Sover din kæreste til middag? Hjælp søges

Giraffen skriver:

mange mænd blir utrolig stædige når man siger "du skal" og "vil du ikke nok" osv osv osv

Jeg tror det er bedre ta du tager udgangspunkt i dig selv "hør her skat - jeg er ved at blive slidt ned af det her - jeg har brug for noget hjælp og noget aflastning" og "jeg savner at vi er to om det og jeg er så ensom i det her projekt" og "har du nogle forslag til hvordan vi kan få en bedre hverdag til at hænge sammen" og så ka det være han selv kommer med forslag eller siger "jamen hvad vil du ha" og så er det noget med "jeg tror bedre jeg kan overskue hverdagen hvis du skifter ble/putter hver anden aften" og "hvis jeg ku få et par fri-timer ind imellem i weekenden" osv

du ka også pludselig finde en hobby eller en træningsaktivitet og sige "jeg har brug for at få tid til mig selv hver onsdag aften - der er DU alenefar"

det er nok lidt forskelligt hvordan mændene skal takles

herhjemme har vi heldigvis ikke haft så mange af de problemer, men vi har da haft nogle små sammenstød når vi begge har været pressede og følt os liidt slidte

Jeg begyndte at træne og sagde så at han skulle ha vores søn alene mens jeg trænede 1 time i ny og næ om afteenen, men det er åbenbart os et problem,.. han kan ik være alene med vores søn , han siger vores søn begydnder at græne helt vildt når jeg går... MEN når vores søn bliver passet af andre i nogle timer, har han aldrig grædt??? så forstår det ikke ??

så det har jeg droppet fordi han altså ringer eller siger inden ejg går "ejjjj kan du ik blive hjemme" og jeg sys det synd for min søn...

fx oplevede jeg at jeg skulle ned i byen og købe ny tlf, jeg sagde til ham han sku ta vores søn og det var altså max 30 minutter jeg var væk, lige da jeg nåede ned i butikken ringede han og sagde jeg blev nøs til at komme hjem forid vores søn skreg,.. skyndte mig hjem,, og da jeg kom ind af døren stod han i stuen, og havde lagt vores lille søn på vores seng og han var helt rød i hovedet så ked af det var han  og det vil jeg ikke byde min søn en gang til... det knuste mit hjerte at se min søn bare var lagt .. det er ca 2 mpneder siden...

(undksyld hvis det blev rodet)

B&J skriver:

 du har helt ret har du prøvet at skrive et brev til ham omkring det hele for at se om det kan ændre hans mening og tanker...

for det er også svært at blive mor og far, og nogle mænd er bare ikke klar det første stykke tid men det har jo ikke noget at gøre med man er træt især ikke på hans måde

har faktisk overvejet det med at skrive et brev til ham, men tror bare han vil sys jeg "tosset" 

Anonym skriver:

Jeg begyndte at træne og sagde så at han skulle ha vores søn alene mens jeg trænede 1 time i ny og næ om afteenen, men det er åbenbart os et problem,.. han kan ik være alene med vores søn , han siger vores søn begydnder at græne helt vildt når jeg går... MEN når vores søn bliver passet af andre i nogle timer, har han aldrig grædt??? så forstår det ikke ??

så det har jeg droppet fordi han altså ringer eller siger inden ejg går "ejjjj kan du ik blive hjemme" og jeg sys det synd for min søn...

fx oplevede jeg at jeg skulle ned i byen og købe ny tlf, jeg sagde til ham han sku ta vores søn og det var altså max 30 minutter jeg var væk, lige da jeg nåede ned i butikken ringede han og sagde jeg blev nøs til at komme hjem forid vores søn skreg,.. skyndte mig hjem,, og da jeg kom ind af døren stod han i stuen, og havde lagt vores lille søn på vores seng og han var helt rød i hovedet så ked af det var han  og det vil jeg ikke byde min søn en gang til... det knuste mit hjerte at se min søn bare var lagt .. det er ca 2 mpneder siden...

 

(undksyld hvis det blev rodet)

er der nogle ting som du VED din søn elsker? fx har vi en tegnefilm her som Nina elsker at se + hun elsker at få en riskisk og gå rundt og se på ting og sådan

så du stiller lidt mad klar - laver måske en lille seddel han kan gå efter ift madtidspunkter, aktiviteter din søn kan li osv

og så tror jeg det er noget med at være HÅRD - for HAN er lige så meget en forælder som du er og hvis det kører sådan nu - hvordan skal det så ikke ende?

jeg tror jeg ville sætte hårdt mod hårdt og kræve at få min fritid, hvis han så ikke kan magte opgaven alene, så må det være HANS ansvar at tage lillemand med hen til hans/dine forældre og håndtere problemet

Min kæreste var også lidt usikker på at være alene med hende i starten, især hvis han sku noget og jeg også gerne ville noget, så var det "nemmest" hvis jeg tog hende med, men der synes jeg jo også han ligeså godt ku ta hende med og det gjorde han så og så hyggede de sig jo med det da de først kom afsted

Anonym skriver:

har faktisk overvejet det med at skrive et brev til ham, men tror bare han vil sys jeg "tosset" 

så giv udtryk for det i brevet, giv utryk for hvad du føler hvordan du har det osv alt det hele mullevitten på et papir hvordan du føler tingene er, ikke hvordan han er men hvor ondt det gør på dig at han ikke spiser at han sover at i ikke kan have den samtale osv MEN HUSK KUN DIG og hvordan du har det måske vil han så se det.. ellers er den svær hvis han ikke engang kan se det på den måde men prøv der sker jo ingen ting ved at prøve

Giraffen skriver:

er der nogle ting som du VED din søn elsker? fx har vi en tegnefilm her som Nina elsker at se + hun elsker at få en riskisk og gå rundt og se på ting og sådan

så du stiller lidt mad klar - laver måske en lille seddel han kan gå efter ift madtidspunkter, aktiviteter din søn kan li osv

og så tror jeg det er noget med at være HÅRD - for HAN er lige så meget en forælder som du er og hvis det kører sådan nu - hvordan skal det så ikke ende?

jeg tror jeg ville sætte hårdt mod hårdt og kræve at få min fritid, hvis han så ikke kan magte opgaven alene, så må det være HANS ansvar at tage lillemand med hen til hans/dine forældre og håndtere problemet

Min kæreste var også lidt usikker på at være alene med hende i starten, især hvis han sku noget og jeg også gerne ville noget, så var det "nemmest" hvis jeg tog hende med, men der synes jeg jo også han ligeså godt ku ta hende med og det gjorde han så og så hyggede de sig jo med det da de først kom afsted

 

laver altid en masse klar og fortæller ham hvordna han skal gøre hvis og hvis....

men jeg tør næsten ikke at la ham være alene med vores søn mere, fordi jeg ik sys han er god nok pga de ting jeg har oplevet... 

Anonym skriver:

Vores søn er 8 måneder. og i ALT hans leve tid, har han være sådan her..

Alt sådan noget familie rådgivning kan jeg godt droppe fordi det vil han apselut ikke, han grinede mig ind i hovedet sidst jeg foreslo ham at vi skulle snakke med nogen pga vores problemer...

Har snakket meget LIDT med min sundhedsplejerske om det med han ik hjælper til med noget, men hun sys vi sku ta en samtale alle sammen, men det ved jeg bare vil være et problem for ham så jeg sagde nej tak....

Jeg har tit spurgt ind til ham på en god måde om hvoran han har det osv, men så siger han "jeg har det fint"  og hvis jeg så spørg mere ind til hans "jeg har det fint" så siger han bare det samme og det kommer jeg ingen vejne med...

Har han aldrig været med til et "møde" med jeres sp? Det kan da godt være at det er meget normalt, men herhjemme har kæresten været med til rigtig mange samtaler med sp´en netop for at han også får indblik i hvordan det går med vores datter. Det var kun de sidste måneder, hvor der gik længere og længere imellem at sp´en kom, at han ikke var med.

Var han heller ikke med til læge, JM osv under din graviditet?

Jeg synes virkelig at du skal tage en helt alvorlig snak med ham - og fortælle ham, hvad det gør hvad dig, jeres søn og jeres forhold. Du kan umuligt resten af tiden trække det største læs. Du vil skulle aflastes engang imellem og få lov at koble helt af. Tror det ville hjælpe, hvis han begyndte at engagere sig i de forsk. ting om jeres søn f.eks sp samtale. Det behøver jo ikke være hver eneste gang.

Fenja09 skriver:

Har han aldrig været med til et "møde" med jeres sp? Det kan da godt være at det er meget normalt, men herhjemme har kæresten været med til rigtig mange samtaler med sp´en netop for at han også får indblik i hvordan det går med vores datter. Det var kun de sidste måneder, hvor der gik længere og længere imellem at sp´en kom, at han ikke var med.

Var han heller ikke med til læge, JM osv under din graviditet?

Jeg synes virkelig at du skal tage en helt alvorlig snak med ham - og fortælle ham, hvad det gør hvad dig, jeres søn og jeres forhold. Du kan umuligt resten af tiden trække det største læs. Du vil skulle aflastes engang imellem og få lov at koble helt af. Tror det ville hjælpe, hvis han begyndte at engagere sig i de forsk. ting om jeres søn f.eks sp samtale. Det behøver jo ikke være hver eneste gang.

det eneste han var med til under gravititeten var scanninger og selvfølgelig fødslen..

han har kun været med til sundhedsplejserke EN gang... 

jeg sys bare det er svært at tage intervitiv til at tage en seriøst snak med ham om alt dette her. for hver gang virker han lige glad, han kan begynde at rynke panden og grine af mig, sige jeg er skør, sige at han også laver meget (men gør han ik) så sent som idag sagde han at han også lavede meget, han havde været i netto og skiftet vores søn 1 gang?  hurra tænkte jeg, ja gu fanden skal du i netto, jeg kan jo ik gå fra vores søn fordi så ringer han to minutter efter, og ja han har skiftet hans ble 1 gang PÅ 4-5 dage?? altså...

Anonym skriver:

det eneste han var med til under gravititeten var scanninger og selvfølgelig fødslen..

han har kun været med til sundhedsplejserke EN gang... 

jeg sys bare det er svært at tage intervitiv til at tage en seriøst snak med ham om alt dette her. for hver gang virker han lige glad, han kan begynde at rynke panden og grine af mig, sige jeg er skør, sige at han også laver meget (men gør han ik) så sent som idag sagde han at han også lavede meget, han havde været i netto og skiftet vores søn 1 gang?  hurra tænkte jeg, ja gu fanden skal du i netto, jeg kan jo ik gå fra vores søn fordi så ringer han to minutter efter, og ja han har skiftet hans ble 1 gang PÅ 4-5 dage?? altså...

Hvis han er så svær at snakke med om det, så tror jeg at jeg ville skrive det ned - altså det i hver især laver når han har fri fra arbejde, så kan du holde dig til det og han kan se det sort på hvid. Jeg aner ikke om det vil hjælpe, men så kan han da ikke løbe helt fra det. Og måske så tror han også at han hjælper det han skal fordi han ikke orker mere end det. Så hvis det at være i Netto og skifte ble for ham virker af meget, så er det nok fordi han har svært ved at overskue hverdagen.

Jeg kender jo hverken din mand eller dig, men tror altså du er nødt til at tage snakken med ham - kan i ikke få passet jeres søn en aften og så evt tage den over lidt god mad.

Anonym skriver:

laver altid en masse klar og fortæller ham hvordna han skal gøre hvis og hvis....

men jeg tør næsten ikke at la ham være alene med vores søn mere, fordi jeg ik sys han er god nok pga de ting jeg har oplevet... 

 

nej det ka jeg godt forstå

altså nu spørger jeg bare - elsker du ham stadigvæk? for de ting du oplever ville jeg ikke selv finde mig i, og jeg tror faktisk jeg havde været på vej ud af døren hvis ikke han ville lytte og finde en løsning og være fælles om familielivet

Anonym skriver:

Hej alle herinde... 

Hjælp søges, hvis man overhoved kan gøre noget ved det...

min kæreste er håndværker og står tidligt op om morgenen for at ta på job, og han er somrel hjemme ved en 3-tiden...men han skal ALTID sove til middag, det er møg irriterende!!!! Hvis ikke han sover til middag falder han i søvn på sofaen kl.8 og sover til næste dag... Er ved at dø over det. Jeg er på barsel med vores søn, og ja ved godt at det kan være hårdt på job, men han hver dag? 

han hjælper aldrig til med vores søn? Det er mig der gør alt og jeg mener virkelig ALT... 

sorry mit sure indlæg.., men er virkelig træt af det... Og har prøvet a snakke med ham om drt, men han er ikke til at tale med

jeg ville ønske min gad sove til middag, jeg er jo gravid, og sover til middag næsten hver dag, og synes det kunne være så hyggeligt hvis han gad ligge inde i sengen med mig, men det gider han altså ikke spilde tid på - det skal nok lige siges at vi endnu ikke har børn, så nok dereftor jeg har det sådan