Hvordan viser i jeres barn hvis de skal "straffes"

gædde/gitte skriver:

kommer jo an på barnet.
nu skal det jo siges jeg ikke har børn.... men opservere jo hvad der sker hos vennerne omkring mig...og specielt én dreng er total hys. Han har godt af sidde lidt og tænke over tingene...for hvis man sætter sig ned og prøver at snakke så slår og skriger han endnu mere.

de bruger trappen. så sidder han der og falder til ro...også kommer han og giver krammer når han er faldet lidt til ro...det er jo ikke fordi han skal sidde der hele aftenen. som reglt 2 min. så er han go igen

Præcis det gør vores søn så snart vi snakker pænt til ham at han ikk må så bliver han mere hysterisk

Vores dreng er 2,5 år. Vi har brugt "pause" metoden (skammekrog som nogle kalder det) Jeg mener ikke det er en straf men en pause/tænkepause. Nogle gange kan han være kørt helt op og bliver ved at hoppe i sofaen selvom man har sagt det flere gange.

Eks. Bassen hopper og tumler voldsomt i sofaen.

Mor: "Victor her i huset sidder man i sofaen" - "sæt dig ned på numsen"

Victor: "NEEEJ" og fortsætter.

Mor: "Hvis ikke du sætter dig ned på numsen nu så må du have en pause"

Nogle gange hjælper det - for Victor gider jo ikke sidde på "pausestolen" Andre gange fortsætter han... og så henter jeg ham stille og roligt og siger " Nu får Victor en pause. Du sidder der på stolen fordi du hopper i sofaen. Her i huset hopper man ikke i sofaen"

Han sidder der mellem 30 sekunder og 1 minut. Så går jeg hen til ham og sætter mig på hug foran ham- kigger på ham og siger:

"Nu er Victors pause slut. Du sad der fordi du hoppede i sofaen"

Og så koger vi ikke mere suppe på den.

Det virker 8 ud af 10 gange.

Nu er vi begyndt at følge ham ind på værelset hvis ikke han kan "finde ud af at være i stue med os" så kan han rase lidt af derinde... men han kan til hver en tid komme ud til os. Og når han kommer ud så er vi positive og "starter på en frisk" Også selvom han kommer ud 20 sekunder efter...

Det er ret svært at forklarer/beskrive måden vi gør det på, men håber du kan fornemme det...?!

Jeg synes IKKE vi er strenge, onde eller straffer vores barn. Vi hjælper med at sætte grænser og hjælper med at hjælpe ham selv til at komme ud af en dum "situation"

 

 

Anonym skriver:

Ja men min søn græder højt og det bliver højere og højere og han stopper ikk :/

Jamen, så ville jeg sige.

Mor får ondt i ørerne af at du skriger og græder så højt. Når du er færdig med at skrige, så kan du komme ind til mor. Så kan vi lege/snakke sammen:0) Og så ville jeg gå væk fra barnet.

Det er ok, at de flipper ud og græder. De har ret til deres følelser:0)

MorDk skriver:

Vores dreng er 2,5 år. Vi har brugt "pause" metoden (skammekrog som nogle kalder det) Jeg mener ikke det er en straf men en pause/tænkepause. Nogle gange kan han være kørt helt op og bliver ved at hoppe i sofaen selvom man har sagt det flere gange.

Eks. Bassen hopper og tumler voldsomt i sofaen.

Mor: "Victor her i huset sidder man i sofaen" - "sæt dig ned på numsen"

Victor: "NEEEJ" og fortsætter.

Mor: "Hvis ikke du sætter dig ned på numsen nu så må du have en pause"

Nogle gange hjælper det - for Victor gider jo ikke sidde på "pausestolen" Andre gange fortsætter han... og så henter jeg ham stille og roligt og siger " Nu får Victor en pause. Du sidder der på stolen fordi du hopper i sofaen. Her i huset hopper man ikke i sofaen"

Han sidder der mellem 30 sekunder og 1 minut. Så går jeg hen til ham og sætter mig på hug foran ham- kigger på ham og siger:

"Nu er Victors pause slut. Du sad der fordi du hoppede i sofaen"

Og så koger vi ikke mere suppe på den.

Det virker 8 ud af 10 gange.

Nu er vi begyndt at følge ham ind på værelset hvis ikke han kan "finde ud af at være i stue med os" så kan han rase lidt af derinde... men han kan til hver en tid komme ud til os. Og når han kommer ud så er vi positive og "starter på en frisk" Også selvom han kommer ud 20 sekunder efter...

Det er ret svært at forklarer/beskrive måden vi gør det på, men håber du kan fornemme det...?!

Jeg synes IKKE vi er strenge, onde eller straffer vores barn. Vi hjælper med at sætte grænser og hjælper med at hjælpe ham selv til at komme ud af en dum "situation"

 

 

Ja når du siger det sådan så lyder det ret godt

For min søn bliver også værre når vi siger det pænt til ham og bliver ved i lang tid . Måske sku vi prøve det

Anonym skriver:

Præcis det gør vores søn så snart vi snakker pænt til ham at han ikk må så bliver han mere hysterisk

ved godt jeg bliver hadet for det her (mine gammel dags holdninger møder stærkt modstand herinde) men hvis man pylder om et barn der er helt oppe i det røde felt, så smider man brænde på bålet...og bliver man selv tydeligt frustreret så går det jo helt galt...

Drengen har jo luret nu, hvad der sker, hvis han smadre hele hytten.....ja så må han sidde og kede sig på trappen og tænke over sine handlinger (børn dør sgu ikke af at kede sig)

det har hjulpet gevaldig-nu gider man besøge dem igen... han var 3 år, da de begyndte....ved ikke om det års forskel er markant?

Hvorfor er det synd at sætte grænser for sine børn?

Anonym skriver:

Præcis det gør vores søn så snart vi snakker pænt til ham at han ikk må så bliver han mere hysterisk

Når vores søn FLIPPER ud fordi der er noget han ikke må så siger vi roligt til ham at vi godt kan forstå han bliver sur, vred over han ikke må få en kage... osv. Hvis han sparker, slår og skriger så tager vi ham stille og roligt og går ind på hans værelse med ham... jeg fortæller ham at det er helt ok han bliver sur og vred men vi får ondt i ørene når han skriger så højt. Så går vi og så går der ik længe så kommer han ud til os igen (som en ny dreng) Nogle gange stopper han bare med at skrige og så leger han med biler og glemmer alt om det der lige er sket ude i køkkenet. Men det er jo forskelligt fra barn til barn, hvordan de reagerer og forældre gør det jo også forskelligt...

Men jeg mener det er vigtigt man har sige selv med i opdragelsen. Man skal ikke prøve at gør som alle andre eller hvad alle eksperter anbefaler. Man skal gøre DET der virker. Nogle gange tager det tid at finde ud af hvilke metoder der virker... MEN vigtigst af alt: Vær dig! Du skal være DIG resten af livet. Så lad være med at spille skuespil og leg "supermor" Jeg HÆVER stemmen til tider for det er det eneste der virker. Nogle mener at man ikke skal råbe op... men "nogle" kender ikke dit og mit barn... derfor kan de ikke sige hvad der er rigtig og forkert.

Vi snakker om tingene, mine børn skal ikke straffes! Når de ligger sig ned på gulvet og vræler over de ikke må få en is er de jo bare frustrerede, og det skal de have lov til at være. Og så trøster vi når det går over i rigtige tåre- og så er vi venner igen :-)

Valle81 skriver:

Jamen, så ville jeg sige.

Mor får ondt i ørerne af at du skriger og græder så højt. Når du er færdig med at skrige, så kan du komme ind til mor. Så kan vi lege/snakke sammen:0) Og så ville jeg gå væk fra barnet.

Det er ok, at de flipper ud og græder. De har ret til deres følelser:0)

Jeg plejer at sige nej en gang og så ignorer ham indtil han selv stopper men min mand ka sige nej flere gange efter hinanden og det hidser den bette mere op :/ jeg har sagt til ham han ikk skal sige det så mange gange men han bliver ved

MorDk skriver:

Når vores søn FLIPPER ud fordi der er noget han ikke må så siger vi roligt til ham at vi godt kan forstå han bliver sur, vred over han ikke må få en kage... osv. Hvis han sparker, slår og skriger så tager vi ham stille og roligt og går ind på hans værelse med ham... jeg fortæller ham at det er helt ok han bliver sur og vred men vi får ondt i ørene når han skriger så højt. Så går vi og så går der ik længe så kommer han ud til os igen (som en ny dreng) Nogle gange stopper han bare med at skrige og så leger han med biler og glemmer alt om det der lige er sket ude i køkkenet. Men det er jo forskelligt fra barn til barn, hvordan de reagerer og forældre gør det jo også forskelligt...

Men jeg mener det er vigtigt man har sige selv med i opdragelsen. Man skal ikke prøve at gør som alle andre eller hvad alle eksperter anbefaler. Man skal gøre DET der virker. Nogle gange tager det tid at finde ud af hvilke metoder der virker... MEN vigtigst af alt: Vær dig! Du skal være DIG resten af livet. Så lad være med at spille skuespil og leg "supermor" Jeg HÆVER stemmen til tider for det er det eneste der virker. Nogle mener at man ikke skal råbe op... men "nogle" kender ikke dit og mit barn... derfor kan de ikke sige hvad der er rigtig og forkert.

MorDk skriver:

Når vores søn FLIPPER ud fordi der er noget han ikke må så siger vi roligt til ham at vi godt kan forstå han bliver sur, vred over han ikke må få en kage... osv. Hvis han sparker, slår og skriger så tager vi ham stille og roligt og går ind på hans værelse med ham... jeg fortæller ham at det er helt ok han bliver sur og vred men vi får ondt i ørene når han skriger så højt. Så går vi og så går der ik længe så kommer han ud til os igen (som en ny dreng) Nogle gange stopper han bare med at skrige og så leger han med biler og glemmer alt om det der lige er sket ude i køkkenet. Men det er jo forskelligt fra barn til barn, hvordan de reagerer og forældre gør det jo også forskelligt...

Men jeg mener det er vigtigt man har sige selv med i opdragelsen. Man skal ikke prøve at gør som alle andre eller hvad alle eksperter anbefaler. Man skal gøre DET der virker. Nogle gange tager det tid at finde ud af hvilke metoder der virker... MEN vigtigst af alt: Vær dig! Du skal være DIG resten af livet. Så lad være med at spille skuespil og leg "supermor" Jeg HÆVER stemmen til tider for det er det eneste der virker. Nogle mener at man ikke skal råbe op... men "nogle" kender ikke dit og mit barn... derfor kan de ikke sige hvad der er rigtig og forkert.

Ja jeg får også nok sommetider og kan hæve stemmen og det hjælper men får det skidt efter