Lady Marion <3 skriver:
Jo for søren , det har jeg også skrevet før i denne tråd ... Jeg har hævet stemmen og hvæset ud af tænderne og det har givet mig dårlig samvittighed
Men derfra og til at gøre mit barn ondt der er lang vej .. Jeg er mor til 3 og NEJ har ikke lagt hånd på dem .. Det er i øvrigt heller ikke lovligt !!
Undskyld jeg blander mig her, men jeg er nødt til at spørge dig.
Nu synes jeg det lyder til at du synes det er lige før TS skal meldes til de sociale myndigheder og at hun er en total uduelig moder, der totalt har svigtet sit barn.
Du siger selv at du også har kammet over for dit barn, ved at hvæsse mellem tænderne. Hvor gammelt var dit barn der? Hvor meget sprog forstod dit barn på det tidspunkt? Kunne det da være at den fremtoning ved at hvæsse mellem tænderne og den sikkert dertil bestemt kropsholdning, viste afsky/ arrigskab overfor dit barn?? Mon du så har skadet dit barns psyke? Måske du skulle vende det med nogle professionelle, så du undgår at sætte dybe spor i dit barns sjæl? Måske tror dit barn du afskyr det/ ikke elsker det, hvis dette er noget der endda er sket flere gange?
Måske du synes jeg provokere. Jeg prøver egentlig blot at fremlægge det på en overdreven måde, som du og andre genrelt gør over for TS. Hun ved hvad hun gjorde var forkert. Men en ret så vigtig poiente i dette, ER altså at hun ikke bed hårdt og det derfor ikke gjorde ondt på barnet. Der er ingen der siger hun skal roses, men heller intet der berettigere en virituel stening. Jeg tager nogen gange min søn bestemt i armen hvis vi går på en parkeringsplads og han ikke vil holde mig i hånden. Er det så også vold? (Og jo jeg forstår godt det ikke kan samlignes, fordi det TS er flov og ulykkelig over, er at hun gjorde det som ren reaktion, at det kom umotiveret og at det ikke var "gavnligt" som at jeg i eksemplet sikre at min søn ikke render ud foran en bil. Jeg prøver blot at sammenligne "graden af vold").
Men kære TS. Jeg har også oplevet at være presset over for mit barn i større eller mindre grad. Det jeg bruger er følgende: synge. Tælle højt til ti. Stoppe op og lige koncentrer mig om at trække vejret ned i maven og mærke det. Eller simpelthen forlade rummet og gå væk fra min søn. Nogen gange få sekunder, andre gange nogle få minutter. Hvis jeg er et sted henne hvor dette ikke er muligt som ude at handle, ja så stiller jeg mine varer og sætter ham ud i bilen, hvor jeg lige trækker vejret dybt inden jeg selv sætter mig ind. Er vi derhjemme og vil han ikke høre efter eller stjerne han ud over at traktoren ikke vil som han vil, ja så løfter vi ham nogen gange ind på hans eget værelse hvor vi sætter ham på gulvet (med lys tændt og dør åben) og så efter et par minutter eller når han er stilnede lidt af, henter vi ham igen med et stort kram og rolig snak.
Føler du ikke selv at nogen af de råd du får er brugbare og er du bange for det kan ske igen, jamen så kontakt din læge. Det er der INTET galt i at gøre og jeg er 99,99999999% sikker på din læge ikke vil være fordømmende. Du er bestemt IKKE den første, der har reageret overfor sit barn på en måde man bagefter har fortrudt.