Jeg bed mit barn i dag :-(

Når daniel har en af de dage han ingen ting vil ja så siger jeg med en sjov stemme du skal have tøj på også kommer mor og giver dig det på også løber han af sted mig i hælen også giver jeg ham tøj på i mens jeg kysser og kilder ham også på den måde får jeg en dreng der griner og hygger sig istedet for at være trods for sådan er de jo de vil også gerne bestemme

Men helt klart hvis du føler den afmagt en anden gang så er det beder du lige slapper af i 2 minutter, og om barnet vil have tøj på eller ej jamen så SKAL det jo...  

Uh jeg er bange for at den her tråd kan gå hen og blive til en debat hvor der bliver sagt rigtig mange grimme ord..

Jeg vil ikke komme med løftede pegefingre og fortælle hvor forkert det er det du har gjort, for det er du vist fuldstændig klar over. Du kan åbenbart reagere meget spontant på den helt forkerte måde og det bør du få hjælp til - så det ikke sker en anden gang!

isabellasmor skriver:

Jamen for søren, man kan sq da ikke bide sit barn, og så bagefter oprette et indlæg, fortælle hvor meget du fortryder, og så er det dét.. håber virkelig du søger hjælp! Du har snart 2 børn 

Hvem siger det er dét? Hun skriver også længere oppe at hun vil søge hjælp.

Hold da lige op for nogle reaktioner  Det tror jeg da ikke ts har brug for..

Selvfølgelig skal man ikke bide sit barn, men helt ærligt, alle jer der er SÅ forargede, har i aldrig fundet jer selv i en situation, hvor i i afmagt, vrede mv., har gjort noget overfor jeres umulige unger, hvor i tænkte "DET gjorde jeg bare ikke!!!" og i så bliver kede af jer selv...??? Hvis ikke, så tillykke med det - i er perfekte forældre!

Lise skriver:

Hold da lige op for nogle reaktioner  Det tror jeg da ikke ts har brug for..

Selvfølgelig skal man ikke bide sit barn, men helt ærligt, alle jer der er SÅ forargede, har i aldrig fundet jer selv i en situation, hvor i i afmagt, vrede mv., har gjort noget overfor jeres umulige unger, hvor i tænkte "DET gjorde jeg bare ikke!!!" og i så bliver kede af jer selv...??? Hvis ikke, så tillykke med det - i er perfekte forældre!

Så enig! Er helt med på at hun er gået over stregen, men er godt nok paf over folks reaktioner..

Lise skriver:

Hold da lige op for nogle reaktioner  Det tror jeg da ikke ts har brug for..

Selvfølgelig skal man ikke bide sit barn, men helt ærligt, alle jer der er SÅ forargede, har i aldrig fundet jer selv i en situation, hvor i i afmagt, vrede mv., har gjort noget overfor jeres umulige unger, hvor i tænkte "DET gjorde jeg bare ikke!!!" og i så bliver kede af jer selv...??? Hvis ikke, så tillykke med det - i er perfekte forældre!

Anonym skriver:

Overskriften giver sig selv i hvorfor jeg er anonym.

Jeg er simpelthen SÅ flov og skammer mig noget så grusomt

Vi var knap steget ud af sengen i morges, da jeg siger til X " Nu skal du have ren ble på og tøj og så skal vi have morgenmad" "NEEEEEEEJ" skriger X. Jeg bliver ved gentagne gange med rolig stemme at forklare X at det skal h*n. Jeg hæver stemmen mere og mere og X bliver vildere og vildere. Uden jeg når at tænke over det (bogstaveligt talt) så bider jeg X i kinden. IKKE hårdt!!!!! Ligesom hvis man siger "nu kommer jeg og spiser dig" og så et "kærligt" bid. INGEN MÆRKER OVERHOVEDET!! Jeg blev så chokeret over mig selv at jeg bare sad og stirrede ud i luften mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. X blev hverken ked af det eller noget. H*n kiggede bare på mig som jeg sad der. Jeg sagde med det samme "Mor må ikke bide" SÅ tog h*n sit tøj på og gik ud i køkkenet for at spise morgenmad.

Jeg er gravid og mine hormoner kører rundt og jeg kan sagtens mærke at mit temperement er helt anderledes end det plejer at være. Men at jeg kunne finde på det! Det chokerer mig virkeligt!!! Jeg har tænkt på det hele dagen og købt lidt legetøj til X fordi jeg har så dårlig samvittighed. Føler mig som verdens værste mor!!!! Er stadig helt grædefæridg!

Jeg ber ikke om at blive sat på plads mht dette indlæg - jeg ved det jeg har gjort var dybt forkert!! Måtte bare ud med det.............

 vi er alle mennesker og ingen ved hvordan de reagere når bægeret er fyldt, før de har været der. Ved nogen sker det på andre tidspunkter, med andre ting end for normen. For nogen sker det aldrig.

Du er ikke "skør i hovedet" fordi det skete, jeg synes du skal få en god snak med SP eller lignende om det, for du må have det elendigt.:/

Lady Marion <3 skriver:

Helt klart et godt råd at få søgt noget hjælp , ellers får du et alvorligt problem når du har født og står med 2 børn en morgen hvor du ikke har fået lov at sove hele natten .

Helt enig.

Det er for nemt at sige at det er hormoner og bla bla bla.

Hvis man ikke har "stopknappen" skal man søge hjælp inden man ender på forsiden af EB fordi man har gjort noget forfærdeligt i raseri.

Der er hjælp at hente til at håndtere sit temperament,du kan evt søge anonym hjælp hos familierådgivningen på din kommune.

Lise skriver:

Hold da lige op for nogle reaktioner  Det tror jeg da ikke ts har brug for..

Selvfølgelig skal man ikke bide sit barn, men helt ærligt, alle jer der er SÅ forargede, har i aldrig fundet jer selv i en situation, hvor i i afmagt, vrede mv., har gjort noget overfor jeres umulige unger, hvor i tænkte "DET gjorde jeg bare ikke!!!" og i så bliver kede af jer selv...??? Hvis ikke, så tillykke med det - i er perfekte forældre!

Ork jo , jeg har da flere gange kommet til at hæve stemmen eller vrisset voldsomt ud af tænderne , men at bide sit barn er ikke normalt adfærd , ikke nok med det er fysisk vold så er det også et kontrollerende overgreb

Laulund87 skriver:

Hvem siger det er dét? Hun skriver også længere oppe at hun vil søge hjælp.

Det har hun skrevet imens  jeg satte mig ned og skrev det du citerede , og jeg siger ikke at sådan er det, for det håber jeg da bestemt ikke. Men i start indlægget lød det som om at det at hun "kom ud med det" ligesom var det afsluttende i den sag.. hvis hun havde tænkt sig og søge hjælp inden hun oprettede debatten, så ville hun da ha skrevet det i start indlægget tænker jeg? Så " behøvede" folk jo heller ikke at anbefale hende det... ja det er bare hvad jeg tænker. Der er ingen der siger det hænger sådan sammen 

 

Men godt du søger hjælp, for det er virkelig ikke normalt. Og det ville være synd for både dig og dit barn hvis den adfærd udhvikler sig...