Jeg er vidst blevet forelsket

Og så kan jeg lige oven i købet se, at du siger han er 38....

Come on..... Han har sgu da heller ikke selv masser af ventetid  

Ork ork ork, jeg kan finde på SÅ mange undskyldninger  

Jeg håber det slanger sig for jer

Og så er jeg spændt på at høre mere, når i har set hinanden lidt mere, ogd u har sneget dig ind på mindst 1 vigtigt emne

Jeg synes ikke du skal fortælle ham det som at han nu skal til at være far, for det vil da skræmme nogle fyre væk selvom de er vilde med pigen. Det er altså et kæmpe stort ansvar.

Jeg synes kun du skal fortælle ham at du er i gang med prjekt baby alene og så må i jo tage den derfra.

Anonym skriver:

Tak søde

Håber jeg finder det rette at gøre

Det ved jeg du gør

Anonym skriver:

1000 tak søde

Det er lige netop det jeg tænker hvis jeg ikke lukker ham ind, hvad mon der så ville være sket? Men jeg er også bange for at lukke ham ind, og jeg så skal vente med at starte i behandling (Med eller uden ham) For føler ikke "tiden" er der til at vente.. Jeg har kæmpet for at nå dertil hvor jeg er i dag og har ydermere holdt ½ års pause..

Dejligt din mand ike blev skræmt væk, det må have været en fantastisk følelse

Jeg er incestbarn (Min farfar) Så har svært ved at involvere mig for meget, og oftest er dem jeg er sammen med b-venner hvor der ingen følelser er...

Så det er jo nogle ting på én gang han skal kunne sluge

Det ville jo være forfærdeligt at ende med at tænke om 10 år, hvad nu hvis jeg havde lukket ham ind... Det tror jeg du vil fortryde!

Og du kan jo sige, at du ikke er interesseret i at skubbe dit pb ret meget mere, måske en måned eller to, hvis DU har behov for, at se tiden lidt an i forhold til ham, der måske kan være manden i dit liv!

Pyha ja så har du noget bagage, der skal bearbejdes! Men et eller andet sted, behøver du så fortælle ham om din barndom endnu, eller er det vigtigt i forhold til at der jo nok kommer noget sex ind over? Jeg har slet ikke forstand på det.

Men eftersom du siger, at han har været forelsket i dig i 2 år,så tror jeg faktisk at alt din bagage er ligemeget for ham!

Min kæreste kendte ikke til min bagage før, og eftersom min endo har siddet hvor den sad, så har sex været et problem for mig, og det har han også bare taget så pænt! Alt er gået langsomt og i mit tempo og han har aldrig bebrejdet mig noget! Så der findes altså rigtig gode mænd derude, vi skal bare lade dem komme tæt på, selvom det er vanvittigt svært!

Sig til ham hvad du har brug for fra ham, og at pb ikke bliver rykket og måske sige, at han ikke behøver være far til barnet, da det jo er en beslutning du har taget... Og det er vel ok for dig, hvis han ikke er far til barnet? For beslutningen er jo taget for længe siden

Jeg håber og tror at den mand du får sommerfugle i maven over, er lige så fantastisk som min søde kæreste!

Giv dig selv lov søde, for du har så meget fortjent verdens sødeste mand, og det skal din fortid ikke have lov til at smadre!

Anonym skriver:

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

1) GI KÆRLIGHEDEN EN CHANCE! det er nok en af de bedste livs-forstyrrelser og dem skal der være plads til 

Mht dit babyprojekt synes jeg du skal være helt ærlig overfor ham - du siger han er vild med dig, så det må være hans beslutning om han kan klare det og ikke din

Og så kan du jo sige til ham - vil gerne gi det her en chance men jeg er igang med behandling for jeg vil være mor i mit liv

så ka der ske mange ting - og så er næste skridt op til ham

Jeg havde det ligesom dig inden jeg mødte min mand, havde svært ved at stole på mænd og lukke dem ind. Jeg var bare så heldig, at min mand er stædig og ikke gav op men var der for mig hele tiden - nu 6 år senere er vi gift  Så selvom det kan være rigtig svært vil jeg råde dig til at tage chancen, men i dit eget tempo - det vil han sikkert også kunne forstå 

Med hensyn til børn sagde jeg til min mand da vi havde kendt hinanden et par måneder at hvis han ikke havde ønske om børn og et liv nogenlunde i stil med det jeg ønskede, så var der absolut intet formål i at vi skulle være sammen. Hårdt måske, men havde ikke overskud eller lyst til at åbne mig op for én, der så slår op senere fordi vi ikke ville det samme. Han blev da også overrasket og tænkte over det længe, men bestemte sig da for at ville have børn - heldigvis 

Men altså, jeg synes sagtens du kan sige det til ham som det er og hellere nu så der er "rent mel i posen" eller hvad man skal sige. Men som andre også siger, behøver du nok ikke lige sige det som om at han skal være far men at du skal være mor og så kan han være med hvis han har lyst  Lidt ligesom at date en enlig mor, men inden barnet er født 

mariamiss6 skriver:

Wild guess ikke....

men kunne det være, at på grund af hans overvægt, er han måske lige så "bange" som du? 

Voldsomt overvægtige mennesker har ofte også et dårligt selvværd, og lav selvtillid. Så måske er han lige nøjagtig den der kan forstå at du faktisk selv bøvler med noget?

Folk som selv har det svært, er ofte de første til at forstå andres udfordringer jo  

Jeg synes det er skønt du er som i himlen Det fortjener du da i hvert fald. 

Og hey, har det ikke altid lydt, at kærligheden kommer når du mindst venter den? OG hvad var det så du lige sagde oppe over? Noget med at du helt havde droppet det med forhold, fordi du helt har satset på noget andet? Så jeg tænker, at nu må være det tidspunkt hvor du mindst forventer det, ergo, kærlighed til dig...

ja ja, jeg skal jo sige et eller andet som får dig op ad stolen og lokker dig til at give dig selv et smil  

Jeg kan dog forstå at du ikke helt er gået i stå endnu Kan jeg  jo se, et andet sted. 

Arj men jeg håber sådan for dig at han bare er lige til at gå til, når det kommer til ord og følelser

Hvis du er helt 100% sikker på at i IKKE skal dyrke sex, før du føler dig mere sikker på hvor i skal ende henne, så synes jeg du skal overveje at spørge ham, før han kommer, om han kunne have lyst til at sove på sofaen (eller måske i det her tilfælde på en madras ved siden af din seng, eller i stuen), sådan at der ikke sker det, som så ofte sker, nemlig at i kommer til at dyrke sex, fordi det er for besværligt, og måske endda for "farligt" at lade være, hvis man skulle komme til at komme lidt i gang. 
Jeg satser på du kan læse koderne og den slags i denne her tekst hehe. 

Det er en regel jeg selv har. At man altså IKKE deler seng med nogen man ikke vil dyrke sex med, helle rikke selvom man måske skulle få lyst om en uge. For man kan altid hive folk med ind i seng, det er sværere at få dem ud der fra igen  
Og helt ærligt, det SKAL han kunne acceptere, hvis han har et ønske om at være din kæreste på et senere tidspunkt  

Jeg tror sagtens du kan tale med ham om det med PB. 

Måske skal du lige vente til i har haft et par dates hvor i snakke rom alt muligt andet. I hvert fald med mindre han selv bringer det på bane. 

Efter en uges tid, kan du jo fortælle ham at du virkelig ønsker dig børn, og hvad hans egne tanker er om børn. Hvis du synes han virker lidt skræmt, så lad være at gå mere i detaljer, hav et back-up emne i ærmet, så du kan skifte hurtigt hvis det er

Og SÅ efter en måneds tid, hvis du stadig føler at du gerne vil mere med ham, kan du jo fortælle ham om din tidshorisont, og høre hans syn på det med tiden. 

Hvis han hænger i efter det, så tror jeg sgu ikek du skal være nervøs  

Og jeg VED godt, at en måned er HERRE lang tid at vente, både med PB men også med at få sine ord ud, når de bare brænder i munden. Men altså, gefühl ikke. Tænk, han kunne måske selv finde på at bringe emnet på bane  

JEG synes du skal give ham en seriøs chance, men samtidig huske at have tag i dig selv så du ikke føler du står med håret i postkassen. 

Altså, sig ikke noget du kunne have lyst til at trække tilbage igen, men prøv også at undgå en alt for høj mur omkring dig. Det e rjo meningen i skal prøve at komme til at lære hinanden lidt at kende

Jeg håber sådan du springer ud i det, bare en lille smule til at starte med. Meeeeen, det ville jeg sige at du allerede har gjort

Jamen du har fuldstændig ret

Umiddelbart tror jeg ikke han har dårlig selvtillid, men man ved jo ikke om han bare er god til at skjule det

Man må i den grad sige, at det er kommet hvor jeg mindst venter det! Også derfor jeg er så forvirret som jeg er tror jeg.. Jeg er vant til at have lidt mere kontrol, og det har jeg bare slet ikke nu - Overhovedet ikke!

Han må gerne sove i min seng, så kan han få tjansen som rygnusser haha, ej ved hvad du mener

mariamiss6 skriver:

Og så kan jeg lige oven i købet se, at du siger han er 38....

Come on..... Han har sgu da heller ikke selv masser af ventetid  

Ork ork ork, jeg kan finde på SÅ mange undskyldninger  

Jeg håber det slanger sig for jer

Og så er jeg spændt på at høre mere, når i har set hinanden lidt mere, ogd u har sneget dig ind på mindst 1 vigtigt emne

Jep  En dejlig alder ift. min

Jeg tænker også han ikke har så meget tid, hvis han vil have børn jo, det er slet ikke sikkert.. Men jeg kan ikke forestille mig ham uden børn, han er så glad, sjov, fjoget og glad i låget

Anonym skriver:

Jamen du har fuldstændig ret

Umiddelbart tror jeg ikke han har dårlig selvtillid, men man ved jo ikke om han bare er god til at skjule det

Man må i den grad sige, at det er kommet hvor jeg mindst venter det! Også derfor jeg er så forvirret som jeg er tror jeg.. Jeg er vant til at have lidt mere kontrol, og det har jeg bare slet ikke nu - Overhovedet ikke!

Han må gerne sove i min seng, så kan han få tjansen som rygnusser haha, ej ved hvad du mener

jamen jamen, hvis han er god til børn, og er glad for dem, så ønsker han sig sikkert også et par stykker selv  

Der er ikke andet for end at løfte sløret en lille smule

Har i ellers fået snakket noget siden?

mor:) skriver:

Jeg synes ikke du skal fortælle ham det som at han nu skal til at være far, for det vil da skræmme nogle fyre væk selvom de er vilde med pigen. Det er altså et kæmpe stort ansvar.

Jeg synes kun du skal fortælle ham at du er i gang med prjekt baby alene og så må i jo tage den derfra.

Uha nej, det ville jeg ikke byde ham..

Det tror jeg også jeg gør