CC23 skriver:
Vi snakker om tingene, mine børn skal ikke straffes! Når de ligger sig ned på gulvet og vræler over de ikke må få en is er de jo bare frustrerede, og det skal de have lov til at være. Og så trøster vi når det går over i rigtige tåre- og så er vi venner igen :-)
Man er ikke venner med sine børn.
Man er barnets forældre.
At hjælpe et barn ud af en dum situation er ikke en straf. Det kaldes omsorg. Et barn der hyler, skriger og smider med ting kan ikke i givent tidspunkt snakkes til fornuft. Her må der handling til. Gennem handling viser man grænsen og vejen ud af en "dum situation".
Jeg lader ikke min søn ligger og sparke, råbe og skrige midt i stuen. Jeg sætter ord på og følger ham på værelset. Der glemmer han det der gjorde ham vred fx. "ude af øje ude af sind"
Åhh det er så svært at foklarer på skrift altså... 
Anmeld