Ja som overskriften lyder: hvor ofte gør I rent?
Og gør I lige rent hver gang, eller er der forskel? Altså som i hovedrengøring og rengøring? Har I faste dage - med faste opgaver, eller bare når det trænger?
Jeg spørger fordi jeg vil have stillet min nysgerrighed på, om jeg gør mere eller mindre rent end gennemsnittet 
Hos mig er der hovedrengøring når min søn er hos sin far. Jeg tager samme tur hver anden weekend, hvor hele lejligheden får en ordentlig tur. Der tørres støv af alle vegne, døre og skabslåger vaskes af, sengetøjet bliver skiftet og badeværelset får en ordentlig tur. Der støvsuges og vaskes gulve. I modsatte uge gør jeg rent efter behov. Det bliver oftest til støvsugning og en hurtig tur med kluden. Der bliver støvsuget gennemsnitlig tre gange i løbet af en uge.
Ting som køleskab, skabene inden i, vinduespudsning osv. tager jeg når det trænger.
Jeg hygger mig når jeg gør rent. Der er altid høj musik og så går jeg for mig selv og tager mig god tid
Hvad med hjemme hos jer?
Vh. Louise
herhjemme bliver der ryddet op hver dag, altså det tøj man for smidt hist og her, kopper der lige bliver stilt ved computeren osv.
støvsuger faktisk næsten hver dag, men det også pga. jeg ikke har det så godt med støv pga bronkitis.
hver onsdag (som regel om onsdagen) tager vi den store tur med gulvvask, tørre støv af, vaske skabe osv osv 
vores køkken bliver rengjort/opryddet hver dag, efternaftensmaden bliver alt stillet i opvaskeren(the life safer) og så bliver alt andet stilt på plads i skabe, skuffer, hylder osv osv 
ps. har ingen børn endnu, så nok derfor der er så meget tid til oprydning og rengøring