Sover din kæreste til middag? Hjælp søges

Bassemor<3 skriver:

Synes ikke det lyder til at det er middagsluren der er problemet, mere alt det andet du skriver, kan ikke sige så meget andet end SNAK SNAK SNAK med ham ! Det er det eneste der virker

hvad gør man så hvis man ikke kan snakke med ham, han bliver irriteret og sys jeg "snakker" for meget

Anonym skriver:

Nej jeg er ikke egoistisk, men det er han  

da jeg blev gravid, tvivlede jeg meget men han var fast besluttet på at vi sku ha barnet. Siden vores søm blev født har han ikke hjulpet med noget. Han har ikke på noget tids punkt puttet vires søn fx.. Han giver aldrig mad (flaskebsrn) han gider ikke engang skifte en ble uden det er for besværligt for ham. 

Hn står op og tager på job ca kl.5-6 om morgenrn og er hjemme ved 3 tiden. Nogle gange når han kommer hjem (2 ud af 7 dage om ugen) vælger han at ta ud med sine venner og drikke øl. Hvis han ik er ude og drikke øl med sinr venner så ligger han sig og sover når han kommer hjem i 3-4 timer ellers ligger han sig og sover på sofaen til næste morgen? Uden han har rørt en finger med hensyn til vires søn, så nej er ikke egoistisk men træt i mit hoved af hans ego 

puha nu spammer jeg næsten dine indlæg, det er ikke min mening men altså, det lyder mere til at det er det her der er problemet og ikke om han tar en middagslur eller ej.

Jeg synes I skulle tage en snak om  dit behov for at  han hjælper til OG at han får tid til  jeres forhold også - hvordan han får det til at passe med arbejde er så op til ham, men det ku jo være han så skulle lægge bajerne på hylden til I har en god rytme og lidt mere overskud

B&J skriver:

mangler han noget feks jern? vitaminer eller får han nok mad i løbet af dagen med gode protiener????

jeg tænker bare over det når han er så træt???

eller går han i ordenlig tid iseng???

for det er da super træls han går omkuld

kunne godt forstille mig at han mangler vitaminer og jern,.. men han gider ikke gå til lægen. og nogle gange når jeg spørg hvad han har fået til frokost siger han "ikke noget" og så når jeg spørg hvorfor ikke , siger han "jeg arbejder? så det kan jeg sku ikke nå" 

og jeg gider bare heller ikke stå og smørre hans madpakke, jeg sys iforbejen at jeg mega meget "mor" for ham nogle gange og det gider jeg bestemt ikkke at være

Anonym skriver:

kunne godt forstille mig at han mangler vitaminer og jern,.. men han gider ikke gå til lægen. og nogle gange når jeg spørg hvad han har fået til frokost siger han "ikke noget" og så når jeg spørg hvorfor ikke , siger han "jeg arbejder? så det kan jeg sku ikke nå" 

og jeg gider bare heller ikke stå og smørre hans madpakke, jeg sys iforbejen at jeg mega meget "mor" for ham nogle gange og det gider jeg bestemt ikkke at være

 jeg kan godt forstå du ikke vil lege mor for ham det er sejt af dig og sige nej.....

men ja hvis han ikke spiser og evt mangler vitaminer og jern og han ikke får frugt osv og evt nok at drikke ja så går man kold for man bliver så træt og ja det er helt utroligt hvad den mad kan gøre, men han har jo krav på spise pause og det må han jo gerne sige til sig selv når kl er 9-10 stykker og igen kl 12-13 for folk kan ikke holde til det hvis man ikke får mad og man arbejder for kroppen siger jo stop så

Giraffen skriver:

puha nu spammer jeg næsten dine indlæg, det er ikke min mening men altså, det lyder mere til at det er det her der er problemet og ikke om han tar en middagslur eller ej.

Jeg synes I skulle tage en snak om  dit behov for at  han hjælper til OG at han får tid til  jeres forhold også - hvordan han får det til at passe med arbejde er så op til ham, men det ku jo være han så skulle lægge bajerne på hylden til I har en god rytme og lidt mere overskud

det er helt iorden. tak for dine svar

Men hvad gør man når han IKKE er til at tale med. når der er noget jeg vil snakke om, synes han bare at jeg er irriterende og snakker for meget og så sys han jeg er "sur" selvom jeg slet ikke er...

Har sagt til ham at jeg sys han skal ligge ølene på hylden og ikke drikke så meget i hverdagen (altså ved ik om det er meget, men for m ig er det) men så siger han at det skal jeg sku ikke bestemme, jeg skal jo ikke bestemme over ham som han siger? 

Han er bare ikke en skid samarbejdsvilig... kæmper hele tiden men sys ik det nytter noget, for føler ikke at han kæmper med hvis du forstår

B&J skriver:

 jeg kan godt forstå du ikke vil lege mor for ham det er sejt af dig og sige nej.....

men ja hvis han ikke spiser og evt mangler vitaminer og jern og han ikke får frugt osv og evt nok at drikke ja så går man kold for man bliver så træt og ja det er helt utroligt hvad den mad kan gøre, men han har jo krav på spise pause og det må han jo gerne sige til sig selv når kl er 9-10 stykker og igen kl 12-13 for folk kan ikke holde til det hvis man ikke får mad og man arbejder for kroppen siger jo stop så

Jeg tror da også 100 procent at han har en spise pause af en form, men han gider bare ikke snakke med mig om noget. altså det er det jeg føler.. men hvis vi f.eks. er hos nogle så ævler han løs og så sidder man og høre på en masse ting om ham, som jeg egentlig slet ik vidste, fordi han aldrig fortæller mig det.. og det er ik fordi jeg vil vide alt, men sys at når vi er et par så skal vi da også tale om guld og grønne skove, hvis du forstår,,,... og tak for dine svar..

Anonym skriver:

okay. det er lige præcis sådan jeg gerne ville have det herhjemme... er så død træt af at han hele tiden skal sove.. og ikke nok med det så er det som om han ikke gider at hjælpe til med vores søn... jeg gør alt arbejdet.. 

Når jeg prøvet at snakke med ham stille og roligt om det, siger han "jaja" og begynder at snakke om noget andet, eller også siger han "zzZZZzzzZZZZzzZZ" og er flabet eller provokere og/eller siger "jaja nu giver vi ikke høre på mere brok" ...??? 

Det er heller ikke sikkert at han gider - eller vil nok hellere bruge ordet "orker". Hvor gammel er jeres søn? Manden herhjemme havde nemlig også en periode, hvor han virkede meget opgivende og meget træt. Jeg spurgte indtil, hvordan han havde det og han svarede at han ikke kunne overskue det hele. Hvortil jeg så svarede " jeg kan ikke gøre det hele alene, vi er simpelthen nødt til at hjælpes ad". Ellers ender det bare med, at begge parter er totalt drænede for energi og det går i sidste ende udover barnet.

I de fleste kommuner har de gratis familierådgivning som er målrettet førstegangsforældre, der kan man hente vejledning og råd til at få den lille nye familie til at fungere bedst muligt. Måske du skal spørge din sp om det. Vores sp gav os en pjece om det blandt alle mulige andre pjecer. Man kan tale med psykologer, socialrådgivere, advokater m.f.

Anonym skriver:

det er helt iorden. tak for dine svar

 

Men hvad gør man når han IKKE er til at tale med. når der er noget jeg vil snakke om, synes han bare at jeg er irriterende og snakker for meget og så sys han jeg er "sur" selvom jeg slet ikke er...

Har sagt til ham at jeg sys han skal ligge ølene på hylden og ikke drikke så meget i hverdagen (altså ved ik om det er meget, men for m ig er det) men så siger han at det skal jeg sku ikke bestemme, jeg skal jo ikke bestemme over ham som han siger? 

Han er bare ikke en skid samarbejdsvilig... kæmper hele tiden men sys ik det nytter noget, for føler ikke at han kæmper med hvis du forstår

mange mænd blir utrolig stædige når man siger "du skal" og "vil du ikke nok" osv osv osv

Jeg tror det er bedre ta du tager udgangspunkt i dig selv "hør her skat - jeg er ved at blive slidt ned af det her - jeg har brug for noget hjælp og noget aflastning" og "jeg savner at vi er to om det og jeg er så ensom i det her projekt" og "har du nogle forslag til hvordan vi kan få en bedre hverdag til at hænge sammen" og så ka det være han selv kommer med forslag eller siger "jamen hvad vil du ha" og så er det noget med "jeg tror bedre jeg kan overskue hverdagen hvis du skifter ble/putter hver anden aften" og "hvis jeg ku få et par fri-timer ind imellem i weekenden" osv

du ka også pludselig finde en hobby eller en træningsaktivitet og sige "jeg har brug for at få tid til mig selv hver onsdag aften - der er DU alenefar"

det er nok lidt forskelligt hvordan mændene skal takles

herhjemme har vi heldigvis ikke haft så mange af de problemer, men vi har da haft nogle små sammenstød når vi begge har været pressede og følt os liidt slidte

Anonym skriver:

Jeg tror da også 100 procent at han har en spise pause af en form, men han gider bare ikke snakke med mig om noget. altså det er det jeg føler.. men hvis vi f.eks. er hos nogle så ævler han løs og så sidder man og høre på en masse ting om ham, som jeg egentlig slet ik vidste, fordi han aldrig fortæller mig det.. og det er ik fordi jeg vil vide alt, men sys at når vi er et par så skal vi da også tale om guld og grønne skove, hvis du forstår,,,... og tak for dine svar..

 du har helt ret har du prøvet at skrive et brev til ham omkring det hele for at se om det kan ændre hans mening og tanker...

for det er også svært at blive mor og far, og nogle mænd er bare ikke klar det første stykke tid men det har jo ikke noget at gøre med man er træt især ikke på hans måde

Fenja09 skriver:

Det er heller ikke sikkert at han gider - eller vil nok hellere bruge ordet "orker". Hvor gammel er jeres søn? Manden herhjemme havde nemlig også en periode, hvor han virkede meget opgivende og meget træt. Jeg spurgte indtil, hvordan han havde det og han svarede at han ikke kunne overskue det hele. Hvortil jeg så svarede " jeg kan ikke gøre det hele alene, vi er simpelthen nødt til at hjælpes ad". Ellers ender det bare med, at begge parter er totalt drænede for energi og det går i sidste ende udover barnet.

I de fleste kommuner har de gratis familierådgivning som er målrettet førstegangsforældre, der kan man hente vejledning og råd til at få den lille nye familie til at fungere bedst muligt. Måske du skal spørge din sp om det. Vores sp gav os en pjece om det blandt alle mulige andre pjecer. Man kan tale med psykologer, socialrådgivere, advokater m.f.

Vores søn er 8 måneder. og i ALT hans leve tid, har han være sådan her..

Alt sådan noget familie rådgivning kan jeg godt droppe fordi det vil han apselut ikke, han grinede mig ind i hovedet sidst jeg foreslo ham at vi skulle snakke med nogen pga vores problemer...

Har snakket meget LIDT med min sundhedsplejerske om det med han ik hjælper til med noget, men hun sys vi sku ta en samtale alle sammen, men det ved jeg bare vil være et problem for ham så jeg sagde nej tak....

Jeg har tit spurgt ind til ham på en god måde om hvoran han har det osv, men så siger han "jeg har det fint"  og hvis jeg så spørg mere ind til hans "jeg har det fint" så siger han bare det samme og det kommer jeg ingen vejne med...