Jeg bed mit barn i dag :-(

Jeg er jo også dybt forarget over mig selv! Er fuldstændig enig med jer! Det er utilgiveligt og jeg ved det

Selvfølgelig er det da ikke utilgiveligt! 

Men det kan det gå hen at blive, at du sidder og svælger i det i stedet for at ranke ryggen som mor.

Vi fejler alle. Ingen skade er sket. Det her gør du aldrig igen.

Stop tuderiet, se fremad.

Så behøver du heller ikke købe guilt-presents.

Du er også nogens barn. Du er god nok.

Anonym skriver:

Overskriften giver sig selv i hvorfor jeg er anonym.

Jeg er simpelthen SÅ flov og skammer mig noget så grusomt

Vi var knap steget ud af sengen i morges, da jeg siger til X " Nu skal du have ren ble på og tøj og så skal vi have morgenmad" "NEEEEEEEJ" skriger X. Jeg bliver ved gentagne gange med rolig stemme at forklare X at det skal h*n. Jeg hæver stemmen mere og mere og X bliver vildere og vildere. Uden jeg når at tænke over det (bogstaveligt talt) så bider jeg X i kinden. IKKE hårdt!!!!! Ligesom hvis man siger "nu kommer jeg og spiser dig" og så et "kærligt" bid. INGEN MÆRKER OVERHOVEDET!! Jeg blev så chokeret over mig selv at jeg bare sad og stirrede ud i luften mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. X blev hverken ked af det eller noget. H*n kiggede bare på mig som jeg sad der. Jeg sagde med det samme "Mor må ikke bide" SÅ tog h*n sit tøj på og gik ud i køkkenet for at spise morgenmad.

Jeg er gravid og mine hormoner kører rundt og jeg kan sagtens mærke at mit temperement er helt anderledes end det plejer at være. Men at jeg kunne finde på det! Det chokerer mig virkeligt!!! Jeg har tænkt på det hele dagen og købt lidt legetøj til X fordi jeg har så dårlig samvittighed. Føler mig som verdens værste mor!!!! Er stadig helt grædefæridg!

Jeg ber ikke om at blive sat på plads mht dette indlæg - jeg ved det jeg har gjort var dybt forkert!! Måtte bare ud med det.............

vil ikke gå uden at give en.

vil ikke komme med nogle grimme ord eller fortælle hvilken dårlig mor du er. for jeg vil ikke betegne dig som en dårlig mor ud fra dette. men i øjeblikket det skete der svigtede du som mor. men hey du ved du har gjort noget galt og du lukker ikke øjnene for det og forstår godt at du har det skidt med det.

Måske vil det hjælpe at snakke lidt med lægen eller jordmor om dette.(hvis man vel og mærke kan det). så kan du måske undgå lignende situtation en anden gang

Jeg er mundlam. Fuldstændigt. At bide sit eget barn. Hold da op.

Det er da utroligt så fornuftige alle er.

Situationen bliver ikke ligefrem bedre ved at banke TS oveni hovedet

Støt hende dog eller giv hende et råd istedet for at smide om jer med nedladende ord!!

Hun HAR jo indrømmet det er forkert! - og hun er tydeligvis ked af situationen

 

Laulund87 skriver:

Jeg vil ikke fortælle dig hvor dårlig en mor du er osv, det føler du vist rigeligt selv

Kontakt SP, læge eller et eller andet og få noget hjælp til nogle redskaber til at håndtere dit barn og dig selv, hormoner eller ej.

Lige det jeg ville ha skrevet! 

Syntes også du evt sku kontakte lægen eller Sp, og få det hele snakket igennem, og få nogle redskaber til at undgå at det sker igen! Vh stine

Det er godt nok trist at det hele lige flød over en gang for dig... 

Men hvis det du skriver passer, så er dit barn jo heldigvis blevet hverken chokeret eller ked af det, så derfor tror jeg ikke det er noget han/hun bider mærke i (no pun intended)..

Hvor langt henne er du nu her, hvis jeg må spørge?

Hold da lige op for nogle reaktioner  Det tror jeg da ikke ts har brug for..

Selvfølgelig skal man ikke bide sit barn, men helt ærligt, alle jer der er SÅ forargede, har i aldrig fundet jer selv i en situation, hvor i i afmagt, vrede mv., har gjort noget overfor jeres umulige unger, hvor i tænkte "DET gjorde jeg bare ikke!!!" og i så bliver kede af jer selv...??? Hvis ikke, så tillykke med det - i er perfekte forældre!

Helt enig!  Jeg bliver næsten mere forarget over nogle af reaktionerne end selve emnet. Hvad hulen skal vi med et forum, hvor man kan bede om hjælp og vejledning, hvis folk bare ser rødt og fordømmer med det samme? Der er vist ingen i denne tråd, her iblandt TS selv, som er i tvivl om at det der skete bare ikke må ske. Det ved hun godt selv! Så giv hende da for H.... nogle værktøjer til at undgå samme scenarie i stedet for at sidde og fortælle, hvor syg hun er i hovedet?!  Det var noget andet, hvis hun sad og forsøgte at redegøre for, hvorfor det var okay lige i denne situation, men det gør hun jo ikke, hun er helt nede på sine grædende knæ. Så hjælp hende dog op i stedet...

Anonym skriver:

Overskriften giver sig selv i hvorfor jeg er anonym.

Jeg er simpelthen SÅ flov og skammer mig noget så grusomt

Vi var knap steget ud af sengen i morges, da jeg siger til X " Nu skal du have ren ble på og tøj og så skal vi have morgenmad" "NEEEEEEEJ" skriger X. Jeg bliver ved gentagne gange med rolig stemme at forklare X at det skal h*n. Jeg hæver stemmen mere og mere og X bliver vildere og vildere. Uden jeg når at tænke over det (bogstaveligt talt) så bider jeg X i kinden. IKKE hårdt!!!!! Ligesom hvis man siger "nu kommer jeg og spiser dig" og så et "kærligt" bid. INGEN MÆRKER OVERHOVEDET!! Jeg blev så chokeret over mig selv at jeg bare sad og stirrede ud i luften mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. X blev hverken ked af det eller noget. H*n kiggede bare på mig som jeg sad der. Jeg sagde med det samme "Mor må ikke bide" SÅ tog h*n sit tøj på og gik ud i køkkenet for at spise morgenmad.

Jeg er gravid og mine hormoner kører rundt og jeg kan sagtens mærke at mit temperement er helt anderledes end det plejer at være. Men at jeg kunne finde på det! Det chokerer mig virkeligt!!! Jeg har tænkt på det hele dagen og købt lidt legetøj til X fordi jeg har så dårlig samvittighed. Føler mig som verdens værste mor!!!! Er stadig helt grædefæridg!

Jeg ber ikke om at blive sat på plads mht dette indlæg - jeg ved det jeg har gjort var dybt forkert!! Måtte bare ud med det.............

Jeg har ikke læst tråden, men gætterpå mange er forargede.MEN i bogen yngelpleje, som er skrevet af en underviser på pædagogseminaret står der at det er naturligt gat bide sit barn på den måde du gjorde. Altså en markering, ikke hårdt gomes mærke, men bare markering af her går grænsen. Det er den lille barnehjerne nemlig kodet til at forstå, i modsætning til alle vores ord, som vi bruger til at tale og tale vores børn til rettte.

Nøj hvor er her mange sure hellige og perfekte mødre herinde...

Træls for dig at det lige kammede over for dig... men selvfølgelig ved du at det er forkert..... Både du og dit barn blev overrasket.. og så sker det jo ik igen!

Kram til dig og din lille =)

Fuck hvor er mange folks kommentare i denne tråd lamme, tror sku ikke på der er 1 eneste forældre der kan sige sig fri for ikke at have gjort noget de fortryder, og hvis det er et "bid" som svare til et lille nap med munden så er det sku heller ikke være.. Selvf kan man være i chock over man har gjort det ... og ja det er da forkert... men så er det fandme heller ikke være .!!!!

Tag jer lige sammen folkens! 
sry mit lille udbrud synes bare vi skal hjælpe hinanden her istedet for at nedgøre!