Jeg er vidst blevet forelsket

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

Det syntes jeg faktisk godt du ka sige til ham, for problemet vil jo også være der om 6 mdr. Hvis det så skræmmer ham væk, var det ik , meningen i sku være sammen. 

Det jeg nok siger er, fortæl ham hvordan livet ser ud for dig lige nu, så må i tage den derfra. 

Held og lykke med det. Vh stine

Anonym skriver:

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

Hvorfor ikke fortælle ham det som det er at du skal starte i behandling igen og du har svært ved at blive gravid så derfor skal det foregå på en klinik og så se hvad han siger til det? Der er jo ingen der siger du skal nævne noget om jer to og børn, på den måde kan du jo få sagt sandheden og så er det op til ham om han tænker at i så skal gøre et forsøg eller hvordan han har det med at du bliver gravid med en donor selvom i to har gang i noget sammen

jeg syntes også du skal åbne dig op 100% hvis det ikke skræmmer ham jamen så er han jo manden.........

for han lyder da virkelig som en der er meget forelsket i dig

hvor er det spænde og mege forvirrende på engang når der sker så mange ting man ikke ved hvadman skal gøre

Anonym skriver:

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

Ja den er jo RIGTIG svær :/ ..

Men ved du noget om hvornår han gerne vil have børn og om han vil ? ..

Nu ved jeg ikke hvor godt i kender hinanden, men måske i ku snakke sammen om det? ..

Altså ud fra mit eget forhold, snakkede vi om børn næsten inden vi overhovedet  kendte hinanden

Anonym skriver:

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

Jeg er enig med de andre piger

Synes du skal give dig selv lov til at mærke kærligheden, hvis han har ventet på dig i 2 år og stadig er villig til at tage det i dit tempo. Så lyder det for mig som om at han godt kan håndtere at få at vide at du er i behandling og det er jo reelle grunde du kommer med. Der er jo lidt en form for tidsfrist for dig.

Jeg tror at med ærlighed og åbenhed der kommer man længst. Og det lyder som du fortjerner en sød "kæreste" i julegave

Så må i jo tage den derfra om det skal være "dit projekt" hvor han er med ind over eller om det skal være "jeres projekt"

Held og lykke med det hele

StineW79 skriver:

Det syntes jeg faktisk godt du ka sige til ham, for problemet vil jo også være der om 6 mdr. Hvis det så skræmmer ham væk, var det ik , meningen i sku være sammen. 

Det jeg nok siger er, fortæl ham hvordan livet ser ud for dig lige nu, så må i tage den derfra. 

Held og lykke med det. Vh stine

Anonym skriver:

I ved måske hvem jeg er, men min anonymitet bedes holdes

Jeg har i 1½ år været i gang med IUI, da jeg er alene..

Nu er jeg gået hen og blevet småforelsket, i en fyr som jeg faktisk har haft lidt for før hen.. Han har været vild med mig i 2 år ca. Men jeg har lukket ham ude.. For 2 mdr. siden endte det med at vi kyssede ude i byen, og dagen efter fortæller jeg ham, at det var et dejligt kys, men det bliver heller ikke til mere end det...

Det gjorde ham ked af det, men han accepterede det og respekterede min holdning..

I fredags er jeg i byen med en veninde, hvor han også er, vi snakker om løst og fast, og da jeg er kommet hjem tager jeg mig selv i at skrive en sms til ham, hvori der står at det var dejligt at se ham igen.. Vi har så skrevet hele lørdagen, og natten til igår over sms, han ligger ikke skjul på at han er vild med mig, og at han gerne vil kysse mere og evt. se hvor det fører hen..

Her er mine dilemmaer så! For et eller andet sted vil jeg ham jo gerne, men jeg har haft så svært ved mænd og har aldrig rigtigt lukket dem ind - Aner ikke hvordan denne forelskelse er dukket op!

Jeg er jo igang med projekt baby alene, og det har været udskudt SÅ mange gange, nu har jeg holdt ½ års pause og skulle være startet op igen i næste måned. Lige nu ved jeg hverken ind eller ud, for et eller andet inde i mig, vil jo gerne give kærligheden en chance - men hvad så med mine behandlinger? Jeg kan ikke vente i særlig lang tid, jeg har PCOS og min ene æggestok virker ikke optimalt.. Jeg kan jo heller ikke sige til ham, at hvis du vil være sammen med mig, så skal vi lave en baby snarest, og det skal foregå på klinikken! Det må da skræmme enhver væk!

Åh er i syv sind!!!

ved han du har været igang med projekt baby?

I så fald kan du jo minde ham om det, og opfordre til en snak, evt. over en privat middag eller kaffehyggeaften...

Og ellers hvis han ikke allerede ved det, kan du invitere ham over, og spørge ham, hvordan han har det med børn, fordi det ønsker du dig voldsomt, og du kan ikke få det naturligt, så han skal tænke sig godt om OGSÅ når det kommer til børn. fpr hvis han ikke vil have børn foreløbig, så skal han ikke vælge dig, da du så hellere foretrækker at være alene om PB lige nu. 

Det er hårde udmeldinger, men så igen, hvis han nu siger YES!!! jeg vil have børn, har du så alligevel ikke "råd" til lige at give ham i hvert fald et halvt år på nærmere hold, og se om han virkelig er noget? Når der så er gået sådan et halvt års tid kunne du jo tage oemnet op igen, og her fortælle ham mere om hvor meget du faktisk ønsker det, og hvor snart. Og i kunne måske snakke om hvordan, hvis han stadig ytrer ønske om at få børn.

Jeg ved godt hvem du er, og jeg ved hvor hårdt hele PB har været for dig, og jeg forstår godt hvorfor du har det så svært med de mænd.

Men jeg kan også godt huske at du har nævnt ham her før, og helt ærligt, jeg synes virkelig du skal tage chancen. Gør ham det dog bare klart at du har en del udfordringer du skal overkomme, når det kommer til mænd, og at det meget af tiden vil være op til ham at bevise at han faktisk er en af de gode, for det har jeg sådan på fornemmelsen han er. 

Jeg siger jo ikke du skal gøre det på første date. Men måske efter en måneds tid, hvor i har set hinanden an, og mærket hvor den her forelskelse kunne føre hen. 
Altså efter en måneds tid kunne du tage en alvorssnak med ham, om hvor svært det er for dig, det der med mænd.

Du er jo også nødt til at give dig selv lov til at være i det lidt, før du afviser det. 

Du har denne her mand, som tilsyneladende, har forgudet dig i lang tid, skal han betale prisen for hvad andre mænd har kvajet sig med? Og har du ikke ret til at tage dig lykke når den byder sig? 

giv nu plads søde, du behøver jo ikke krænge din sjæl ud den første uge Men du kan jo godt gøre ham det klart, at du for eksempel ikke gider lege bollevenner fra starten af, og at hvis han vil lære dig bedre at kende, og have en chance for at gøre sig til, så må han lade være med at presse dig på det punkt, og lidt følge dit tempo når det kommer til alt

Jeg håber, for din egen skyld at han er god nok, og at du giver ham en chance for at bevise det  

Knus, hvis du vil have noget uddybet, eller ønsker at uddybe noget selv, så ved du hvor jeg findes

StineW79 skriver:

Det syntes jeg faktisk godt du ka sige til ham, for problemet vil jo også være der om 6 mdr. Hvis det så skræmmer ham væk, var det ik , meningen i sku være sammen. 

Det jeg nok siger er, fortæl ham hvordan livet ser ud for dig lige nu, så må i tage den derfra. 

Held og lykke med det. Vh stine

Det ærlig snak at du står det sted som du står. Er han så vild med dig som det lader til, over så lang tid, er det vel heller ikke det største skridt for ham?

Iiiabh ham må du fortælle mere om.

Men jo du kan godt fortælle ham at du er i gang med projekt baby, så han ikke bliver skræmt (hvis baby er der næste gange), hvis du lige pludselig kommer og siger efter 3-6 måneder du er altså gravid med en klinik.

Så ville en her mand nok stikke halen mellem benene, så heller sige det som det er nu og han kan forholde sig til det.

Det kunne jo være han var den eneste ene eller rideren på den hvide hest.

Pøj pøj søde