres barn hvis de skal "straffes"

Uha, kan se på min niece at hun sagtens forstår det, og hun har forstået det i lang tid - altså at hun gør noget forkert  Og hun bliver først 2 år til Maj.

 

Hun griner nemlig af os når hun piller og gør ting hun VED at hun IKKE må  Børn er skam ikke dumme - tror mere det er forældrene der er pylleret  Et er hvad du mener, men noget andet er jo hvad han faktisk forstår 

Det at hun ved at der kommer en reaktion når hun piller ved noget hun ikke må pille ved, er da ikke ensbetydende med at hun forstår noget som helst. Det er det samme som at en 6 mdr. gammel baby kaster mad på gulvet fordi det ser sjovt ud at maden falder ned og siger splat. Det er en undersøgelse af aktion og reaktion. Det siger da intet om barnets emotionelle (eller intellektuelle) forståelse af situationen. Du putter et voksent menneskes analyseapparat ned over en baby. Den 1-årige aner intet om at det er forkert at gøre sådan, eller hvorfor det er forkert. Blot at der kommer en reaktion.

LilleNyPåVej skriver:

Og der siger jeg jo så... igen: Hver sin mening  Det er meget svært når man kan se at det faktisk virker og børnene får rum til at falde ned igen, det skal jo ikke ske på en voldsom måde.

Hvad snakker du om? Pausemetoden? For bruger den altså selv men brugte den IKKE på min søn da han var 1 år. Lige meget hvad så tror jeg ikke et barn på 1 år forstår disse ting. Kan godt være det virker sådan, men de forstår det ikke.

her bliver sagt nej efterfulgt af en årsag. Fx ikke lege med døren, man kan klemme fingrende og det gør rigtig ondt.

virker det ikke, så går vi hen til barnet /børnene sætter os på hug, får dem til at kigge på os og siger så igen at det må de ikke..efterfulgt af en årsag.

skal der en 3 gang til, så bliver stemmen hævet og der bliver sagt et bestemt " Der blev sagt nej!"

Begynder de at græde over det, får de af vide, at ja det er surt når man nu gerne vil men det bliver ikke anderledes. spørger så om de vil have et knus og det er oftest det faktisk.

Det er da sket et par gange hvor der grædes og det bliver højere og højere og de ikke vil have et knus, men så må de gå på værelset og hyle færdigt.
De får altid af vide de altid kan komme og få et knus.

Skammekrog..nej.

Nemesis skriver:

her bliver sagt nej efterfulgt af en årsag. Fx ikke lege med døren, man kan klemme fingrende og det gør rigtig ondt.

virker det ikke, så går vi hen til barnet /børnene sætter os på hug, får dem til at kigge på os og siger så igen at det må de ikke..efterfulgt af en årsag.

skal der en 3 gang til, så bliver stemmen hævet og der bliver sagt et bestemt " Der blev sagt nej!"

Begynder de at græde over det, får de af vide, at ja det er surt når man nu gerne vil men det bliver ikke anderledes. spørger så om de vil have et knus og det er oftest det faktisk.

Det er da sket et par gange hvor der grædes og det bliver højere og højere og de ikke vil have et knus, men så må de gå på værelset og hyle færdigt.
De får altid af vide de altid kan komme og få et knus.

Skammekrog..nej.

Tror heller ik mange bruger det som folk definrere som skammekrog.

Nææ jeg benytter "pausemetoden" og der er ikke en skammekrog.

Anonym skriver:

Min mand vil ha vi har skammekrogen men den et jeg imod :/

Hvad gør i andre? Når jeres barn fortsætter med noget de ikk må eller græder efter noget de ikk må ?

jeg syntes de er forsmå til at give timeout nå de er 2 for de forstå det ikke

da min datter var mindre, der blev hun hys, hver gang der var oget hun ikke måtte, eller hvis vi ikke lige forstod hvad hun mente, og hun skreg slog og sparkede (og gør det stadig men sjældent) og vi lade hende ind i seng, og gik ind til hende nå hun var faldet lidt til ro, så gav vi hende kram, og fortalte hende hvorfor hun kom der ind og hvis vi havde taget fejl af det hun ville have, fortalte vi hende hvad man kunne sige istedet for at blive hys

efter hun fik en aldmindelig seng, kom hun selv ud til os nå hun var faldet lidt til ro. så det er det der hjælper hos os

Jeg ville da aldrig straffe et så lille barn fordi det græder for noget, det ikke kan få....  I sådan en situation gør jeg det klart, at et nej er et nej, og så afleder jeg. Man er jo bare nødt til at være konsekvent, men ud over det ser jeg ikke, at barnet behøver en straf.

Det er jo noget andet, når barnet er større og gør gale ting med vilje for at få opmærksomhed, som f eks at slå sin lillebror eller kaste rundt med storesøsters puslespilbrikker. I den slags situationer får barnet besked om, at det der slet ikke er akseptabel opførsel, og så må vedkommende gå ind i et andet rum et stykke tid, til han/hun kan lege fint igen. Efter et par minutter kommer jeg så ind, så vi lige kan snakke om det, som skete, og så må der siges undskyld til den, det gik ud over.

Direkte straf har vi kun brugt en gang. Det var da storesøster legede ude i haven, og så fandt hun på, at hun skulle gå hjem til en veninde for at lege - uden at hun sagde til os, hvor hun gik. Vi ledte som gale. Jeg panikkede jo helt. Da fik hun husarrest resten af weekenden - men det var så også ledsaget af en alvorlig snak om detteher med, at vi er nødt til at kunne stole på hende osv. Hun forstod pointet, og jeg stoler 100% på hende på det punkt i dag. (Så må vi jo se, hvordan det bliver, når hun bliver teenager....)

Her får han af vide på en stille og rolig måde, at det vil mor/far ikke have at han gør, efterfulgt af hvorfor.

Nogen gange er reaktionen at han smider sig på gulvet og går helt i selvsving. Han får af vide at det er okay at være sur, og som regel går det over i løbet af få minutter. Andre gange bliver han så sur, at han går på sit værelse og skælder ud/smider med et stykke legetøj, kommer retur og er glad igen. 

Det med værelset er hans egen idé, aldrig noget vi har bedt ham om, da værelset ikke skal være et sted man bliver straffet. 

MorDk skriver:

Man er ikke venner med sine børn.

Man er barnets forældre.

At hjælpe et barn ud af en dum situation er ikke en straf. Det kaldes omsorg. Et barn der hyler, skriger og smider med ting kan ikke i givent tidspunkt snakkes til fornuft. Her må der handling til. Gennem handling viser man grænsen og vejen ud af en "dum situation".

Jeg lader ikke min søn ligger og sparke, råbe og skrige midt i stuen. Jeg sætter ord på og følger ham på værelset. Der glemmer han det der gjorde ham vred fx. "ude af øje ude af sind"

Åhh det er så svært at foklarer på skrift altså...

jeg syntes du forklare det helt fint.
jeg sad også og tænkte at det kan man ikke altid nå de er små da de ikke altid forstå det man siger


det du gør er stort set det samme vi gør med vores datter jeg har bare skrevet det lidt anderleder da jeg ikke er god til at få det ned på skrift

Anonym skriver:

Min mand vil ha vi har skammekrogen men den et jeg imod :/

Hvad gør i andre? Når jeres barn fortsætter med noget de ikk må eller græder efter noget de ikk må ?

Min datter er 18 måneder og hun ville ikke forstå hvad "skammekrog"/timeout er og tror heller ikke at det er noget jeg vil bruge i fremtiden.

Herhjemme siger vi nej og hvis hun fortsætter med det samme siger vi nej igen, men i et mere bestemt toneleje. Hvis hun stadig bliver ved fjerner vi hende fra det hun har gang i og prøver at aflede hendes opmærksomhed.

Hvis hun f.eks slår os i leg og grin gør vi det samme som ovenstående, men i stedet for at aflede fjerner vi hende fra os og så plejer hun at løbe over til sit legetøj eller noget andet.

Hun er langsomt begyndt at blive "trodsig" hvis hun ikke får sin vilje og så smider hun sig nogle gange på gulvet og græder - dog ikke "rigtig gråd", men i sådan en situation lader vi hende være og så går der max 3-5 min, så er hun god igen og leger videre.

Jeg synes ikke at straf og børn hænger sammen, det er et levn fra fortiden som jeg ikke har lyst til at benytte.

/Fenja

Hvis min søn bliver sur over han ikke må få en is, skal jeg bare tilbyde ham broccoli, det eeeelsker han

Men ellers sætter jeg mig ned og snakker med ham