"Klask" over fingerne/hånden..

Jeg snakkede med min mor i dag og hun siger at hun boede i rækkehus med os børn og der kom man hinanden meget ved.. Hendes nabo slog sin søn og ingen reagerede på det for det var normalt. Mange slog deres børn. Det samme med rygning.. Det var normalt at gøre under graviditet.. Man fik allerhøjest at vide at det var ikke så smart og det var dét.

Så her har det ikke været noget med arv, men uvidenhed. Min bror er født i 1980, jeg er i 1987 og min søster i 1992.

Mor og meget mere skriver:

Enig. Jeg er fra 1970, og det var altså IKKE almindeligt blandt mine jævnaldrende og mig, at vores forældre slog - jeg har aldrig selv oplevet det, og det skete heller ikke for mine venner og veninder. Om det så skyldes, at mine forældre og vores omgangskreds var veluddannede, ved jeg ikke - jeg har ikke indtryk af, at det var noget udbredt fænomen at opfatte det som "normalt". 

Jeg tænker også at man skal nogle årtier tilbage før man kan "undskylde" det med uvidenhed. Jeg ved ikke om det handler om forældrene er veluddannede eller ikke, men nok generelt hvilket menneske de er. Min mor kommer nemlig fra hjem, hvor det var normalt at slå og det der var værre, men hun havde besluttet sig for aldrig at være sådan og sådan blev det.

Tror det finder sted i alle miljøer - eller gjorde, men tror ikke at det skyldtes uvidenhed, men måske den lettest udvej eller social arv. Der er jo også nogen som virkelig stadig er fuldt ud overbevist om, at det ikke skader barnet, men hærder det.

Men ja, man vidste udmærket godt i både 70´erne og 80´erne at det ikke var ok at slå sine børn - og man vidste også godt at rygning var skadeligt.

/Fenja

Muhmi skriver:

Kærligt?

I klasker for at vise kærlighed eller hvad?

Der er da intet kærligt ved et klask over fingrerne og skæld ud samtidig med? Kan ikke helt se sammenhængen??

Okay så man kan heller ikke give et kærligt klap på numsen ? Man kan sagtens give kærlige klap det er bare ikke alle som kan se det...

et kærligt klask? Det findes ikke - idioti at tro  

Man slår ikke børn - heller ikke "kærligt".... 

 

Tal pænt!,

og du skal da slet ikke komme og fortælle mig hvad man må og ikke må, jeg SLÅR ikke mit barn hårdt som vold!, jeg giver kærlige klask, det kender du ikke til kan jeg se.... 

Plus du ikke var i situationen, hvor vi ( mig og sønnen) grinede da vi gjorde det... så...

og jeg har bestemt INTET gjort forkert!

LevisMor skriver:

Okay så man kan heller ikke give et kærligt klap på numsen ? Man kan sagtens give kærlige klap det er bare ikke alle som kan se det...

Et kærligt klap i måsen er jo slet ikke det samme som et klask over fingrene... Det kan du jo godt selv regne ud... Et kærligt klap i måsen er jo ikke forbundet med en straf eller skæld ud... Man vil jo heller ikke kalde det for en kærlig røvfuld, vel??

 

Muhmi skriver:

Jeg er engang blevet slået, over lænden, med et bælte af min far og bagefter smidt ind på mit væresle... Min storebror og jeg havde værelser lige overfor hinanden, så derfor bandt min far vores døre sammen så vi ikke kunne komme ud..... Ja vi havde gjort noget slemt, men jeg husker aldrig at have fået en rigtig skideballe af min far, nej det er den ene ting jeg husker...

Min mor har aldrig slået os, men hun har truet med det, ved at løfte hånden og sige "Hvis du ikke stopper nu!!", det er det jeg husker... Ikke de skideballer jeg ellers har fået af hende....

 

Jeg synes heller ikke mine forældre har fejlet eller at de er dårlige forældre... Men det er sjovt at jeg overhovedet ikke husker en reel skideballe, men derimod kun husker når jeg enten er blevet truet eller slået... Det skal mine børn absolut ikke udsættes for, de skal ikke tænke på mig og kun huske at jeg har truet dem med vold... De skal huske at de er blevet sendt ind på deres værelse eller at jeg har snakket med dem om, HVORFOR de har gjort som de har gjort....

Og der er hele essensen nemlig i den her problematik

Rigtig godt skrevet!

Absolut nej.

Flyt barnet, sig hvorfor han/hun ikke må. Og gi' det noget andet at lege/hygge med.

Dorthe1986 skriver:

Og der er hele essensen nemlig i den her problematik

Rigtig godt skrevet!

Man burde kunne snakke om tingene og ja måske forstår en 2 årig ikke alverden, men de kan altså godt forstå vores ansigtsudtryk og vores toneleje... De er meget mere forstående end mange giver dem kredit for at være... Og en alvorlig (ikke råbende) tone, øjenkontakt og en skuffet mine, kan en to-årig godt forstå... Det er jo bare om de vælger at forstå den, men der er det jo at vi som forældre burde være voksne og kloge nok til at sige, jamen så gør vi det bare igen og TUSINDE gange mere hvis det er det der skal til før mit barn vælger at forstå hvad det er jeg mener....

Muhmi skriver:

Man burde kunne snakke om tingene og ja måske forstår en 2 årig ikke alverden, men de kan altså godt forstå vores ansigtsudtryk og vores toneleje... De er meget mere forstående end mange giver dem kredit for at være... Og en alvorlig (ikke råbende) tone, øjenkontakt og en skuffet mine, kan en to-årig godt forstå... Det er jo bare om de vælger at forstå den, men der er det jo at vi som forældre burde være voksne og kloge nok til at sige, jamen så gør vi det bare igen og TUSINDE gange mere hvis det er det der skal til før mit barn vælger at forstå hvad det er jeg mener....

Lige præcis Et barn, selv et lille, forstår mere end man skulle tro.
Jeg har Emil på 19 måneder, og han ved godt når jeg siger "nej, det må du ikke"... for så kigger han lige op med et skævt smil og skal liiige prøve igen Han kan også finde på at gå hen mod noget, han ved han ikke må pille ved. Du ved så går han langsomt derhen, mens han ser grinende på mig... lille drillepind

Jeg synes bare det er frygteligt, at tænke på, at hvis man føler man er nødt til at klaske dem over hånden... hvad så når det ikke længere er nok?

Mor og meget mere skriver:

Enig. Jeg er fra 1970, og det var altså IKKE almindeligt blandt mine jævnaldrende og mig, at vores forældre slog - jeg har aldrig selv oplevet det, og det skete heller ikke for mine venner og veninder. Om det så skyldes, at mine forældre og vores omgangskreds var veluddannede, ved jeg ikke - jeg har ikke indtryk af, at det var noget udbredt fænomen at opfatte det som "normalt". 

Også enig. Jeg er fra 1979 og det var bestemt heller ikke i orden at slå da jeg var barn - i min og mine forældres omgangskreds.

Og nu vil nogle måske mene at jeg er fordomsfuld, men jo, jeg tror at det har noget med miljø at gøre. Selvfølgelig vil der i alle samfundsklasser forefindes fysisk afstraffelse mod børn, men når jeg kigger på min omgangskreds i dag og ser hvem der har været udsat for noget i den stil som børn, kommer de alle fra de lavere samfundslag. 

Det handler om overskud i hverdagen, generel oplysning og social arv. Og hvis man ikke ved bedre, kan man begå fejl. Og som sagt - dette er en generalisering, der vil naturligvis altid være undtagelser.