Fravalg af børn med Down Syndrom?!

lollandpigen skriver:

Kunne ikke have sklrevet det bedre selv er så enig....

 

Hvad så hvis barnet så har en sygdom/misdannelse som ikke er Downs Syndrom? Mangler ben, eller en arm? Har vandet i hovedet, som vil gøre at den ikke er levedygtig efter fødslen? Det er jo ikke kun NF for at udelukke Downs Syndrom men også andre sygdomme/misdannelser - ville du så bare gå en hel graviditet igennem med et misdannet barn som alligevel ikke ville overleve efter fødslen eller dø under graviditeten?

Har selv aborteret et foster i uge 13, som først blev opdaget til NF. Jeg blev scannet ret mange gange til privat scanninger op til og man har ikke kunne se misdannelsen før, og derfor blev nysgerrig - nu hvor du skriver et forsvarsløst foster. For kan sagtens følge dig men samtidig nysgerrig.

Undskyld...men får man børn, for at slippe for dem når de bliver voksne?

Det er vist hvad man kalder et retorisk spørgsmål.

Og jeg har ingen steder skrevet at man får børn for at slippe dem når de bliver voksne, så jeg forstår ikke helt hvorfor det skal stilles til mig.

Men svaret er nej og ja. Man slipper dem ikke følelsesmæssigt, men man slipper dem på den måde at de flytter hjemmefra, får jobs, klarer sig selv. Det ved du jo også godt.

Herhjemme var der ikke noget at diskutere..

Vi begge har det nemlig sådan at hvis vores børn havde vist sig at have downs syndrom, ville vi vælge det fra. Vi vælger det ikke fra "bare" fordi det er sygt, men vi har simpelthen ikke det der skal til for at passe/have et barn med downs og vi føler det er vores ansvar at passe vores egne børn og det ville vi simpelthen ikke kunne, så i stedet for på forhånd at vide vi ville give ansvaret videre til pædagoger, så synes vi det for os ville være bedst slet ikke at bringe barnet til verden - og her er der jo tænkt på barnet..

Nu venter vi jo så lillebror og havde han haft downs, var han også blevet valgt fra, af årsager som overstående, men også pga. vores store søn..

nogle ville kalde os kolde og kyniske, vi selv synes vi har tænkt på alle parter 

modesty skriver:

Det er vist hvad man kalder et retorisk spørgsmål.

Og jeg har ingen steder skrevet at man får børn for at slippe dem når de bliver voksne, så jeg forstår ikke helt hvorfor det skal stilles til mig.

Men svaret er nej og ja. Man slipper dem ikke følelsesmæssigt, men man slipper dem på den måde at de flytter hjemmefra, får jobs, klarer sig selv. Det ved du jo også godt.

Nu var det ikke et angreb på nogen måde. 

Men man kan jo også risikere at få et (normalt) barn, som når det bliver voksent, heller ikke er i stand til at tage vare på sig selv. 

Men melder mig ud af debatten nu, for nu har jeg vist sagt det jeg havde at sige. 

modesty skriver:

Det er vist hvad man kalder et retorisk spørgsmål.

Og jeg har ingen steder skrevet at man får børn for at slippe dem når de bliver voksne, så jeg forstår ikke helt hvorfor det skal stilles til mig.

Men svaret er nej og ja. Man slipper dem ikke følelsesmæssigt, men man slipper dem på den måde at de flytter hjemmefra, får jobs, klarer sig selv. Det ved du jo også godt.

EK's Moar skriver:

Der er intet i verden der kunne få mig til at slå et forsvarsløst lille foster ihjel uanset det ufødte barns tilstand. Punktum.
Af samme grund vælger vi også denne gang NF-scanningen fra.

Det synes jeg virkelig er flot

som jeg skrev tidligere, så er jeg en stolt storesøster til en helt igennem fantastisk mongol.

At få et mongol barn er jo ikke kun "åååhh neeeej" Der er så mange fantastiske følelser der følger med, nu har jeg levet hele mit liv med hende, og nogle af de ting der gør det svært, er jo at hun altid vil være afhængig af os og de mennesker hun har omkring sig. Det har været "nemt" så længe hun boede hjemme. Nu bor hun i bofællesskab, og man ligger AL sin tillid på nogle mennesker som man rent faktisk ikke kender, vi følger selvfølgelig med i ALT hvad der sker, men der er selvfølgelig ikke alt vi ser. Det er svært at vide hun er afhængig af at andre skal passe på hende, og hvad når vores forældre dør? Så er jeg der heldigvis, men andre har ikke samme muligheder. Der er så mange tanker og følelser forbundet, men man skal jo i den grad gøre op med sig selv hvad det vil sige osv. Mange har intet sprog, mase følge sygdomme osv, men den kærlighed min søster kan give, den opvejer sgu alle bekymringer man har, bekrymringer der opstår af kærlighed, fordi man ønsker at hun altid skal have det godt..
Når det så er sagt, så har jeg en mongol i mit liv, og jeg ville aldrig bytte hende for noget andet, men når det er sagt, så ville jeg unden tvivl få en abort, jeg har set alt for mange triste skæbner...

banana3 skriver:

Det synes jeg virkelig er flot

Tak.

lollandpigen skriver:

Kunne ikke have sklrevet det bedre selv er så enig....

 

Dejligt der er nogen derude der har det ligesom mig/os..

Hvis det havde vidst sig at lilesøster havde haft Downs... så havde jeg fået en abort. Men af den grund at jeg har en søn på 2 år som jeg ikke ville "byde" dette. Forstå mig ret. MEN vi alle ved hvor krævende det må være med et handicappet barn. Jeg ønskede ikke alt min tid skulle gå på en handicappet søster. Derfor havde jeg valgt abort. Jeg tror jeg havde set anderledes på det, hvis det var mit første barn!